SUCCES!!! – Fluebinder Workshop

Outdoor 2013 i AKKC blev en stor succes for Fluebinder Workshop og FutureFly

Hvad måler man succes i?
Det kan jo være svært at måle succes, men når man når de mål man har sat, og endda ikke så lidt mere til, så må det jo betegnes som en succes.

Målet blev nået! - og derudover meget mere i regi af superdygtige fluebindere under FutureFly. Men også i form af gode omgivelser i Fluebinder Workshoppen under de to dage i Aalborg Kongres og Kultur Center i den forgangne weekend – sidst men ikke mindst, publikum der tog super godt imod dette initiativ.

Oplæget fra start var som tidligere og som brugt under andre lignende messer, at lave en fluebindingskonkurrence, samt et podie med kendte fluebindere. Sådan gjorde vi også i 2011, hvor Outdoor første gang løb af stabelen – i øvrigt med ganske pænt succes, men vi ville godt lidt mere.

Som andre tilsvarende fluebindingskonkurrencer, kan det være svært at lokke nok interesserede til at deltage, så det vidste vi godt kunne blive svært, men vi forsøgte alligevel som lovet ved undertegnede og FutureFly. Men som forventet, var der ikke den store interesse for konkurrence og podie. 

Så var det lige at Else Herfort fra AKKC kaldte til møde, hun havde en ide: kunne man lave en Workshop, hvor man inddrog publikum til at binde med, eller blot sætter sig og lytte, se og hygge sig sammen med fluebinderne.

13_outdoor_13_40

Lad mig side det sådan: Brian Størup fra FutureFly og jeg kiggede på hinanden, og det tog mindre end to minutter og sammen konstaterer, at dette var en super god ide.Det skulle bare prøves, væk fra det traditionelle med konkurrence og fluebindere der sidder på rad og række og binder fluer, hvor der alligevel kun kan stå to til tre og kigger på, og da slet ikke selv være en del af fluebindingen. 

Vi gik i gang, prøvede ideen, og vi endte så efterfølgende med en stor succes – målet blev nået.

Billeder siger som bekendt mere end ord – så derfor…

 




 


Hjælp fra fluebindere i topklasse
Johan Bertilsson Sverige, Thorsten Strüben Tyskland, Kim Sørensen, Henrik Kassow og Brian Størup, alle Danmark – fluebindere i topklasse – viste deres store kunnen og hjalp de mange interesserede publikummer, herunder ikke mindst de mange børn som bandt deres første flue.

På et tidspunkt havde vi 17 drenge til at binde sammen med os seks fluebindere. Men, men – også den modne generation havde fundet vej til fluestikkene.

Vi ser heldigvis flere og flere piger og kvinder, der binder fluer. Skal vi drage noget ud af det her på denne front, så er der virkelig potentiale i ungdommen på dette område – der var flere piger ved fluestikket end vi oftest ser. 

Selv fik jeg den udfordring af de øvrige 5 fluebindere, at jeg skulle binde med – et stort cadeau, at disse fluebindere i topklasse, mener at jeg kunne være med på dette plan – så bliver man sgu da MEGET stolt!!!

Billeder fra deres fluebinding og fluer under messen







 


Hvad så nu?
Vi ser fremad. Det bliver ikke det sidste vi laver i form af Fluebinder Workshop i fremtiden med FutureFly, tvært imod, for vi har her lært en masse omkring det der rør sig i de kommende fluebindere – hvad er det ”folket” kan lide at være med til og opleve.

Personlig har jeg ikke set så glade og positive fluebindere på højt niveau – ud over når vi er til fest – som Johan, Thorsten, Kim, Henrik og Brian, der hyggede sig med dette initiativ, og som selv fik sig en god oplevelse af måden vi gjorde det på.

En glæde der forplantede sig til de fremmødte familier, nye fluebindere, øvede fluebindere og ”hard core” fluebindere – alle fik sig en oplevelse, en hyggesnak, en professionel snak, nogle gode tips og ikke mindst bare en oplevelse.

Vi ved godt hvordan den skal skæres fremover, og det vil komme jer kære læsere, publikummer, fluebindere og øvrige til gode.



Fluebindere i topklasse – TAK!
At bruge en weekend for at hjælpe, herunder at tage fra Nordsverige og Tyskland, det er noget der giver respekt og anerkendelse – ikke mindst var det hvad Johan Bertilsson og Thorsten Strüben gjorde.TAK – kære venner, det er virkelig flot!

Selv om Kim Sørensen, Henrik Kassow og Brian Størup ikke har langt til Aalborg, så skal der lyde en lige så STOR tak for jeres indsats.

Tak til FutureFly for det flotte arrangement i AKKC – også en stor tak til AKKC og ikke mindst Else Herfort, der gjorde dette muligt.


Hilsen fra:

  • Johan Bertilsson, Sverige - FutureFly
  • Thorsen Strüben, Tyskland - FutureFly
  • Kim Sørensen, Danmark - Guideline
  • Henrik Kassow Andersen, Danmark - Zpey
  • Brian Størup, Danmark - FutureFly

og undertegnede Finn Nielsen, Danmark - Lystfisker-liv.dk



Se indslag fra TV-Nord - ca. 6 minutter inde i indslaget - KLIK HER


Indlæg fra Fiske Avisen:

Verdensklasse i børnehøjde
   

Verdensklasse i børnehøjde
Foto: Kim Sørensen lærer fra sig

Af: Redaktionen / 09.02.13 18:13:00

Til dagens fluebinderworkshop på Outdoor 2013 var der mulighed for at få hjælp af nogle af de bedste fluebindere fra ind- og udland. 

Der var stor travlhed ved fluestikkene på workshoppen på Outdoor 2013, hvor Kim Sørensen, Brian Størup, Johan Bertilsson fra Sverige og Thorsten Struben fra Tyskland sad klar med hjælp, råd og tips. 

Rigtig mange børn benyttede sig af muligheden, og da der var mest travlt sad 17 koncentrerede unge og tryllede fluer af høj kvalitet ud af stikkene.

Der var uden tvivl mange, der blev facineret af fluebindingens ædle kunst.

Workshoppen afholdes igen i morgen, søndag, så har du ikke andet i kalenderen, så kig forbi og få hjælp i verdensklasse til dine fluer!

Kilde: Fiske Avisen


Husk du kan følge FutureFly på Lystfisker-liv.dk - Klik her

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
FutureFly forhandler