Havørredfiskeri i åen

De tre tempi - den gyldne time - sort nat - morgengry
(ekstra materiale - Fiskeri i måneskin)

Den Gyldne Time

 
Et fantastisk fisketidspunkt:
Den gyldne time - for undertegnede er dette tidspunkt det mest fantastiske tidspunkt man kan fiske på. Fra tidligere at være en passioneret natfluefisker - er det delvis endnu - har tidspunktet den gyldne time nu fået overtaget ved mit fiskeri.

 

Tidligt aftenfiskeri:
Normalt betragter man den gyldne time, som at være det tidspunkt, der løber fra en til to timer før end der bliver helt mørkt. Det er når solen ikke anes direkte i horisonten og lyset langsomt svinder i horisonten, og uden det bliver mørkt.

Det er tidspunktet hvor ørrederne, især havørreden, for alvor begynder at røre på sig og ikke mindst i et vandløb, som for eksempel Lindenborg Å, der har været badet i lys hele dagen uden skygger. Modsat oplever jeg den gyldne time strække sig over fire til fem timer i Voer Å. På grund af skyggerne fra brinkerne, som via længderetningen øst/vest, skaber mindre nedfald af lys direkte i åen.

Fiskeriets muligheder:
Fiskeriet kan foregå med alt fra let synkende liner, til intermediate- og flydeliner. Selv bruger jeg let synkende liner, hvis vandstanden er normal og det er tidlig på aftenen. Er der lav vandstand eller er det hen på aftenen, skifter jeg til en intermediate line. Personligt skal der meget til før end, at jeg skifter til en flydeline. Enkelte vandløb kræver dog en flydeline grundet dybden i åen, eller nærmere mangel på samme.

Jo længere hen på aften, jo mere fiskeri lige under vandoverfladen, igen fordi fiskene flytter sig ud fra deres skjul under brinker eller skjul i grøden, eller fordi de vil skifte plads, vandre videre op i vandløbet, eller blot patruljere deres standplads eller område.
 

Fluevalg og fiskeriet af fluerne:
Fluerne bør i takt med at lyset falder være større og større, og inden det bliver mørkt må de gerne bule lige under overfladen, eller være med store og lange sorte vinger. Generelt set bør fluerne være mere og mere sorte, eller i det hele taget mørke i farverne, være kompakte i vingen og ikke lade lys slippe igennem - igen, jo mørkere det bliver. De enkelte fluemønstre er det meget mere om i valg af fluer og fluemønstre.

Fiskeriet foregår ved at vurdere, hvor meget fiskene har mulighed for at se dine fluer. Står fiskene som i Voer Å stadigvæk ude i siderne ved brinken, de første to til tre timer, er det min erfaring, at vi skal ned til fiskene og lad dem se fluen mod den modsatte brink. Efterfølgende de to sidste timer, er det min erfaring, at fiskene står noget længere ude i vandløbet og ser langt flere fluer, der fiskes lige under overfladen. Det betyder at de ses mere mod himlen end mod brinken fra havørredens syn.

Det betyder, at vi i starten bør fiske med levende og bevægelig fluer, gerne med hvidt i vinger eller hackler. De ses godt mod den sorte baggrund, som brinkerne giver. Brinkerne slipper ikke lys igennem til fluen, så derfor ses hvide farver godt mod brinken.

Efterfølgende vælges fluer, der er store, mørke, gerne sorte og lilla. Vingen bør være stor og må ikke slippe lys igennem. Gerne lange sorte vinger. Fluerne ses som silhuet mod himlen - himlen er nemlig ikke sort som brinken, men derimod mørkeblå og lysende (prøv selv at holde fluerne op).

 

Et fiskeri der bør prøves:
Den gyldne time er virkelig et for mange overset godt fiskeri. Mange har den opfattelse, at der skal være fuldstændigt mørkt for at man kan fange en havørred. Intet er mere forkert og det ses da efterhånden også på nutidens fiskeri. De sidste 10 år har der været langt flere ved vandløbene tidligt på aftenen, ikke mindst fluefiskerne. Det betyder også at man ser fighten in natura i stedet for i skæret fra pandelampen.

Sort nat:
 

For nogen det bedste tidspunkt:
En gang det mest saliggørende fiskeri efter havørred, der fandtes. Men det er nu langt fra gældende i alle tilfælde. Når det blev taget til indtægt for at være det mest rigtige, var det nok fordi nogen garvede fluefiskere besluttede at det var sådan.

Den tidligere formand for Nordjysk Lystfiskerforening, Erik Mahler, med fiskeret i store dele af Lindenborg Å, udtalte på et tidspunkt, at natfiskeri med flue efter havørred skulle forbydes. Det var blot at ramme vandet med fluen, så var der fast fisk. Erik Mahler fiskede ikke selv med flue om natten, hvilket det noget forkvaklede udsagn bar stort præg af.

Men når dette er sagt, så er der ingen tvivl om at det giver lystfiskerne muligheden for, at komme meget tæt på havørreden. Der er heller ikke tvivl om at der fanges mange især havørreder om natten - men der er også mange lystfiskere ude på dette tidspunkt...

 

Lindenborg Å - egnet vandløb for natfluefiskeri:
Lindenborg Å har med dens udformning - bred og forholdsvis lav - i mange år været et af de bedste vandløb, når det gjaldt natfiskeri. Dette kan man absolut ikke sige om for eksempel Voer Å, samt flere andre vandløb nord for Limfjorden.

Lindenborg Å giver fluefiskerne gode kastemuligheder i mørket. Der er sjældent noget bag ved en, der kan give forhindringer i bagkastet. Åen er bred og nem at kaste fluen ud i. Samtidig er der en del ”lysforurening” fra storbyen Aalborg, som gør at der sjældent er helt sort ude ved vandløbet.

 

Voer Å - uegnet vandløb for natfluefiskeri:
I Voer Å er der nærmest umuligt at fiske om natten. Flere dygtige fluefiskere har prøvet det gennem tiden, men de fleste falder fra igen. Det er simpelthen for mørkt og for svært, at bevæge sig rundt på de meget skrå brinker. I det hele taget er det særdeles svært at se hvor man kaster.

Mørket lukker også så meget til i Voer Å, at havørrederne trods det at de ser godt - har svært ved at se fluerne. Åen er yderst smal. Om sommeren med det udhængende græs, er åen ikke meget mere end to meter bred - det er ikke nemt at ramme i mørke.

 

Rolige ørreder i natten:
Det er kendt at havørrederne sjældent vandrer på de mørkeste tidspunkter af dagen, ej heller patruljerer de større områder - de kan godt vise sig, hvis der er andre fisk i nærheden. Dette skyldes dog oftest at fiskene søger ned på bunden af strømrenderne. Her står de ofte roligt og holder øje med området Er der så en anden fisk, der gør det samme kan det godt komme til tumult.

Det er derfor ikke altid så nemt at få havørrederne til at stige til fluen fra dybet. Havørreden står godt nok der i strømrenden. Men når dette er sagt, så fanges der selvfølgelig mange havørreder i mørke, ikke mindst i Lindenborg Å. Det er også muligt for lystfiskerne, at undgå og blive opdaget.

 

Fluevalg og fiskeriet af fluerne:
Vil man prøve kræfter med havørrederne i den sorte nat, er der efter min erfaring kun to metoder, der for alvor virker. Enten meget store og buskede fluer, fluer der fylder og som ikke lader lys slippe igennem, for eksempel gerne muddlerfluer, og det med et stort hoved af hjortehår. De bør fiskes på flyde- eller intermediate line. De må gerne streame lidt og lave lidt uro i overfladen. Eller også store buskede fluer med en stor hvid vinge, og så må den gerne være fisket på synkeline og fisket helt nede ved fisken.
 

Morgengry:

 
Et givtigt fiskeri med store naturoplevelser:
Fiskeriet i morgengryet har mange venner og mange fjender. Det skal forstås på den måde, at vennerne er dem, der gider stå op og nyde såvel naturen, dyrelivet, den nye dags komme og ikke mindst det gode fiskeri.

Fjenderne er dem der udmærket ved, at fiskeriet i morgengryet er godt, men ikke har nemt ved at komme op, og i øvrigt er af den opfattelse at man fisker fra den bedste tid og mod en dårlige tid, sidstnævnte er heller ikke helt forkert.

Men det er uomtvisteligt, at fiskeriet i morgengryet efter havørreder, er et særdeles godt og givtigt fiskeri. Det er der flere grunde til.

Fra at stå sikkert på bunden af strømrenden i den sorte nat, vender lyset nu langsomt tilbage og havørreden bliver nu igen mere usikker og skal tilbage til standpladsen. Samtidig begynder nogle af de andre havørreder at røre på sig, de gør klar til en vandring videre op i åen.

 

Morgengryet giver hugvillige havørreder:
Morgengry er et af de tidspunkter, hvor mange havørreder vælger at vandre videre op vandløbet. Det betyder at man måske ikke kun skal tilbage til sin standplads, måske skal man tilbageerobrer den. En ny havørred har måske stillet sig på pladsen, det kan også være at flere havørreder er kommet til området og nu kan de ikke finde en plads. Det er guld værd for en fluefisker, for det for havørrederne i hugget for alvor!

Morgengryet er også tidspunktet, hvor man møder den mest hugvillige havørred af dem alle, nemlig den nye og helt friske havørred direkte fra havet. Nye opgangsfisk starter gerne deres march mod vandløbet sidst på natten i mørket, og vandrer op i morgengryet og til langt ud på morgenen.

Mange vil så foranlediges til at tro, at man så skal fiske ved udløbet. En havørred kan på et døgn tilbagelægge op mod 40 km i vandløbene - så nej, man behøver ikke at fiske ved udløbet for at møde disse nye og friske havørreder.

Der er et par gode grunde til, at netop denne type havørred er meget hugvillig. Først og fremmest har den det vigtigste tilbage, nemlig hugadfærden fra havet. Alt hvad der bevæger sig angribes, for det skal spises! Ifølge biologerne aftager denne adfærd først tre til fem dage efter havørreden har indfundet sig i vandløbet.

En anden god grund er, at havørreden er ny i vandløbet, kender ikke noget til standpladser, har måske aldrig før været i et vandløb - efter den forlod det som smolt - og derfor ikke sådan lige kan finde på plads. Den bliver aggressiv, angribes måske af andre fisk, lyset er på vej, panikken opstår og derfor skal en lille flue ikke komme og irriterer. Ofte falder hugget prompte og som regel oplever man voldsomme hug, selv fra mindre fisk.
 

Fluevalg og fiskeriet af fluerne:
Det er en fordel at fiske med rejelignende fluer. Det er ofte den type mad, havørreden senest har jagtet ude i havet og derfor falder det naturligt for havørreden, at hugge på netop denne type fluer.

Min erfaring er, at man skal fiske med en let synkende line. Disse nye havørreder står ikke i overfladen, men ofte langs brinkerne - ikke under brinkerne. Husk altid at nykke fluen ind ved egen bred, det er nok under denne form for fiskeri med flue, hvor netop det at nykke ind, er det mest givende.

Husk - stop ikke fiskeriet før end hele vandløbet er badet i lys, netop overgangen er ofte det mest givende tidspunkt. Her oplever jeg ofte at lystfiskerne tager hjem, og de er efter min mening en meget dårlig ide.
 

Fiskeri i måneskin - fuldmåne - springflod
 

Et spændende fiskeri:
Man kan ikke fiske i måneskin. Endnu en af de gamle myter, som klart kan aflives. Selvfølgelig kan der fiskes i måneskin, det har oven i købet sine fordele. Men selvfølgelig skal man tage fuldmånens lys i ed. Man skal selvfølgelig ikke fiske et sted, hvor man har månen i ryggen og dermed sender en skygge ned i vandløbet, der bevæger sig for hvert skridt lystfiskeren tager. Selvfølgelig skal man også undgå at blive set så meget som muligt, og som var det om dagen.

Lyset vil selvfølgelig sætte sit præg på fiskene, der af denne grund ikke ligefrem går i overfladen.

Fisk med en let synkende line og brug yderst sparsomt dressede fluer, gerne med sølv- eller guldkrop. Fisk langsomt og lav ikke for meget uro i vandet, da linen ses mere end normalt.

 

Springflod:
Grunden til det er godt at fiske i måneskin, er den såkaldte springflod. Springflod er hvor tidsforskellen mellem flod og ebbe er kortere end normalt. Fænomenet springflod strækker sig ofte omkring tre dage, dagen før og til dagen efter fuldmånedagen.

Denne springflod, som udmunder i månens tiltrækningskraft, har beviseligt den egenskab, at det får såvel laks som havørreder til i større antal og søge mod vandløbene for at trække op i dem. Derfor er der altid flere friske fisk i åen i disse dage. Derfor skal man ikke blive hjemme i måneskin, men i stedet for tage en tur til åen, tænk over hvor du går og hvordan du bliver set - det kan bliver en stor oplevelse.

Finn Nielsen
KYSTFISKEREN