Drømmen om Skotland - del 3
Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 2)
Jeg har inddelt Drømmen om Skotland i nogle mindre artikler, som er følgende:
- Aberdeen, Aberlour, Archietown og Speyburn House
- Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 1)
- Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 2)
- Tre dage på beatet Phones (del 1)
- Tre dage på beatet Phones (del 2)
- Fluerne ved Spey
- Ghillies, Highlander Inn og Scotland the Brave
- En uges fiskeri ved River Spey
Tirsdag i uge 14:
Jeg var nød til at opdele dette afsnit : Tre dage på Lower Pitchroy, ellers blev det for voldsomt. Mandagen var jo dagen hvor der for alvor skete noget.
Høj vandstand
Tirsdag morgen mødte vi en elv med højere vandstand end dagen før, forårets komme havde sat sit præg på elven grundet snesmeltning i bjergene. Archie så lidt spekulativ ud. En ting var i hvert fald sikkert - vi kom ikke til at ro over på anden side i den strøm. Kaffen var klar i hytten, der var åbnet til vores nu tørre støvler, jakker med mere og stænger lå i stangstativet udenfor - så efter en whisky og et slance fra Archie (skål), var vi igen klar.
Elven havde dog ikke taget farve, eller var grumset, og temperaturen lå fint på omkring de otte grader. Så der var jo bare på med synkelinerne igen og så gå på med krum hals. Selv om man normalt ikke syntes det er så sjovt med synkeliner, så var der ingen af os der havde problemer med dette - det gik bare fint og ubesværet.
Anders og jeg var denne dag startet neden for hytten, mens Archie kørte op på det øverste med Steen og Claus. Foråret havde nu for alvor fat, vi var nu oppe på 15 grader og dejligt solskin. Vi frygtede dog at den megen varme ville sende større kaskader af vand ned fra bjergene. Dog var vi alle samlet omkring fiskeriet neden for hytten til middag. Billeder siger mere end ord.
Selv om forholdende ikke var ideelle, så var der fisk igen. Det var dog keltene som kom på land, og dem der kun huggede og forblev long distance release, kunne vi jo passende alle tro på, var store flotte sølvblanke springere . Neden for hytten fik Anders atter hug, en kelt havde taget fluen og fisken kom på land. Med behørigt hjælp fra alle mand fik vi fluen ude og efterfølgende sat fisken ud igen.
Til middag sendte vi Archie i byen efter fornødenheder og vi besluttede os for at tage til Grantown of Spey, hvor lystfiskerbutikken Mortimers lå. En efter internettet meget kendt butik med masser af nostalgiske varer. Vi valgte at satse, da Archie havde fået meldinger om, at elven ikke som vi måske forventede det ville stige, men derimod falde til næste dag og dermed forbedre fiskeriet.
Indgangen til Mortimers i Grantown of Spey Mortimers (for gentlemen)
Lidt godt var der - men...... Hovedgaden i Grantown of Spey - typisk Skotsk by
Mortimers i Grantown og Spey må betragtes som lidt af et flop, måske forventede vi for meget, men det var en tynd kop te. Vi gik lidt rundt og snuste i byen, drak en kop kaffe på en lokal cafe. Efterfølgende kørte vi lidt rundt og kiggede på Spey andre stedet, før end vi igen indfandt os ved hytten på Lower Pitchroy.
Andet sted i Spey opstrøms Lover Pitchroy Andet sted i Spey opstrøms Lover Pitchroy
Efter den forlængede middagspause - utrolig så afslappet vi alle var - var det tid til at bytte fiskepladser igen. Anders og jeg skulle fiske på det øverste stykke. Da vi havde været det igennem to gange, faldt vi om på bænken, på en eller anden måde var vi mætte og veltilfredse med fiskeriet og tilværelsen. Vi nød foråret fra bænken ved bredden af Spey.
Forår ved Spey!
Det blev en dag hvor vi igen alle mærkede fisk, så vidt jeg husker kom der ikke flere fisk på land og vi tog afsked med Archie klokken 17.00. Alllerede klokken 18.00 kørte vi tilbage for at komme i bad og atter indtage The Highlander Inn til en god steak, en kop øl og lidt whisky.
Onsdag i uge 14:
Vi sluttede aftenen af på The Highlander Inn med at konsulterer ejeren og købe en rigtig god flaske whisky - efter Steen på god Nordjysk vis havde betlet lidt om prisen - vi havde nemlig fået af vide af Archie, at han fyldte 50 år onsdag.
Et stort tillykke - shake hands - en whisky - slance - og så en overrasket og meget glad Archie, der fik en god flaske whisky. Tænk sig at skulle bruge sin 50 års fødselsdag på at varte os op. Vi bad ham om at komme med os ud og spise om aftenen, han ville gerne, men kunne ikke finde en køremulighed. Som skrevet kom der mere om ghillierne i et afsnit senere.
Vandet er faldet igen
Elven var som Archie havde forudsagt faldet, faktisk temmelig meget og til noget nær det laveste vi havde fisket på. Samtidig havde hans makker - ghillie på Knokando-beatet - set en stime springere, som var på vej op over elven - måske var vi heldige at ramme dem.
Jeg nåede lige det øverste stykke, før end stykket ved hytten Steen fisker på The Pouch
Selv oplevede jeg at tage trækket neden for hytten. Et stykke på ca. 300 meter. På dette korte stykke fik jeg to kelt på land og havde yderligere et tilbud. Jeg landede en selv, Anders nettede nummer to og jeg gik og snakkede med Archie, da hugget faldt.
Som Anders påpegede: det er simpelthen utroligt, blot at gå 300 meter og have tre tilbud, i Norge kan man ofte gå en uge og have mindre. Det var en "Toft Killer" i stor størrelse med conehead, som fiskene lod sig lokke af (kommer under afsnittet med Fluerne i Spey).
Så kan vi ro igen - turen gik glat - denne gang
Det var igen muligt at komme over på den anden side af elven. Denne gang var der ikke problemer med årer eller andet. Vi fiskede lidt mere frigjort og ikke mere i defaste hold fra de første to dage. Over middag var det Anders og min tur til at komme over på den anden side af elven. Jeg afslog, og gav pladsen til Claus, da jeg var blevet helt vild med at fiske stykket neden for hytten og The Pouch. Steen og jeg affiskede The Pouch nogle gange, alt imens vi så de andre fiske på modsatte bred.
Claus og Archie på modsatte bred - her fik de en kelt Anders på modsatte bred
Trods de fine forhold var der ikke så mange tilbud som de to første dage, men igen havde alle mærket fisk. Lige inden at Anders og Claus afsluttede fiskeriet på modsatte bred, fik Claus hug. Det var igen en kelt der havde taget fluen. Fisken kom på land, fotograferet og genudsat igen.
Igen fiskede vi en times tid efter Archie var taget hjem - for at fejre 50 års fødselsdag med sig selv! Det blev ikke til mere og det var på tide at tage afsked med Lower Pitchroy. Det gøs lidt i en, da vi forlod stedet. Det var trods alt et sted, der havde giver os mere end vi havde, turde håbe på hjemmefra. Næste dag skulle vi fiske nedenfor Lower Pitchroy, på beatet Phones, efter sigende endnu bedre fiskevand
Finn Nielsen
KYSTFISKKEREN