Norge og Island
Sæsonen i Norge er slut og selvom der var et par meget tørre uger til slut så nåede vejret lige at tilføre et frisk pust til de allersidste dage.
Det resulterede i et rimeligt godt fiskeri til de få der nu var blevet til det allersidste. Således var 12-årige Cornelia en af de heldige, der fik sig en Laks til slut.
Det var Cornelias første gang med en fluestang i hånden, men det tog hende blot 15 minutter at give både brormand og far røde kinder - Hvor svært kan det være.
Alt I alt blev det en fin sæson for Gaula med godt 28 ton Laks og rigtigt mange genudsatte Laks i denne sæson, det bør give et bedre resultat på gydepladserne. Jan og jeg er dog ikke helt færdige med Laksesæsonen i år, vi er heldige at have nogle dage på West Ranga Lodge i Island og sender naturligvis lidt oplevelser herfra i den seneste del af sommeren.
En pose Bendtsen fluer er netop landet på skrivebordet, så dem har vi lovet at få ødelagt så hurtigt som muligt med masser af Laksebid.
Home Pool ved West Ranga Lodge.
Rigtig god weekendhilsen fra West Ranga.
Jan og Michael
Michael Koch
Lystfisker-liv.dk