Storåen er den første å i Danmark, hvor laksen kan reproducere sig selv
Udsætning af lakseyngel stopper i Storåen
Danmarks Sportsfiskerforbund og Vemb Lystfiskerforening
Holstebro dagblad 21-9-2016
Laksene har fået det godt i Storåen, og ved de seneste års prøvefiskeri har det vist sig, at der er masser af naturlige lakseyngel, som er lagt som œg i Storåen og sideløb. Faktisk har de klaret sig bedre end smålaks, der er udsat.
Derfor er det nu blevet besluttet at standse den udsœtning af kunstigt opdrœttede fiskeyngel, som ellers har vœret med til at sikre laksebestanden i åen i mange år. Det er sket efter anbefaling fra DTU Aqua.
Det er fantastisk, og det er en kœmpe succeshistorie. Storåen er den første å i Danmark, hvor laksen kan reproducere sig selv,« siger Karsten Filsø (SF), formand for natur- og miljøudvalget i Holstebro Kommune.
Over de seneste ti år er der blevet fjernet masser af spœringer ved Råsted Lilleå og andre sideløb som Vegen Å, Gryde Å og Idom Å, der løber ud i Storåen. Samtidig er der lagt gydegrus ud i både Storåen og sideløb, hvor œgene bliver klœkket, og de små laks lever det første år.
»Laksen i Storåen er en kœmpesucces indtil Vandkraftsøen. Derfra er der en udfordring med, at for få laks kommer forbi søen,« siger Karsten Filsø.
I år er der fanget omkring 1100 laks i Storåen, når man tœller de laks med, som der er blevet genudsat, og det er cirka 150 flere end i Skjern Å.
Laksekvoten i Storåen er i år forhøjet til 400 laks, men kun fem af disse er øst for Vandkraftsøen - og her er der kun fanget to laks i år.
Se samme fra TV Midt Vest: http://www.tvmidtvest.dk/artikel/laks-stortrives-i-storaaen
Venlig hilsen
Vemb Lystfiskerforening
Claus E Jensen
Mail