Patagonien Coming Up – Michael Koch

Fire dages fiskeri i Patagonien i Chile

Her skal jeg så døje med 4 dages slidsomt fiskeri i turkisgrønne vande og spise bøffer så store som sikkerhedsstøvler, men kan heldigvis skylle det hele ned med Chilenske Reserver, så man trods alt kan sove godt. 

Lander i Coyhaique klokken 10.20 og “the Jack Trout” team har lovet, at vi er på vandet inden frokost. Jeg vil naturligvis gøre mit til at de mørke vinteraftener i Danmark bliver lidt sjovere. 

Følg med fra I morgen og de næste 4 dage. 

Vi ses i morgen - Ciao…


Michael Koch
Lystfisker-liv.dk

 

Update

Sorry for lidt late update, men jeg havde ikke lige forudset at internet og telefon maåke kunne vaere et problem. Og så iøvrigt er vi ude hele dagen og temmelig trætte efter mad og rødvin foran den store dejlige pejs.

 

Under indflyvningen til Balmadenas flyver vi hen over grænsen til Argentina og de endeløse Pampas-sletter, der ligger som store flade og tørre sletter mellem Andes bjergene og hvor snoede elve vrider sig gennem et åbent og forblæst landskab. Det er kun endnu forår eller tidlig sommer, men alt blomstrer og buske og trær her har skønne lysegrønne blade. Det minder meget om en Norsk forsommer. Ikke varmt men lige tilpas til at fiske i.

 

Køreturen fra Balmadenas til Coyhaique (udtales koy-hai-ke) er 130 km på nogle ikke så fantastiske veje, så det tager lidt tid men så er der jo til gengaeld tid til at nyde naturen.

 

Jeg skal bo på La Torreones Lodge der ligger ca 40 km efter Coyhaique og lige ved Simpson River. Det er en familieejet Lodge og alle er involveret i fiskeri eller heste og ridning i bjergene.

 

Sebastian på 25 år, er min guide og har aldrig lavet andet end at fiske og gå på jagt så han er en rigtig glad dreng

 

Billeder:

Den Argentiske Pampas med snoede elve - Det øvre løb af Simpson River - Og simpson river hvor den begynder at ligne en elv. Konstant snesmeltning giver den grønne og tilsyneladende lidt uklare farve, men det snyder, den er helt klar. 

 

Vejret kunne dog godt have været bedre, det er skyet og småregner, men hellere dette end alt for megen sol og varme, der blot vil øge snesmeltningen og medføre stigende og farvet elv.

 

Første dag er en lidt kort tur, vi skal forsøge at finde en Coho eller King Salmon, da de er de tidligste af de migrating arter. Steelheads og Havørreder kommer først senere på sommeren. Sæsonen hernede er 5 måneder så vi er tidligt på den, og det svarer til maj i den skandinaviske kalender.

 

Køreturen er fantastisk og det ene smukke sted efter det andet dukker op efter hver bakketop.

 

Udsigten fra mit værelse er heller ikke så ringe endda.

 

Tilløb til Simpson River, hvor vi skal prøve at finde en Laks. Selvom det er tidligt så er der set Chinooks og fanget nogle enkelte.

Bare en serie billeder fra første eftermiddag ved vandet. Ikke så meget at sige end nyd billederne og nej, vi fandt ingen Laks i dag men ret godt tilfreds med bare at være lige “her”, og hjemme venter en lun pejs og masser af god rødvin, og de er ikke nærige med glas-størrelsen og udskænkningen. Passer mig ret godt, faktisk.

Torsdag skulle vi prøve at “drifte” på Simpson River. Simpson River er en ret stor elv og måske næsten som eksempelvis Gaula.

 

Det grønne vand og pool på pool var egentlig nok til at gøre det til en fantastisk tur. Fiskeri fra land er besværligt, da det er svært at komme til elven og som iøvrigt er bevokset med store træer og buske på det meste, hvorfor båd er bedste mulighed for at få dækket noget vand rimeligt hurtigt.

 

I dag var vi bare på jagt efter bækoerred og regnbueørreder med lette stænger klasse 4-6 og baåe tørflue og woolybuggers, skulle det nok blive sjovt at fighte fisk i 1-2 kgs størrelsen i denne vilde elv.

 

Igen var det en kølig og fugtig dag, men ikke håbløs og om formiddagen var vinden tilgivelig, så det blev til nogle fine timer nedad en meget vild og smuk elv.

 


Michael Koch

Lystfisker-liv.dk