Outdoor Messen 2017 nærmer sig...
I weekenden 11. og 12. februar vil der sædvanen tro være et overflødighedshorn af dygtige fluebindere fra FutureFly til stede med en Workshop, hvor du kan se dem binde fantastisk flotte fluer til fiskeri ved åen og elven efter Laks og Havørred, fluer til fiskeri på kysten efter Havørred og meget mere.
Du kan også selv binde en flue sammen med de dygtige fluebindere, der vil være en antal fluestik til rådighed. Men medbring gerne dit eget fluestik og lidt værktøj – resten er til stede på Workshoppen.
Ud over fluebinding vil der også være mulighed for at se det nye program fra Guideline, herunder stænger, hjul og liner. Tillige arbejder vi på muligheden for en kastepool som sidste gang.
Danish Seatroutfishing/Lystfisker-liv.dk vil have sin egen stand på Outdoor Messen, og her vil det være muligt at handle ind af de mange fine produkter fra FutureFly, deriblandt produkter som vil blive brugt af fluebinderne på messen – herunder også de sidste nye produkter - og meget mere.
Til rådighed på Workshoppen på Outdoor Messen er følgende:
- Fluebinder: Kim Sørensen – fluer til Laks og Havørred ved åen og elven.
- Fluebinder/Guideline: Brian Størup – fluer til Havørred ved åen og elven, samt produkter fra Guideline.
- Fluebinder: Kasper Røjsmose – fluer til Havørred på kysten, Streamere med mere.
- Fluebinder: Torben Pedersen – Zonkerfluer til Laks og Havørred ved åen.
- Fluebinder: Steen Thams – fluer til Havørred på kysten og Zonkerfluer til Laks og Havørred i åen.
- Tovholder for Workshoppen i weekenden og salgsstand for Danish Seatroutfishing/Lystfisker-liv.dk: Finn Nielsen.
Alle fluebindere binder begge dage fra kl. 10.00 til 17.00.
På hjemmesiden Lystfisker-liv.dk kan du ”varme” lidt op med at se fluer bundet af de nævnte fluebindere. Find deres navne ude i venstre side på sitet.
Vel mødt til nogle spændende dage i AKKC, Aalborg, hvor Outdoor Messen 2017 løber af stablen i dagene 10. 11. og 12. februar – bemærk at ovenstående ikke er tilstede fredag den 10. februar.
Dette her indlæg må hjertens gerne deles alt det i kan derude kære venner og interesserede.
Finn Nielsen