Hej venner og laksetosser....
Jeg undskylder dybt mit fravær i denne sæson, men det har altså også været et underligt år på mange kanter.
ALTSå DET LAKSEFISKERI!!!
Havde jeg nu vidst hvordan verden og især laksefiskeriet ville se ud igennem de seneste 30 år - og så iøvrigt kunnet have sagt vise ord om både vores mærkværdige verden og laksefiskeriet, så ville jeg sikkert kunne have vakt ligeså megen opsigt, som en vis Lomborg.
Nå, nok om teorier, drømme og mareridt, vi må jo forholde os til den ”kendte” virkelighed og tilnærmelsvise sandhed.
Min egen sandhed er ganske kort og enkel!
2014 er første gang i over 30 år, at min elskede elv end ikke gav mig et eneste laksehug, - ok måske havde jeg et snus og et svirp af laks, men hjulet tog ikke mange baglæns omgange i Gaula i år.
12 dages midaldermands indsats kunne bare ikke finde de "skiderikker" og i hvert fald slet ikke lokke dem til blot at puffe hårdt nok til at kunne opmuntre andre midaldertosser til at tro på, at der var laks I “bækken”.
Det var så min virkelighed, men sandheden er jo heldigvis noget anderledes, og der var faktisk nogle af de der så populært omtalte livlige slimede fætre i det selvsamme vand, som jeg og mine medlidende “tosser” gik og sommerbadede vore flower i.
Jo jo, vi hørte om dem hist med rygter fra pist og selveste Naturcentret på Støren skrev såvidt også om den, så jovist var der liv i "kanalen". Og mine resultater til trods, skal det da nævnes, at på trods at en vanskelig sæson, så var det ikke såååååå, slemt endda og hvis alt går vel henover vinteren, så får Gaula en bedre gydning end i længere tid.
Nok om Gaula, men min katastrofe vil da ingen ende tage. De fleste vil vide, at jeg ellers har forsøgt mig nok i flere af verden velomtalte vandløb. Jeg siger det selv før end andre nævner det; Da Koch flyttede til Skotland - så sku han sgu nok sgu han... - Okay okay, men jeg prøvede virkeligt, det gjorde jeg altså, piger nu må I tro på mig.
River Dee, for tidligt, forkert plads, forkert vejr. River Don for tidligt og det blev det ved med hele sæsonenen. River Spey, alt for tidligt og det var for tidligt til helt hen i september, og ja så er april og maj sgu for tidligt. River North Esk, ja det var så igår du sku have været her, osv osv.
Nå, ikke mere tudekiks over de der irriterende utilregnelige våde væsener, der tilnærmelsesvis tangerer intimiderende Tango og uligeværdig kærlighed. Vi er jo heldigvis mænd og livet må leves på den ene eller den anden måde, så længe vi kan fiske, selvom kærligheden her kun går en vej.
Det har været lidt svært at følge med i, og enddog finde ud af om denne sæson har været ok, rimelig eller dårlig. Det jeg ved og har kunnet finde ud af, giver nogle virkeligt store udsving.
Gaula var ikke fantastisk, men heller ikke nogen katastrofe, og Norge som helhed har vist yderst få successhistorier. River Dee var dårlig uanset hvordan man forsøger at vende det. River Don kom aldrig i gang og River Spey er så vidt jeg ved en mindre katastrofe selvom de fik en 2-3 gode dage i September. På Island har de heller ikke klaphatten på og i Labrador hyler de som “vilde hunde” efter et af de dårligste år, så det er ikke nemt at trække en tråd henover det Nordatlantiske laksefiskeri udover, at det ikke er heeeelt på toppen og nok nærmest følger oliepriserne lige på tiden.
Mange venner og læsere har ikke haft de store armbevægelser i brug i år, men nogle få har og sådan er det jo. Det bliver bare sværere at kombinere og planlægge den der “tid og sted” faktor.
Jeg slutter af uden teori og gode råd, fordi jeg kan ikke lige nu finde ud hvor det går hen mod, udover, at vi må stadig stå sammen og værne om vores Nordatlantiske Laks. Fisk og fang dem med nænsomhed, genudsæt dem og tro på, at vi trods alt gør det vi kan for at bevare de sidste af den smukkeste fisk i den verden jeg kender.
Rigtig god jul og godt nytår, med et dybt håb om at det kun kan og vil gå fremad.
Venlig hilsen
Michael koch
![]()