Å-fiskeriet generelt 2015 - del 1
Blandede opdateringer fra Danmark
Flot havørredfiskeri i Voer Å, Nordjjylland
Ikke mindre end 7 havørreder på en og samme tur. De største lå mellem 55 cm og 65 cm.
Det var hvad Jan Halberg Madsen oplevede ved tidlig fiskeri søndag morgen.
Tre af fiskene blødte for meget til genudsætning, hvorfor de blev hjemtaget.
Via Jan Halberg Madsen
Finn Nielsen
Redaktionen
Lerkenfeldt Å, Himmerland
Hyggelig nat og formiddag ved fiskevandet
Brian Cortsen Thomsen
Fantastiske Karup Å!
Havde fisket et par smukke stræk af Aulum-Haderup Sportsfiskerforenings vand af på denne fugtige og lune sommernat, og var til sidst endt oppe ved Sdr. Resen Konsortiet.
Disse to foreninger råder over mit absolutte favoritvand ved Karup Å, hvor man finder en sjælden kombination af smuk natur, klasse-fiskeri og lavt fisketryk.
Da jeg kom forbi en rigtig god standplads, blev fluen "Blæksprutten" fjernet resolut fra åens overflade, og en meget hård fight kunne tage sin begyndelse.
Jeg vidste fra starten, at dette var en af de rigtigt gode fisk, så jeg tog mig god tid og pressede fisken så godt jeg kunne med min trofaste enhåndsstang.
Fisken tog korte bestemte udløb, men gik ellers bare tungt og dybt og slæbte mig rundt i mørket langs åen.
Efter ca. et kvarters tovtrækkeri var vi endt 50 meter længere nede af åen, og nu var fisken klar til nettet.
Og sikke et dyr! 11,0 kg og 92 cm, Karup Å er verdensklasse!!!
Stor tak til Bruno Broberg for bismervægt assistance, og Søren Borg Nielsen for fotos.
Fortsat knæk og bræk derude...
Med venlig hilsen
Allan Nørskov Johansen
Mega tillykke Allan med den super flotte havørred, og 1000 tak fordi vi må dele det med læserne
Redaktionen
Flot havørred fra Voer Å, Nordjjylland
Hospitality & Experience:
Havørred 3,5 kg fanget klokken "ingenting" i Voer Å.
Vejes af flink lodsejer, der med buskrydder holder en p-plads til lystfiskere, her sammen med Jan Mørk Johansen.
Med venlig hilsen
Jan Halberg Madsen
Først en Laks - så en havørred - Storåen
Fisk nummer to i dag
Havørred på 65 cm, og i et fantastisk selskab sammen med Jens Stjernby Jensen
Mvh
Flemming Nielsen, Suldrup
Fin havørred fra Liver Å. Nordjylland
Godt nok fik vi 20 mm regn i onsdags, men åen steg kun ca. 15 cm og i dag, normal vandstand igen.
Men men, der kommer friske fisk hele tiden.
Her til morgen fangede jeg denne havørred hanfisk på 60 cm og 2.5 kg.
Havørreden var helt fyldt med havlus.
Havde der ud over, en stor følger der vendte rundt igen et par meter fra stangspidsen - ærgerligt, men bare der er liv i åen og det er der...
Mvh.
Michael Ejstrup Nielsen
Fluefanget havørred fra Vejle Å
Torben Bastrup flue gjorde udslaget
Dejlig havørred fra åen. Nice seatrout.
Fluen - Light Fiery Zonker
Med venlig hilsen
Georgina Lomasney
Nordjyslk havørred i svært vand
Binderup Å - foreningens Salar
Så fangede jeg den første "sommer"fisk i åen.
50 cm. og 1.64 kg. — føler sig i perfekt humør.
Mvh
Brian Cortsen Thomsen
Laks?, havørred?, nej en stor bækørred
Aftentur til åen.
Efter 10 minutter siger det kindhest. Med et ordentligt drøn tager en fisk fluen midt i åen. Tror egentlig det laks med den kraft den lægger for dagen.
Fisken presses til overfladen og der afslører sig dejligt mange pletter på siden.
Efter 5-10 minutter kan Peter lande fisken. Her viser det sig at den er lige gylden nok til at være en havørred.
Overraskende nok er det en velvoksen smellerfed bækørred på 63 cm. og 3.6 kg.
Dirty Yellow Munker kan andet end fange laks og havørreder.
Med venlig hilsen
Frank Bryde Thonild
Storåen
Stort tillykke herfra Frank - en usædvanlig smuk sjældenhed!
Redaktionen
Super flot sølvtøj fra Karup Å - AHSF fiskeri
Allan Nørskov Johansen - Aulum Haderup Sportsfiskerforening
"Når man ikke når toget i maj, må man springe på i juni".
Denne underskønne 9 punds blankfisk erklærer hermed undertegnedes sommerfiskeri i Karup Å rigtigt i gang, fanget på Aulum Haderup Sportsfiskerforenings vand.
Årets første fisk på fluen "Blæksprutten" tog hårdt, og fightede hårdt.......skønt!!!
Knæk og bræk!
Allan Nørskov Johansen
Aulum Haderup Sportsfiskerforening
Skjern Å er andet end Laks - pragtfuld havørred!
Hej Finn - hermed et billede og en beretning fra min tur til Skjern Å den 9/6-2015.
Skjern Å rummer mange både store og flotte fisk, men jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket, da jeg så, hvad der havde indhaleret min flue.
Min første tanke var, at det var en fin og hårdt kæmpende laks. Efter en fantastisk og nervepirrende fight kunne jeg erfare, at det i stedet var et pragteksemplar af en havørred, som havde taget fluen, hvilket bestemt ikke gjorde oplevelsen mindre.
Jeg har aldrig set en havørred så smuk og i så god kondition. 75 cm og imponerende 6,4 kg. Det er uden sammenligning den flotteste og rundeste havørred jeg hidtil har fanget.
Fisken blev i øvrigt fanget på en let dresset sort rørflue med rød butt. Fisket på et short-cut skydehoved 0 -1- 4 med synke 6 leader.
Med venlig hilsen
Thomas Kjelgaard
Et kæmpe tillykke med den helt usædvanlig flotte havørred - 1000 tak Thomas, fordi vi måtte bringe dette her på sitet
Redaktionen
Juni havørredkæmpe på 11,4 kg
30 minutter måtter der til, før det lykkedes Anker Ravn fra Holstebro at lande denne kæmpe fisk, som resolut inhalerede Ankers wobler under formiddagsfiskeri i Karup Å.
"Jeg har fået tennisalbue af at udtrætte fisken", fortæller en meget glad Anker Ravn.
Kæmpefisken vejede hele 11,4 kg og målte 94 cm, en havørred som Anker i øvrigtved egen hjælp fik på land.
Stort tillykke til Anker med den imponerende havørred.
Via Kenneth Kjeldsen Nielsen
Seatrout i Herning
Kæmpen fra Simested Å - fantastisk havørred!!!
Se den her - klik her
Kan du ikke komme direkte ind - så højreklik og åben link i ny fane
Flot havørred fra Kolding Å
Ole Bager kan bare det der med havørreder om natten
Årets første "natteblinde" havørred på land.
Den brugte månelys for at se min rørflue..
Jeg elsker det... Fanget i Kolding Å
Ole Bager Jensen
Kolding
Norgesbanden på "Grundlovssikret" fiskeri
Martin, Jan Erik og undertegnede, tog i åen på Grundlovsdag 5. juni - der er der jo efter de gamle aner, havørreder i åen!
Sikkert nok - men vi mødte dem ikke, og vi så heller ikke meget til dem denne dag, dog så Martin en fin fisk under turen være oppe og slå i overfladen.
Vand var der nok af, nu mangler vi åbenbart lidt varme, mon så ikke de også kommer i de små vandløb syd for Limfjorden med udløb i samme.
Ingen fisk - men hygge, så kører det heldigvis.
På vegne af Norgesbanden
Finn Nielsen
Vi lægger hårdt ud...
Gigant majspringer på 11.90 kg fra Karup Å
Steen Hessel fra Bording fangede den 28. maj en gigant havørred på 11.90 kg og 96 cm på orm.
Steen fortæller:” Jeg var tage til Karup Å for at prøve en ny 8 fods spinnestang og den er da blevet testet godt og grundigt nu.”
”Jeg var ved at rulle ind da der rejser sig en stor trykbølge fra modsatte brink. Fisken går resolut efter agnen. Jeg sænker stangen og lader ormen drive bagud…..så er der fast fisk.”
Efter en fight på ca. 15 min. fik Steen landet fisken, 150 m længere nedstrøms end stedet den huggede.
Det er antageligvis den største Europæiske havørred landet til dato i 2015.
Karup Å fisker lige nu ganske godt og der er landet flotte store fisk den sidste uge.
Følg fangsterne på www.karupaa.com
Via Torben Pedersen
Guideline