Å-fiskeriet
generelt 2007 - del 1
Sæsonens
å-fiskeri i det Nordjyske i 2007 strækker sig normalt fra starten af juni måned
og frem til november I disse måneder er det i mange lystfiskere tanker.
Å-fiskeriet
er et populært fiskeri blandt mange Nordjyske lystfiskere, Kystfiskeriet lægges
på hylden - delvist eller helt - fra juni til (for de fleste) langt ind i
september. Her vender en del lystfiskere i Nordjylland tilbage til kysten, men
en del dog også fisker sæsonen ud. Mange deciderede kystfiskere er ligeledes
grebet af åfiskeriet i sommerperioden, så derfor kan du også følge med i
å-fiskeriet her på Kystfiskeren.
Å-fiskeriet
i Nordjylland, er som oftest omgæret af stor tilbageholdenhed, tys-tys og mange
hemmeligholder ofte oplysninger, ikke mindst om fangster - sådan er det bare.
Her på KYSTFISKEREN vil vi forsøge at skrive om det generelle å-fiskeri i
Nordjylland uden at støde nogen og under seriøs behandling af vandløb med mere.
Jeg/vi her på KYSTFISKEREN og Sportsfiskeren har altid haft et godt ry i den
retning.
Emnerne
skal også gerne afspejle alt muligt andet end lige fangster, selv om det er det
de fleste læsere gerne vil høre om og se billeder af. Fortsat vil der være
rubrikken Fangstrapporter her på KYSTFISKEREN, der vil tage sig af fangsterne
generelt.
Har
du selv en oplevelse, et eller flere spørgsmål om å-fiskeri, en god flue eller
to, så er du meget velkommen til at sende det til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.- vi glæder os til at høre fra dig
Redaktionen
Å-fiskeriet - nyt, juli 2007 (del 1)
20 juli
Nyt??? Vel nok noget man kan sætte spørgsmålstegn ved, når
man knap to måneder inde i den nye sæson skriver de første linier. Men som
oftest er de Nordjyske vandløb de seneste i hele Danmark med opgang af
havørreder. Faktisk er det ofte først i skrivende stund at det for alvor går i
gang, altså det tidspunkt der er mange fisk i alle vandløbene.
Dernæst oplever man ofte også, at de Nordjyske lystfiskere
er en del ude i starten af juni, så kommer sommerferien og mange drager til
udlandet for at fiske laks. Herefter er det så åen der står for tur, og det er
netop som beskrevet ofte lige i dette tidsrum - altså i den sidste del af juli
måned.
Derfor er det passende at følge å-fiskeriet fra nu af - men
netop i 2007, er det tillige også at kigge bagud, for der skete noget helt
særligt.
Ingen vinter - tidligt forår
Som de fleste sikkert kan huske, så oplevede vi en af de
mildeste vintre - med megen nedbør vel at mærke - og et tidligt forår. Den manglende
vinter var så udpræget, at der nærmest ikke var en grønlændere at finde i åen,
hvad skulle de der? Hav- og fjordvandet var jo ikke koldt.
Voer Å - april 2007
Denne konstellation af mild vinter og tidligt forår gav
forhåbninger om at opgangen i de Nordjyske vandløb ville starte tidligt - bare
for en gangs skyld - og faktisk lignede det virkeligheden, da der praktisk talt
blev fanget havørreder i alle de Nordjyske vandløb sidst i april og først i maj
- store havørreder lød meldinger på, var opgangen startet???
Tidlige ørreder - store ørreder
Voer Å, Sæby Å, Elling Å, Uggerby Å, Liver Å, Ryå og
Lindenborg Å - alle uden undtagelse kunne de melde om tidlige opgangsørreder,
og ikke mindst om store ørreder - fra fem til otte kg. Var der tale om en
tidlig opgang? Var opgangen startet allerede i april/maj? Eller var det blot et
tilfælde.
Elling Å - maj 2007 Liver Å - maj 2007
Et klart ja er svært at give, for nogle af vandløbene gik lidt i stå,
mens andre fortsatte med at kaste fisk af sig. Af samme grund var der også flere lystfiskere ved vandløbene
og deraf selvsagt lidt flere fangster.
Lindenborg Å - maj 2007 Lindenborg Å - maj 2007
Men ingen tvivl om at den milde vinter og det tidlige forår
bekom fiskene vel. Overalt i landet kom der meldinger fra diverse vandløb om,
at opgangen for alvor var i gang sidst i maj. Ligeledes var der meldinger om
store fisk. Hvorfor alle de store fisk så tidligt, og i de fleste vandløb? Er
det bare sådan? Har vi vænnet os til som lystfiskere, at sæsonen starter på et
specielt tidspunkt? Har det haft noget med den milde vinter og det tidlige
forår at gøre? Der er mange spørgsmål der blafrer i vinden. Vi vil selvfølgelig
tage fat på dem, og kære læser, lad os høre din vurdering.
Juni måned - igen store ørreder
Inden for laksefiskeri kategoriseres de enkelte år i tre
kategorier; grilse-år (0 - 3 kg),
mellem-lakseår (3 - 7 kg)
og stor-lakseår (+ 7 kg).
Findes der også noget der kunne kaldes et stor-havørredår? Hvis ja, så må det
være et sådant i 2007. Efter den formodet tidlige start på opgangen i april/maj
blev juni måneden, hvor antallet fangster dalede nogen steder, men når der kom
nedbør kom der også havørreder - store havørreder.
Voer Å - juni 2007
I vandløb med udløb på østkysten var der især store
havbasser i åen. I såvel Elling Å som Voer Å blev der landet havørreder
mellem ni og ti kg. I Elling Å lykkedes det Jan Lyngaas at overliste en flot
havørred på 9,5 kg
og i Voer Å blev det til en havørred på 9,8 kg til Kurt Rosing. Endelig lykkedes det
Jan Dahl fra Frederikshavn efter 55 minutters fight, at lande en havørred på
ikke mindre end 11,2 kg,
fanget på rørflue i et Nordjysk vandløb.
Nordjysk vandløb - juni 2007
Det var ikke kun store fisk, der ankom til vandløbene. I
Sæby Å blev der de sidste 14 dage af juni måned landet ca. 50 havørreder meldes
det fra Jesper
Christensen fra JC Fiskegrej i Sæby. Ligeledes kan kilder i
bestyrelsen i Voer Å Sportsfiskerforening melde om en del mindre fisk blandt
fangsterne sidst i juni. De mellemstore ørreder - 60 cm til 70 cm - er der til gengæld
langt imellem.
Juli måned - hvor er mellemørrederne?
Flere kilder fra de forskellige vandløb melder om samme
fænomen - hvor er mellemørrederne henne? Der er landet utrolig få havørreder i
kategorien 60 cm
til 70 cm
( 2,5 kg
til 4,2 kg).
Hvad der lige er svaret her, blæser også en del i vinden. For fem år siden blev
maskestørrelserne ændret for garnene. Det afspejlede ret hurtigt et bedre resultat
af opgangsfisk i denne størrelse, og det har været forbedret de sidste fire år.
Hvorfor de mangler i 2007, er indtil videre lidt af en gåde.
Voer Å - juli 2007
Den store vandladning her i Nordjylland i uge 27 og 28 var
selvfølgelig medvirkende til at flere vandløb igen oplevede en fin opgang af
havørreder. At de store havørreder fortsætter med at indfinde sig, kan heldige
og dygtige lystfiskere i Voer Å bevise, hvor ikke mindre end to fine havørreder
hver på otte kg, er landet for få dage siden her i uge 29.
Det bliver spændende at følge den kommende tids fiskeri i
åerne. Ofte er august måned den bedste heroppe i det Nordjyske, så med det
fiskeri der allerede er afviklet, så må vi gå en fiskerig tid i møde.
Nyt fluemønster i æsken - måske?
Måske blot en døgnflue? Eller måske et kommende mønster i
flueæsken. Min gode fiskekammerat Jan Erik har introduceret mig til et nyt
fluemønster. En variant af Karup-Å-fluen Turbo. Hvorfor det er blevet til en
variant frem for det originale mønster skal jeg vender tilbage til en anden gang.
Første tur med fluen gav en fin luset havørred på 1,5 kg og fire andre
kontakter med mistet fisk til følge. Anden tur rejste den to havørreder - så
måske er Turbo Variant en fast del af flueæsken fremover. Fluen fiskes i de
mørke timer, og er vandet lidt farvet og grumset ses den også fint.
Finn Nielsen
KYSTFISKEREN