Henrik Ravn, Kraghøjen 11, 8800 Viborg - Medlem af Viborg Sportsfiskerforening, Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn og Alum-Haderup Lystfiskerforening
Viborg har meget, vi kan være stolte af. Men bortset fra kvindehåndbold har Viborg sjældent noget eller nogen, som i årtier eller århundreder præsterer i verdensklasse. Mere usædvanligt er det, at det er gået forholdsvis upåagtet hen udenfor en lille kreds af specielt indviede.
Fra Hjarbæk Fjord og Skive Fjord i sydvest til Hals Barre i øst er Limfjorden er opvækstområde for verdens stærkeste og mest imponerende naturlige bestand af havørreder. Her fødes og opholder havørreden sig i de tidlige ungdomsår, inden de drager på langfart i havet 2 til 5 år.
Få steder i verden er de tilmed så store og talrige, som her. Kombinationen af et lavt og føderigt fjordområde med gode opvækstbetingelser og et føderigt varmt hav, giver ikke blot store mængder. Nogle få vandløb holder en tillige en bestand af havørreder, der størrelsesmæssigt og genetisk er i verdensklasse.
Gode havørredvandløb ligger som perler på en snor:
- Lindenborg Å
- Binderup Å
- Halkær Å
- Ryå
- Trend Å
- Lerkenfeld Å
I Viborg kommune:
- Simested Å
- Skals Å
- Fiskbæk Å
- Jordbro Mølle Å
- Karup Å
Alle vandløb har unikke og en til vandløbet genetisk tilpassede havørred bestand. Nogle af vandløbene skiller sig dog ud heraf Simested Å og Karup Å i Viborg kommune. Simested Å og Karup Å har gennem årene produceret nogle af de største havørreder, der er fanget i verden.
I 1939 blev verdens største havørred på 14,4 kg. fanget i Karup Å af Købmand Chr. Plejdrup. Denne fisk stod i mange år som verdens største stangfangede havørred. Da biolog Knud Larsen skulle lave listen med rekord havørreder, var en anden endnu større havørred i spil til titlen.
I Simested å i 1932 fangede Marinus Mortensen, kaldet Swot Marinus, en havørred, der vejede 35 pund eller 17,5 kg. Da der hverken var billeder eller anden dokumentation end kopier af avisartikler fra dagbladet ”Himmerland”, måtte biolog Knud Larsen afvise fisken som rekordfisk.
Senere i 1991 lå en udmattet og syg havørred ved bredden af Karup Å nedstrøms Karup by. Fisken blev reddet i land af et par lystfiskere. Der blev lavet en afstøbning af fisken i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus. Denne afstøbning af fisken på 108 cm. og 16,3 kg. er i dag udstillet i Lystfiskerforeningen for Skive og Omegns (LFSO`s) klubhus ved Karup Å. Fangster siden da dokumenterer mange flotte fisk, og lystfiskere venter spændt på endnu en verdensrekord fra Viborg området.
Hvert år med få undtagelser bliver nogle af de største havørreder i verden fanget i Viborg området. Der findes ikke andre steder, hvor man med så kort afstand kan rejse fra det ene gode havørredvand til det andet. Samtidig findes der få andre steder, hvor man år efter år fanger havørred over de magiske 10 kg. Nogle år blot en håndfuld andre år 10 eller måske 20. Specielt Karup Å toppen ofte listen over den største Europæiske stangfangede havørred.
I år har fiskeriet været specielt gunstigt. Fjorden har været kold og med højt vand. Blæst og forholdsvis køligt vejr har forhindret det værste iltsvind. Havørreden har således uhindret kunne søge tilbage til dens fødested for at sikre næste generation af havørred.
Alle vores åer har derfor oplevet et fiskeri i absolut verdensklasse. I Karup Å alene er der registreret en fangst af over 2500 havørreder, og i Simested Å, Skals Å, Jordbro Mølle Å og Fiskbæk Å har fiskeriet været det bedste i mange år. Mindst 10 af disse fisk har været over den magiske grænse på 10 kg.
Disse fisk er kun en lille brøkdel af de fisk, der er vandret tilbage for at gyde. Lige nu kan man i den mindste bæk og nogen steder i hovedløbet af åerne iagttage store mængder havørreder gyde på sten og grusbanker, specielt hvor vandet hurtigt risler over stenbunden.
Skønt havørreden er lidt mindre kendt end sin storebror laksen, udgør den en værdifuld fritidsbeskæftigelse for mange tusinde mennesker i Viborg kommune. De fleste bruger mange timer for at fange en enkelt fisk. På et tidspunkt havde et fiskeblad lavet en udregning, der anslog at det tog ca. 50 timer i gennemsnit at fange en havørred. I år har det været nemmere for de fleste.
De politiske vinde i øjeblikket ikke til gunst for naturen. Derfor er det glædeligt, at vi har en fisk, der har modstået meget modgang, men som i dag fremstår med en stærk og selvreproducerende bestand i mange vandløb. Lad os værne om det.
Havørredens succes skyldes ikke mindst frivillige ildsjæle i vores mange lystfiskerforeninger. Disse mennesker har i en menneskealder kæmpet for at reetablere gydebestandene i vores vandløb. Bevarelse af gydemuligheder i selv den mindste bæk har enorm betydning for havørred bestanden.
Der er ofret mange, mange penge og et kæmpestort antal frivillige arbejdstimer med elektrofiskeri, opdræt, genudsætning, vandløbsrestaurering og fjernelse af spærring i vandløbene. Det ofte i godt samarbejde med kommunerne og ikke mindst lodsejerne.
Nu hvor et fiske år i verdensklasse nærmer sig sin afslutning, vil jeg gerne takke en speciel gruppe mennesker. Lodsejerne ved vores vandløb, stiller deres ejendomme til rådighed for lystfiskerne og vores arbejde for at sikre en levedygtig havørredbestand. Nogle lodsejer og deres kreaturer undrer sig sikkert over støvleklædte, lygtebærende, fluesvingende, kaffedrikkende, piberygende vandringsmænd, der om dagen og ikke mindst om natten besøger selv den fjerneste mark med fiskestangen.
Den underen til trods er der et fint samarbejde, og lodsejerne er både glade for og interesserede i fiskeriet og forholdene i åen. De fleste lodsejere vil gerne værne om det vandløb, der løber gennem deres ejendom. De er oftest positive over ønsker om reetablering af bække og fjernelse af hindringer og rørlægninger.
Som lystfisker er jeg dybt taknemlig over, at vi i samarbejde har lykkedes med at bevare, og mange steder genskabe, levestederne for en unik dansk fisk.
Der er naturoplevelse i massevis derude ved åerne, uagtet om man er lystfisker eller ej. Prøv en sommermorgen ved solopgang eller en aften i skumringen at holde ved en af broerne over en af områdets åer. Hvis man er heldig, vil man se en havørred trække med en stor bølge op af åen.
Lige nu er den store attraktion aktiviteterne på de mange gydepladser i vores åer. Her vil man i december og januar kunne se havørreden gyde på lavt vand.
Hvis man har fået interessen vakt, kan man kontakte en af de mange lokale lystfiskerforeninger. Både hvis man er interesseret i lystfiskeri, eller hvis man ønsker mere information om havørrederne i vores vandløb eller tips til en god naturoplevelse.
Godt nytår og knæk og bræk.
Henrik Ravn