Katbjerg Odde spærret af privat

Senest har en privat sat skilt op på Katbjerg Oddevej med forbud mod bilkørsel til fjorden. Foto: Michael Bygballe
Mariagerfjord Kommune har overladt sager om spærret adgang og ulovligt opsatte skilte ved Mariager Fjord til politiet
Lystfiskere og andre naturelskere har oplevet, at det snerper til med mulighederne for at komme helt ned til Mariager Fjord.
Kommunen har fået en række henvendelser fra private plus Danmarks Naturfredningsforening, der er utilfredse med, at de ikke længere kan komme ned til fjorden ved Katbjerg Odde i bil eller ved Silleborg Hage. Men også ved Thygeslund, Fransbjerg og Bilfragmenteringen på fjordens nordlige side har lodsejere sat skilte op, så der reelt ikke er adgang til fjorden for offentligheden længere.
- Generelt er det sådan, at alle må køre på private fællesveje, men hvis alle med vejret bliver enige om det, så kan man forbyde folk at køre på vejen med motorkøretøjer. Skal der sættes forbudsskilte op, skal dette dog godkendes af politiet, forklarer biolog Anders Horsten, Mariagerfjord Kommune.
Det er ham, der har modtaget klager og henvendelser fra borgerne. Han skønner, at der i tilfældet Katbjerg Odde og Silleborg Hage er tale om ulovlige skilte, og han har overladt sagen til Nordjyllands Politi, der endnu ikke har behandlet sagerne.