Dagbog – uge 29 – Gaula 2017 - del 3

Nu opdateret med billeder fra turen
 

Torsdag den 20. juli – Molin Vald

Fra ilden til asken – fra eufori til stilstand…

Fra en som nævnt mildest talt VILD Lakse-fiske-dag i går, til en nærmest totalt modsat dag i dag med stilstand i såvel Laksenes udfoldelser ved at vise sig, til at de intet ville – ja, ja – sådan er det lige nøjagtig med Laksefiskeri.

Vi vidste at et vejromskifte var på vej – fra noget nær vinter til sommer – derforuden ville elven falde hurtigt og meget. Solen har hele dagen (for første gang i denne uge) banket ned fra en skyfri himmel.

Så var der pludselig sommer over elven

     

   
          

 

 

 

        

 

                

 

                           

Vi har kun her ved os selv på Molin Vald set en håndfuld fisk i løbet af dagen indtil sidst på eftermiddagen. Dog var der ved at være lidt liv igen ved 16.00 tiden, hvor Jan Erik atter havde tilbud på fluen, endda en god fisk.

Fluen blev fisket på traditionel vis. Det var fluen ”Toft Killer”. Kort efter at Laksen desværre endnu engang havde snydt Jan Erik, kom en stor farvet hanlaks farende ud af vandet og derefter en del mindre Laks – måske var det den store Laks der havde hugget på fluen.
 

 

                                                           Trane par på træk over elven

At sommeren havde manglet kunne måske læses på de trækkende Traner - ofte har kæmpe flokke slået sig ned på modsatte side af elven - det er ikkesket i åe - pludselig dukkede dette en par op med sommerens komme 


Vi har kun her ved os selv på Molin Vald set en håndfuld fisk i løbet af dagen indtil sidst på eftermiddagen. Dog var der ved at være lidt liv igen ved 16.00 tiden, hvor Jan Erik atter havde tilbud på fluen, endda en god fisk.

Fluen blev fisket på traditionel vis. Det var fluen ”Toft Killer”. Kort efter at Laksen desværre endnu engang havde snydt Jan Erik, kom en stor farvet hanlaks farende ud af vandet og derefter en del mindre Laks – måske var det den store Laks der havde hugget på fluen.
 

BAMO Moe-valdet, Støren og Reistøa Vald, Singsås - Gaula

Jan Erik, Frank og jeg tog på det aftalte besøg med spisning på Reitstøa ved Linda og Søren Kjær – vi glædede os til at være sammen med dem og se hele Reitsøa valdet med mere.

Inden da kunne der blive plads til et besøg ved Torben Pedersen, FutureFly, på Moe-Valdet (BAMO) oppe ved Støren. Her havde Torben landet en Laks i søndags på omkring 3 kg – men så havde det nærmest også været slut – faktisk havde de ikke set flere fisk – det begyndte de så med da vi kom.

Tak til Torben for som altid stor gæstfrihed og venlighed – vi håber dig og sønnike får held med det inden i også vender snuden hjemad på lørdag – tak for jeres tid og skitt fiske til jer begge,

Herefter videre op mod Reitstøa Vald og det blev en fantastisk oplevelse. hvilke smukke omgivelser, som et maleri, nærmest som at se uddrag fra Canada. Søren Kjær og Linda tog imod sammen med deres venner og vi spiste sammen.

        

 

                                 

 

                        

Herefter viste Søren rundt på valdet. Det oser ud af Søren hvor meget sjæl og kærlighed – der for ham – ligger i dette sted og Laksefiskeriet, han fortæller og viste os stedet, som om han boede og var der hver dag – en stor oplevelse i sig selv.

En af de andre Laksefiskere på valdet – fra Sverige – viste sin store kunnen, da han efter få kast (han valgte at sige nej til en øl) krogede han en flot Laks. Det blev en storslået fight – ikke fordi Laksen var kæmpe (85 cm og ca. 7 kg), men fordi han mestrede at fiske og fighte Laksen på et meget besværligt sted med en rolighed og elegance – en oplevelse i sig selv. Det var i øvrigt hans tredje Laks i dag – øh….. ja, sådan!

      
 

           
 

          
 

           
 

     

                                                         Martin Risberg fra Sverige med den fine Laks, som fandt friheden igen
 

 

                           Billedet er taget oppe fra gården på Reitsøa Vald og nedover elven
 

                

                                      Inden man kommer ind af døren pryder valdets største Laks indgangen
 

                                

                                                                   Og det er Sørens flotte Laks fra 2011 der står model

En skøn, skøn aften i super godt selskab – en stor, stor tak til jer Linda og Søren med venner – vi har nydt det i fulde drag – det skal i vide.
 

På vej hjem fra Reitsøa mod Molin, var vi noget nær de eneste på landevejen, måske også derfor at en Elg-ko og hendes lille og ikke ret gamle kalv stod helt ude ved vejen og græssede. Kalven blev dog noget forskrækket over at se tre Danskere – den satte i et vildt spring over marken – mens moren tog det noget mere roligt.

Tilbage på Molin havde Martin fisket siden vi tog af sted, og der havde nu igen vist sig fint med Laks, og der sprang atter fisk i elven – flere muligheder blev anvendt, men Laksen tog desværre ikke tilløb til at hugge, derimod ”smed” de sig oven på de hitchede fluer…

 

Fredag den 21. juli - Molin Vald

Så blev der helt stille…

Sommer over Gaula – det er ikke noget nyt – det har vi prøvet så tit, også med samme lave vandstand – og alligevel har vi set Laks og fanget Laks.

Måske var det nærmest mere reglen end undtagelsen, at det har været sådan i uge 29 – så det var måske også forventet at det skulle være sådan – men sådan skulle det så ikke være, men det i sig selv blev så en ny oplevelse, og ikke mindst på den gode måde – vi har virkelig lært noget om Laksefiskeri – og det lidt uden for vores ”comfort-zone” i de varme perioder.

Vi var igennem en dag – den sidste i denne omgang – hvor det kun blev til meget sporadiske visninger af Laks på stykket – elven var drønet ned fra over 100 kubik i sekundet til nu godt 50 kubik i sekundet på de sidste to dage – dette med alt fra kulde til ren sommer – fra 8 grader til 28 grader. Det er lidt en speciel overgang.

Elven var nu også så langt nede, at den nye kano kunne testes i vandstand 2,5

 

 

           
                                                       
                                                        På vej over - der skal arbejdes for sagen


                

 

            
                                                              
                                                            På vej hjemover - tungen lige i munden


Endnu en klassiker på vores ture - æg, bacon og pølser lavet over åben ild på en Bonefire

Jan Erik er en sand mester i denne disciplin
 

        

 


Igen sidder vi her på terrassen med brusen fra elven, den fantastiske udsigt og nyder den sidste øl, den sidste whisky, den sidste kaffe, mens der stille pakkes sammen – ingen er sørgmodige, men alligevel er det svært at skulle forlade det gudsbenåede sted – 359 dage før vi atter sætte kursen mod Molin Vald ved Gaula i uge 29.

Mange vil ikke kunne forstå hvorfor det er så fantastisk, det behøver vi dog ikke at bruge tid på at forklare – sådan er Laksefiskeri bare – det er med sjælen dybt begravet i dette eventyr.

 
                                     
                                          Og det kræver sin mand at være Laksefisker - man kan godt blive lidt træt indimellem

 

Vi har i dag set Laks, dog nærmest det mindste antal i ugen. De sete Laks i vores område er formentlig ”gået” op over Gaulfossen og på vej mod gydepladserne længere oppe, herunder også på vej mod håbefulde Laksefiskere på valdene oven for Gaulfossen.

Vores gode venner på Bones Valdet – Kurt og Bjarne – har sammen med resten af holdet (12 mand) deroppe haft svære kår – som Kurt sagde: sammenlagt med tre dage på Aune Vald har vi nu været her i 13 dage, og kun en enkelt kortvarig fight for mit vedkommende har været resultatet. På Bones Valdet er der med 12 mand i uge 29 landet tre grilse på hele ugen, og de ser ikke Laks.

Nye håbefulde lystfiskere er nu på vej mod Gaula, herunder også mod Molin Vald, og også på vej mod den Norske sommer, som nu endelig slår igennem – det kan så være både godt og skidt.

 
                                                                                        
                                                                                    Ikke farvel - men på gensyn


Gaula, Molin Vald, Norge og ikke mindst ”Dreamteam” (Jan Erik, Martin, Frank og undertegnede) takker for ENDNU en fantastisk uge ved elven – TAK for de utrolig mange gode timer sammen, herunder også besøg af, og besøg ved gode fiskekammerater – sådan et sammenhold skal man prise sig lykkelig over at være en del af – har prøvet det modsatte og hvad det fører til, desværre.

Tak for det gutter!!!

Så er det hjem til havørrederne i åen (Bo Janniche er snart klar), Laksene i de danske vandløb, men ikke mindst er det nu også med udsigten til om 10 uger, at skulle af sted med ”Dreamteam” (Anders, Jan Erik, Martin og undertegnede) til Bulkley River, Morice River, Kitsumkalum River og Skeena River i British Columbia, Canada i 14 dages jagt på verdens største og flotteste Steelhead, samt Coho (sølvlaks).

Fantastiske oplevelser venter foran os derude i eventyrets land, hvor håbet om at en Steelhead, Havørred eller Laks skyder frem i strømmen og griber vores eller din flue.

Utrolig mange har over Messenger eller SMS sendt besked om, at de har fulgt os denne uge på Lystfisker-liv.dk, og har glædet sig over at de kunne følge med – det er vi meget glade for og 1000 TAK!


Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk