Havørredfiskeri i åen

Lyset og mørkets indvirkning

Solen - øst/syd/vest

 

De hårdføre myter:
Her møder vi så den næste faktor, som vi ikke kan ændre på og som vi må indrette fiskeriet efter. Lyset er til gengæld en faktor, som fylder utrolig meget i fiskeriet efter såvel havørreden, som bækørreden - i øvrigt uanset om man fisker med flue eller spin.

Til gengæld kan der også aflives nogle ellers hårdføre myter og påstande omkring havørreden og bækørreden, ikke mindst hvor sky de er og hvor mørkt det skal være for at man kan fange en havørred.

Der skal ikke herske nogen tvivl om forskellen på havørreder, bækørreder og deres fælles bekendte, nemlig laksen. Havørreden og bækørreden er langt mere sky end laksen, det gælder på alle områder, når vi taler lysets indvirkning, dag- og natfiskeri, samt det at vise sig på sin plads. Til gengæld har myterne omkring havørreden og bækørreden igennem tiden langt oversteget virkeligheden - ikke så lidt endda.

Eksempler på myterne:
Jeg har efter oplevet en del omkring disse myter, ikke så lidt endda, og ikke mindst omkring havørrederne...

En højt skrigende mand ved Karup Å, der reagerede på at en fiskemakker, der langt inde på marken tændte en cigaret, hvorefter idioten skreg, at nu skulle de hjem, da alle havørreder fra Sdr. Resen og til Hagebro var skræmt - han mente det!!! De tog hjem - positivt, for så rendte de da ikke i vejen for os andre og i øvrigt skræmte alt andet end fisk med deres råberi...

Jeg har flere gange i juli måned stået på landevejsbroen over Lindenborg Å og kigget ned i vandet, med 30 graders varme, høj blå himmel og en hed lysene sol lige ned i den spritklare Lindeborg Å. Her har jeg set den ene havørred efter den anden komme frem til broen direkte fra havet, vende om da de så skyggen, for derefter at stille sig åbenlyst i det klare vand - helt synlige - og vente på at skyggen skule forsvinde, så de kunne komme videre.

Sky eller ikke sky? Sandt at sige lidt overdrevent ind imellem, men dog in mente, at havørreden og bækørreden generelt er sky og skal behandles derefter - men frygt det ikke, og gør det ikke til en videnskab.

Solen - øst/syd/vest:
Når vi ikke kan ændre på det med lyset, er det jo fordi at solen hver dag står op i øst og går ned i vest, herunder at solen står højest og dermed lyser mest, når den er i syd. Dette har stor indvirkning på fiskeriet, på havørredens og bækørredens måde at reagerer på.

Lysets vandring har ligeledes stor indvirkning på, hvordan og hvornår lyset falder i vores vandløb, ikke mindst med den forskel der er på vandløb, der løber henholdsvis øst/vest - vest/øst eller nord/syd - syd/nord. Herunder også om vandløbet har flade å-brinker og ingen skrænter, eller det stik modsatte. Det vil jeg begrunde meget mere i det næste afsnit.

 

Skygger - brinker

Skyggen:
Lyset danner skygger, bevægelse og liv. Lyset er en af de bedste samarbejdspartnere, som lystfiskeren har i sin søgen efter at møde hugvillige fisk. Lysets indvirkning på vandløbet med skyggen kan deles op i flere tempi:

Skyggen, der langsomt forsvinder om morgenen, efter den fra morgengry har ændret lysets vandring i vandløbet.

Skyggen, der dannes hen over dagen grundet skyernes vandring på himlen, eller den forskel der som tidligere nævnt, afstedkommes af åens længderetning i terrænet. 

Skyggen, der langsomt kommer til aften, hvor lyset er på vej til langsomt, at forsvinde helt og lade nattens mørke indhylle åen.

Alle ovenstående eksempler og mange, mange flere omkring lyset, skyggerne og mørket, giver et billede af givtige emner inden for lystfiskeriet, som man virkelig bør tage i ed - det lønner sig, kan jeg godt garantere for.

Havørreden og bækørreden reagerer voldsomt på lyset, skyggerne og mørket. Langt mere end deres ”fætter” laksen.

 

Forskellige skygger i forskellige vandløb:
Igen tager vi udgangspunkt i to velkendte vandløb i det nordjyske, nemlig Voer Å og Lindenborg Å.

Her er der virkelig tale om diametralt modsatte lysforhold, hvilket giver lyset og skyggerne helt forskellige måder at virke på, såvel over for havørreden som bækørreden.

Et vandløb som Voer Å ligger mange steder i skygge fra ca. klokken 18.00 og frem til ca. klokken 08.00 i grove træk i opgangssæsonen fra juni hen over juli og august til ind i september.

Et vandløb som Lindenborg Å ligger i skygge fra ca. klokken 22.00 og til ca. klokken 04.00, i samme tidsrum som ved Voer Å.

Grundet Voer Œs mange høje brinker og sin placering i terrænet, er der mange steder hvor der selv i dagslys dannes skygger.

I Lindenborg Å, med sine flade brinker og sin placering i terrænet, ligger hele åen badet i sollys fra tidlig morgen til sen aften uden undtagelse.

Populært sagt som er det sådan, at når fiskeriet om aftenen slutter for de fleste i Voer Å, så starter fiskeriet for de fleste i Lindenborg Å. Når fiskeriet slutter om morgenen i Lindenborg Å, så starter det i Voer Å - så forskellige er de to vandløb.
 

Skyggens virkninger:
Skyggen er med til på en og samme tid både at gøre fisken utryg, men også mere modig. Begge dele giver lystfiskeren gode muligheder for hug.

Ændring af lyset og skyggerne får oftest fiskene til at flytte på sig. De har stået i lang tid samme sted, netop på grund af lyset, der har badet ned i vandløbet. Skygge og manglende lys giver nu fisken den utryghed, der kommer ved at andre fisk begynder at røre på sig. Samtidig bliver de lidt mere modig og kommer mere frem, hvilket giver lystfiskeren mulighed for at kunne præsenterer sin agn (flue), så fisken kan se den.

Utrygheden, modigheden og det at fisken pludselig er tættere på vores fluer, kan ofte udløse huggene. Derfor bør fiskeriet altid foregå fra den tid på dagen, hvor skyggerne falder og frem til det bliver mørkt og igen fra om morgenen og frem til at skyggerne forsvinder og hele vandløbet atter ligger badet i fuld lys - bedst er det faktisk på det tidspunkt om morgenen, hvor lyset begynder at ramme åen og skyggen forsvinder, dette gør fiskene meget utrygge.

Skjul - vegetation - bundforhold

Afgørende forskelle:
Der er stor forskel på hvilke muligheder fiskene har for at finde skjul, ligesom det er meget forskelligt fra vandløb til vandløb, hvor meget vegetation der er, hvilket som regel også giver en stor forskel på bundforholdende.

Igen er der voldsom forskel på vandløb som Voer Å og Lindenborg Å. Voer Å har ikke megen vegetation og bundforholdende er sandede - skjulene i Voer Å er oftest at finde i dybe huller i sving eller langt mere inde under brinkerne, der er udhulet af den ofte kraftige strøm og ikke mindst flom om vinteren.

Lindenborg Å har en kraftigt vegetation, ikke mindst er hele bundarealet fyldt med grøde, hvilket giver gode muligheder for skjul. Brinkerne er faste, hvorfor der står også fisk her i den grøde der er. Også I Lindenborg Å er der selvfølgelig sving med dybe høller.

Når fisken skjuler sig under brinkerne i Voer Å, giver det fluefiskeren problemer fordi det kan være svært at få fisken til at se fluen. Fluerne giver ofte ikke bevægelse nok til at fiskene kan ”mærke” dem.

Når fisken skjuler sig i grøden i Lindenborg Å, har fluefiskeren langt større chance for at præsentere fluen, så den bliver set af fisken. Her er det ikke så nødvendigt at forsøge og lade fisken ”mærke” fluen.

Hvordan man skal gribe det an, kommer jeg nærmere ind på, under måden at fiske fluen på, og ikke mindst affiskning af standpladser.

 

Fiskeri om dagen - overskyet/blæst - sol/varme - regn - kulde
 

Overskyet - drivende skyer - vind:
Vil man fiske om dagen og dermed fiske på det tidspunkt, hvor lyset har mulighed for at trænge ned i hele vandløbet, bør man fiske, når lyset svinger i styrke. Det vil sige enten når der er overskyet, eller faktisk endnu bedre, når der er drivende skyer, hvilket får fiskene til at blive utrygge. Mens der er skygge og deraf mindre lys, kommer havørrederne og bækørrederne lidt frem fra skjulene, og når så lyset kommer igen, ja så trykker de sig igen. Dette skift giver utrygge fisk, og det giver oftest de bedste muligheder for hug om dagen.

Blæser det og overfladen bliver riflet, er det absolut også en tidspunkt, hvor fiskene kan komme i hugget, Såvel havørreden som bækørreden føler de har lidt mere ”tag” over sig, og er derfor knap så sky.

Solskin:
Solskin og varme om dagen, er og bliver absolut ikke befordrende for hverken havørreden eller bækørreden. Ørreder kan ikke lide lyset generelt set. Varmen er i sig selv iltnedsættende. Samtidig øger det stærke sollys fotosyntesen, der for planterne til at gro. Den fotosyntese der foregår, kræver megen ilt. Det gør at fiskene bliver dovne og absolut ikke særligt aktive.

Det betyder ikke, at man ikke kan fange havørreder og bækørreder om dagen i stærk sollys, men chancerne er nedsat væsentligt i forhold til andre tider på døgnet, og under andre lysforhold.

Fiskeriet om dagen bør hovedsagligt foregå med hurtigtsynkende liner, der kommer forholdsvis tæt på bunden. Forfanget skal ikke være alt for synligt og fluerne skal ikke være alt for store, og ikke mindst må de ikke være alt for dressede.

 

Regnvejr:
Af en eller anden grund er fiskeri efter havørreder og bækørreder i regnvejr sjældent godt. Til gengæld kan kan det være rigtig godt lige efter regnvejret er ophørt. Hvorfor har jeg ikke det endegyldige svar på. Det er formentlig noget omkring tryk, der gør sig gældende. Det kommer jeg mere ind på senere.

 

Kulde:
Kan være en ”hjælper”, altså når det gælder om at sende ”grønlændere” op i vandløbet om vinteren, men ellers er kulde absolut ikke nogen god indikator for et godt fiskeri efter havørreder og bækørreder.

Dissideret kulde først på sæsonen, gerne med tåge eller dis, er absolut ikke befordrende for fiskeriet, her er det også sjældent at fiskene kommer i hugget. Man kan opleve at vandløbet er fuld af nye opgangsfisk, som først på aftenen er i hugget, så indtræffer tåge, eller også fænomenet ”mosekonebryg”, straks slutter havørreder og bækørreder med at bide.
 

Finn Nielsen
KYSTFISKEREN