Åens placering i terrænet
Åens
placering - nord/syd og øst/vest effekten
Betydning for fiskeriet:
Åens
placering har måske ikke den store betydning for mange lystfiskere. Men det har
den i høj grad for undertegnede. Fiskeriet og ikke mindst fangsterne kan med
held forbedres væsentlig, ved at tage dette emne i ed.
Nye
fiskesteder på nye tidspunkter af dagen kan pludselig åbenbares, hvis man ser
det lidt efter i sømmene, og ikke blot fisker som man plejer. Det skal jeg
prøve at beskrive i dette afsnit om Fluefiskeri i åen, men også i et afsnit omkring
lyset og mørkets indvirkning på fiskeriet.
Åens placering:
Der er som
bekendt nogle ting vi ikke kan ændre på. Det betyder at vi må ændre og indrette
vores fiskeri, så de tilpasses de vilkår, der ikke kan ændres på.
Vi kan ikke
flytte rundt på vores vandløb. Vandløbene har nu engang deres udspring og
opstart samme sted altid, og selv samme vandløb løber nu engang altid ud i
enten havet eller fjorden det samme sted. Mange af vores vandløb i Danmark
løber enten direkte nord/syd - syd/nord, eller vest/øst - øst/vest. Med direkte
menes selvfølgelig vandløbets hovedretning fra udspring til udløb. Vandløbet
snor sig selvfølgelig i alle mulige retninger undervejs.
Vandløbets
udseende, å-brinker og skråninger, ikke mindst dets strømføring og dybde, samt
ofte også dets størrelse indvirkes meget ofte af vandløbets længderetning i
terrænet. Allermest er lysets fald i åen under en meget stor indvirkning af
vandløbets retning. Det vender vi meget mere tilbage til i afsnittet omkring
lysets og mørkets indvirkning, herunder skyggernes værdifulde hjælp til
lystfiskeren.
Nord/syd og øst/vest effekten:
Jeg skal
ikke gøre mig klog på om det er tilfældigheder i det nordjyske, med hensyn til
de forskelligheder, som vandløbene har med hensyn til om de løber nord/syd -
syd/nord, eller vest/øst - øst/vest. Men jeg kan dog efterhånden se flere og
flere vandløb ned gennem landet, som har de samme tendenser, så måske er det
ikke så lokalt betinget alligevel.
Hvad der
skyldes disse forskelle bliver gisninger, men der er måske alligevel nogle
naturlige forklaringer på det. Måske har netop jordens rotation og månens
tiltrækningskraft, deres indvirkning på længderetningerne af vandløbene, sådan
som man kender det fra tidevandet.
Det virker næste ikke rigtig, hvis det skulle være tilfældigt - men svaret
blæser i vinden - de faktuelle oplysninger på dette område kender jeg ikke.
Eksempler på vandløb:
To vandløb
i det nordjyske, Voer Å og Lindenborg Å, danner glimrende eksempler på den
store forskel, der er mellem et vandløb, der løber vest/øst (Voer Å) med
udspring i Øster Vrå og med et videre forløb mod øst og udløb i Voerså på
østkysten, og et vandløb, der løber syd/nord (Lindenborg Å) med udspring i
Ravnkilde og med et videre forløb mod nord og udløb ved Storvorde i Limfjorden.
Voer Å:
Smalt og meget strømførende vandløb med masser af snoninger og sving. Høje
å-brinker og skrænter, forholdsvis tyndt med beplantning i åen.
Lindenborg
Å: Bredt og stilleflydende vandløb med mange lige og kanalagtige forløb, med få
sving. Yderst lave å-brinker og skrænter, ofte med kraftigt beplantning i åen.
Bredde
- dybde - strømføring
Bredde og dybde:
Brede
vandløb er som oftest ikke så strømførende i det nordjyske. Her løber vandet
stille og roligt, og ikke mindst er vandløb som Lindenborg Å og Ry Å med udløb
i Limfjorden meget stilleflydende. Her oplever man nogle gange at vandet
nærmest står stille i åen, der er ingen strøm, for det kan ikke komme ud i
Limfjorden.
Andre gange
opleves det så voldsomt, at det virker som om at vandet på de yderste stræk
løber op i åen. Er vinden i vest fyldes Limfjorden med vand, og er vinden i øst
tømmes Limfjorden for vand - det kan mærkes kraftigt i de to nævnte vandløb.
Dette har stor indvirkning på strømforholdende, og deraf også fiskeriet.
Dybden kan
variere meget i de brede vandløb. Men set i forholdet til vandløbets bredde, er
disse vandløb ofte med store lige stræk uden den store vanddybde.
Eksempler på vandløb:
Andre
vandløb i det nordjyske, såsom eksempelvis Sønderup Å og Binderup Å, der også
grundlæggende løber fra syd mod nord og igen med udløb i Limfjorden, er der
igen tale om meget stilleflydende vandløb og ikke særligt dybe vandløb. Bredde
har disse vandløb til gengæld heller ikke, men igen er det også vandløb uden
skrænter og høje å-brinker.
Begge de
nævnte vandløb, er også blandt de vandløb, der oplever at Limfjorden sætter sit
præg på vandløbets hastighed, når vandet skal ud i fjorden. Her er det ikke
bredden, der gør vandløbet langsomt, men formentlig igen effekten af
længderetningen syd/nord og så Limfjorden.
Dybe og
strømførende vandløb er ofte lig med vandløb, der er smalle med høje skrænter
og å-brinker. Vandet skal føres væk og vandets hastighed er medvirkende til at
strømmen graver sig langsomt dybere i vandløbet. Derfor er disse vandløb oftest
dybe i midten - strømrenden - og ofte lige så lave inde ved bredden, som de
brede vandløb.
Reaktioner på større nedbørsmængder:
De brede
vandløb løber sjældent over ved flom eller regnskyl, mens de smalle vandløb
ofte løber over sine bredder, da vandet ikke kan komme hurtigt nok ud til udløbet.
Vandløb i
Nordjylland, såsom Liver Å, Uggerby Å, Elling Å, Bangsbo Å, Sæby Å, Voer Å og
Gerå oplever hvert år, ikke mindst sidst på sæsonen og hele vinterperioden, at
de løber over deres bredder.
Alle er de
vandløb, som hovedsagligt løber øst/vest og vest/øst, enten har de udløb på
vestkysten eller østkysten i Nordjylland, altså ingen af dem med udløb i
Limfjorden.
De store
vandløb som Lindenborg Å og Ry Å, samt de lidt mindre vandløb som Binderup Å og
Sønderup Å, der alle løber nord/syd eller syd/nord og med udløb i Limfjorden,
løber yderst sjældent over sinde bredder.
Finn Nielsen
KYSTFISKEREN
