Storåen – flot premiere med rigtig Stor Laks

Storåen som vi kender den fra tidligere år – flot start!

Med sidste års helt fantastiske laksefiskeri, kan Storåen jo på det nærmeste kun skuffe (hvis der findes noget sådan inden for laksefiskeri), men indtil videre her dag tre, så er der ikke noget der tyder på dette.

På de to første dage er der indtil videre indrapporteret i alt 68 Laks (57 + 11).

Årets indtil videre største Laks er landet ved Holstebro, en rigtig Storå kæmpe på 17,6 kg og 121 cm. Derudover et par Stor Laks mellem 14 kg og 15 kg. Se ”kæmpen” i et andet indlæg her på sitet.

Sidste år efter de to første dage i Storåen var situationen den, at der de to første dage blev landet i alt 34 Laks (32 + 2), med en grov Stor Laks på 18 kg og to mindre Stor Laks på 13 kg.

Mon ikke Storåen atter viser sig fra sin bedste side i denne sæson, der er i hvert fald ikke noget der tyder på andet i øjeblikket.

Steen Thams fra FutureFly var en af de dygtige og heldige laksefiskere i Storåen, fiskende på stykket tilhørende foreningen i Vemb.

17_laks_dk_06

                              En flot Laks på 8,8 kg (eftervejet) og 94 cm. Stort tillykke!
 

Torben Jensen - stor ven af sitet her - endelig tilbage til fiskeriet, og det selvfølgelig med bravour. Storå Laks på 95 cm og 8,68 kg. Stort tillykke!

17_laks_dk_30

                                                       Storå Laks på 95 cm og 8,68 kg.

 

 

14_Finn_Nielsen_2