Dagbog med billeder - del 2 - Canada 2017

Billeder er lagt ind i en fil for sig - klik på filen og se de billeder der hører til dagen
 

Se billeder fra dagen her - 

04. oktober - Fiskeri i Bulkley River

Onsdag – igen både Steelhead og Coho

Kold morgen – men lidt mildere trods alt. Vi delte os i to hold. Anders og Martin blev sat af oppe ved Quick Bridge, ca. 20 km oppe af Bulkley River målt fra Smithers. Jan Erik og undertegnede tog ned til et nyt sted (måske kun nyt for os, for alle guider satte folk af her) kaldet Trout Creek – et super sted hvilket guiderne ikke lagde skjul på.

Oppe ved Quick Bridge tog det ikke så lang tid før end Anders havde et par gode tilbud, men det blev ved hugget. Kort efter lykkedes det dog at få fuld gevinst, da Anders krogede en flot spritny Steelhead på ca. 80 cm, igen med glasklare finner – smuk fisk.

I mellem tiden havde jeg gevinst ved Trout Creek med en fin Coho (Sølvlaks) på omkring 4 kg. En helt ok oplevelse. Flot farvet han fisk. Imens kredsede Bald Headed Eagle over os – var der mad i vente?

Kort efter havde andre i området også fisk på, blandt andet blev det landet en fin Steelhead på omkring 90 cm (på spin) – også andre lystfiskere sammen med guiderne, fik fisk, herunder Coho.

Oppe ved Quick Bridge var der over middag bud efter Martins flue, men desværre blev det ved hugget.

Fra Trout Creek tog Jan Erik og jeg en tur ned til vores velkendte sted ved broen i Smithers, efter en times fiskeri tog en sølvblank Coho på 65 cm Jan Eriks flue, og efter en heftig fight blev fisken landet.

Trætte overgiver vi også til Jan Eriks lasagne – endnu en god dag ved floden….

 

Se billeder fra begge dage her - 

05. oktober - Fiskeri i Bulkley River

Torsdag – meget stille dag

Vi var meget tidlig ved floden her til morgen. Der var mørkt, stjerneklart og tåget. Tågen lukkede af for alt lys kl. 07.15. Da vi ankom, var kulden var atter i højsædet. Men langsomt fik solen dog fat og tågen blev langsomt brændt af i en meget smuk morgen.

Mens dette flotte sceneri stod på. Så var der Coho som viste sig fra den tidlige morgenstund og sprang ud af vandet – en enkelt lille ”fætter” overfaldt min flue, men stod af igen efter 10. Sekunder.

Det blev en outstanding morgen og formiddag – men helt stille når det gjaldt fisk. Op af formiddagen testede Jan Erik og jeg et par nye steder – det ene sted lover rigtig godt, det andet sted skal der formentlig mere vand til, før end det bliver godt.

Eftermiddagens fiskeri bar heller ikke præg af det store, dog lykkedes det Anders at overliste en mindre Coho. Så efter besøg i grejbutikken og indkøb til Martins Herreret med pasta – så var det vist nok dagen i dag.

Sidste skal dog være at vi har oplevet Bæverne på flere måder i dag. Et mega træ var lige blevet lagt ned (billeder senere), og det hen over vejen, så man var ude med motorsav og skabe fri passage igen. Senere i eftermiddag fiskede Anders ved siden af en bæver i floden.


06. oktober - Fiskeri i Bulkley River

Fredag – endnu en meget stille dag

Vi stod op til regnvejr – til gengæld var frosten væk. At der trods alt er koldt, ses fra den ene dag til den anden på bjergtoppen, der nu smukt toner over Smithers og Bulkley River – fyldt med sne på toppen.

Steelhead har indtil videre en dårlig opgang i år generelt set i BC Canada, herunder i hele de 580 km lange Skeena-system – det er selvfølgelig trist fiskemæssigt set, men det har vi jo oplevet før og det er jo ikke til at ændre på. Mere trist er det hvis denne gudesmukke fisk (måske den flotteste af alle), er truet mere end godt er – det er og bliver en af de smukkeste fisk, stærk og vild – det må bare ikke blive en udfordring.

Vi så enkelte Coho i dag – men ingen Steelhead.

I nat rykker vi nord over til Terrace og Skeena River, hvor vi skal fiske med guiderne fra Kitimat Lodge her i weekenden – det ser vi frem til. Derfor ingen opdatering før end mandag – forhåbentlig med gode oplevelser i rygsækken.

 

På vegne af "Dreamteam"
Finn Nielsen