Drømmen om Skotland - del 1
Aberdeen,
Aberlour, Archietown og Speyburn House
Det er vist
på tide at komme i gang med at skrive lidt omkring vores tur til River Spey og
Skotland, i hvert fald er der en del læsere der har spurgt til det, og det er
jo kun positivt.
Som jeg har
skrevet tidligere, så skulle det lige bundfælde sig lidt, ellers var det måske
blevet lidt for overdrevent, det der var kommet ud af tasterne - men indrømmet
- efter det har bundfældet sig lidt, så har jeg lidt svært ved at bevare pessimismen,
for det var og bliver en af de største oplevelser jeg har haft.
Jeg har
inddelt Drømmen om Skotland i nogle mindre artikler, som er følgende:
- Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 1)
- Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 2)
- Tre dage på beatet Phones (del 1)
- Tre dage på beatet Phones (del 2)
- Fluerne ved Spey
- Ghillies, Highlander Inn og
- En uges fiskeri ved River Spey
Aberdeen, Aberlour ,
Archietown og Speyburn House:
Et var at
skulle fiske i River Spey, men det var også en tur til et land ingen af os
havde været i før, så alene det var jo også en oplevelse. En uge i Skotland lå
for an os.
Jeg er
ikke, og har aldrig været bange for at flyve, men indrømmet, den plimsoller
fra Cimbrer Air (eller luftscooter som Steen kaldte den), gav lidt kriller i
maven under sin landing. Det hårde kystvejr ved Aberdeen satte sine spor
men
det lykkedes da piloten at få luftscooteren sat til sidst. Det var midt
eftermiddag søndag, sidste dag i uge 13, da vi trådte ud på skotsk jord.
Velkommen
til Aberdeen og Skotland - stod der på skiltene - tak for det, men jeg må
alligevel have set lidt mistænkelig ud, da jeg blev hevet til side af tolderne.
De ville gennemlyse mine kufferter. De spurgte mig hvad jeg skulle i Skotland:
fishing for a week in River Spey forkyndte jeg på mit skoleengelsk. Næste
spørgsmål - hvor er du fra? Denmark. Så skete der noget. Deres ansigter lyste
op og en afværgende bevægelse kom fra ham jeg tror, var bossen af dem. De
smilte og gav mig mine kufferter og sagde: welcome to Scotland and enjoy your
fishing. Okay - danskere er åbenbart meget vellidt. Vi var nu for alvor
i Skotland
Den aftalte
bil var der også, en Opel Zafir, som skulle bringe os rundt den kommende uge.
Første mål var at komme til vores nye hjem i den kommende uge. Vi skulle bo
på Bed & Breakfast, stedet var Speyburn House tæt ved Spey, og i udkanten
af byen Archietown - kursen blev sat i retning af Inverness i den nordøstlige
del af Skotland. Det hastede jo ikke, da man ikke fisker om søndagen i
Skotland.
Kørsel i
venstre side! Godt vi havde Steen med der havde prøvet det før. Der var ikke
langt til vores mål, så vi tog lidt sightseeing undervejs. Langsomt nærmede vi
os The Whisky Trail. Det ene såvel kendte som ukendte whisky-mærke åbenbarede
sig for os, da vi passerede det ene destilleri efter det andet. For enden af
The Whisky Trail nåede vi frem til Abberlour, som var den største by i området
ved Spey, hvor vi skulle være.
Skiltet over landevejsbroen ved Spey før afkørslen mod Archietown Historien om Craigellachie Bridge over River Spey
Pludselig
var vi ved mægtige River Spey. Det gøs lidt i mig, jeg havde vel aldrig troet
at jeg skulle komme til dette sted. Foran lå den velkendte og særdeles meget
fotograferede bro Craigellachie Bridge over River Spey. Men den var god
nok. Skiltet ved broen sagde Spey!!!
Craigellachie Bridge over River Spey River Spey nedstrøms Craigellachie Bridge
Vi holdt ind til siden. Vi måtte ud og se
elven, snuse lidt til atmosfæren. Det var på en måde allerede stort blot at stå
her, kigge ud over Spey, og vi kunne fra broen skue ned i byen. Vi kunne derfra
se et skilt på en bygning, hvor der stod Highlander Inn - det skulle vi senere
komme til at kigge meget mere på
Tilbage i
bilen, vi skulle jo lidt længere endnu. Ifølge vores GPS var vi nu tæt på
Archietown og dermed i området kaldet Speyside, og tillige i retning af vores
B&B, Speyburn House. Jeg glædede mig til at se det, for efter billederne på
nettet, så det virkelig fedt ud. Steen og Claus jokede med om ikke jeg kendte
til photo shop på en PC. Det gør jeg, men det gør de åbenbart ikke i Skotland,
for det viste sig at Speyburn House var lige nøjagtig som fedt som gengivet på
billederne.
Lesley
Calzetti, indehaver af vores B&B, Speyburn House, blev vores første møde
med en særdeles venlig skotte, skotte i anførselstegn, da hun er ud af skotsk
familie, men opvokset blandt andet i Durban med flere. Lesley var igennem hele
ugen vores mor. Fantastisk oplevelse vedrørende beboelsen, og ikke mindst morgenmaden
- alt var i top. Eneste lille minus var forskellen på madpakker, altså hvad
skotter spiser til middag og hvad velvoksne Nordjyder normalt sætter til livs.
Lesley og
hendes mand havde haft og drevet Speyburn House i tre år. Lystfiskere vidste
hun alt om, for det var netop dette klientel, der altid bor på Speyburn House i
sæsonen. Jeg vil ikke bruge en masse plads her på billeder af Speyburn House,
blot lidt til dokumentation, resten kan ses på Lesleys hjemmeside http://www.calzetti.com/bedandbreakfastinscotland.html.
Her på KYSTFISKEREN vil der også være en speciel artikel om Speyburn House.
Archietown
er en by - men så heller ikke mere, men sådan er det mange steder i Skotland. Nåede
du ikke at se byskiltet, opdagede du ikke at du smuttede igennem en by, blot
lidt spredt bebyggelse. Men netop dette gør jo også Speyside til et fantastisk
stille og idyllisk område. Den store by i området er Aberlour.
Mætte af de
første oplevelser, mad og drikke - en øl eller to - tror jeg nok, gik vi til
køjs. Det varede lidt inden man faldt i søvn, for tankerne om at skulle fiske i
River Spey næste morgen ville ikke rigtig slippe en. Klokken 08.30 ville vores
ghillie ankomme for at tage os med til beatet Lower Pitchroy,
.
Finn
Nielsen
KYSTFISKEREN