Spey Day soon - Nyt fra River Don

Springer fra River Don - Michael Koch

Vejret har artet sig nogenlunde den seneste uge, og det har da også betydet en fornuftig uge på River Dee med nogenlunde fangster. Det er stadig de midterste beats der fisker bedst, og især Ballogie og Carlogie er jo helt forrygende godt kørende i år, men de er jo også godt besøgt af Scandinaviske fiskere.

For mig blev det for alvor forår i sidste uge. Torsdag den 27 marts var der en mildning i vejret og en lille opklaring på vej, så jeg besluttede mig for en eftermiddagstur til River Don efter arbejde og det var en god beslutning for en gangs skyld.

Det var dog ikke helt så lunt som forventet, da jeg endelig stod ved elven, eller åen, som den jo nærmere er heroppe i den øvre ende. Og da det var en ad hoc opgave, havde jeg naturligvis begrænset med udstyr med. Korte stovler, ingen hue og kun en fleece trøje, nå nerver mind, fiskes det skulle der.

14_kochs-klumme_118
                                              Min favorit pool The Whin Brae.
Billedet er fra oktober 2013 og viser desværre ikke poolen som den ser ud i virkeligheden.


Jeg har kun været på mit beat fire gange i alt, to gange i efteråret og to gange I foråret inclusive denne tur, men alle gange er min kærlighed faldet på den mindste pool af dem alle The Whin Brae.

14_kochs-klumme_119
                                                      Min favorit pool The Whin Brae.

Denne pool er bare så klassisk en stopplads selvom den er ganske lille i normal vandføring. Klassisk indløb nedover et længere stryg, inderside på min side, lille fordybning lige i midten og opgrundende udover en bred lavvandet nakke, laksen kan kun stå et sted. Fordybningen fiskes perfekt fra indersiden og fluen har et helt perfekt svaj, der kun kan give fisk når de er der, og det var de i dag.

Jeg starter lidt højt oppe, mest af bekymring over at kunne miste noget jeg ikke kender endnu, men havde fart på ned mod poolen, sådan er det bare når man ved hvor fluen for alvor fisker over noget “giftigt”.

Endelig i position og kastene ligger perfekte helt over ved modsatte bred, så fluen når at synke en lille smule inden den rammer hullet. Et kast, et skridt og det er vel i ca. 10 kast at linen stopper, og det tror jeg også mit hjerte gjorde. Der er i hvert fald et par sekunder, der ikke eksisterer i min hukommelse, men pludselig er der noget der rusker min stang, halloooo vågn op Mr. Koch, du har vist fisk på - og "gu" havde jeg sgu da så. 

Et stille YEEEEEESSSSS kom vist ud mellem min læber og nu havde jeg fået varmen. Som ofte i foråret en lidt stille start i det kolde vand, og jeg trode at det var en mindre fisk, men så kom der da gang i "fætter" Salmo Salar og den røg ud af vandet og i samme tur nedover elven, dog uden at ryge helt ned i stryget. Det blev en sjov fight med frem og tilbage, og vi brugte hele svinget fra top til bund flere gange. Dejligt!!!

Nu vidste jeg godt, at jeg havde været dum, fleece jakke og cowboybukser = med ingen udstyr af hverken den ene eller anden slags, kamera, krogløser osv osv. Jeg fumlede efter mobilen men mine våde fingre, fik ikke gjort de rigtige bevægelser, så billederne blev først med rent vand, så vand på linsen og til sidst et af min finger, der blokerede udsynet til fisken, så desværre ingen Springer på kamera der.

Fisken stod helt stille på det ganske lave vand, og i "saksen" sad min mini Sunray, en ultratynd dresset ca. 7-8 cm tube med chartreuse undervinge i bucktail, lidt flash og almindelig ged som overvinge. Den lille dobbeltkrog sad fint og var let at få ud. 

Fisken målte 80 cm og et gæt på omkring 5 kg., er ikke helt ved siden af. Meget nygået fisk, dog uden lus, men et megaflot eksemplar af en River Don springer og så i øvrigt årets første på vort Beat Breda.Så er min sæson endelig i gang. 

Der blev i øvrigt fanget nye springere med lus længere nedstrøms på River Don de efterfølgende dage, så jeg må snart til Breda igen og især nu, da sommertiden er sat ind med lange aftener.  Og så er det jo Happy Spey Days de næste tre døgn, hvor Drew og jeg fisker på River Spey og The Brae Water, beats 1,2 og 3.

14_kochs-klumme_122 

Vi har desværre østenvind på tiden, men ellers ser vejrudsigten fornuftig ud, vandstanden er også fornuftig, så nu skal der bare lige en lille portion held ind over, så bliver det nok en fin weekend. 


Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk

lfl5cm