Kutlingen
(Ole H. Nielsen)



Bundet af Ole H. Nielsen - Foto: Finn Nielsen

Krog: Mustad 34011 size 6
Bindetråd: Hvid eller creme str. 8/0
Hale: Lysebrun marabou
Krop: Almindelig fåreuld natur eller andet lignende dubbing
Vinge: Lysebrun marabou i tre dele
Øjne: Kuglekæde, sorte, medium
Hoved: Hjortehår  natur, klippet i facon


Bindevejledning:

Start med at indbinde halen over krogspidsen.

Kroppen laves i fire lige store dele. Lav en dubbing af ulden og tørn den ca. tre gange mod krogøjet. Så bindes den første vinge af marabou ind, efterfulgt af et nyt lag dubbing. Sådan fortsættes der til, at der er tre vinger af marabou. Husk at gemme plads til hovedet.

Bind kuglekæde øjnene ind nogle mm fra krogøjet. Her afslutter man med at lave et hoved af hjortehår klippet i facon. Lad nogle af de bagerste hjortehår forblive uklippede.
Der skal bruges ca. to små bundter.

Afslut med at lakere.

NB: Ved at bruge fåreuld synes jeg at vingerne bliver løftet bedre op. Kan eventuelt tilføjes et par små finner fra kanariefugl eller lignende.
Lakeres med klar lak og bindes ind på hver side ved hovedet.


Kommentar:

Fluen har taget flere pæne ørreder her i Limfjorden og andre steder i landet. Fluen bruger jeg kun på fluestangen. Har endnu ikke prøvet den som ophænger. Jeg laver den i tre farver, sort – grå – og lysebrun, da fisken Kutlingen findes i flere farver her i landet.

Ole H. Nielsen
Lokalrapporten Jegindø og omegn

Susanne Worm
KYSTFISKEREN