Bag om Per Karlsen:
Per Karlsen fra Haderslev er en af foregangsmændene indenfor det danske kystfluefiskeri. Han skabte over en 20-årig periode, de fluemønstre, som senere skulle danne skole for alt, hvad der havde med kystfluer at gøre.

Per Karlsen var som freelance journalist på bladet Sportsfiskeren med til at udbrede viden om kystfiskeriets mysterier, og gav med filmen "Med flue på kysten" lystfiskere over hele Danmark, mulighed for at se, hvordan tingene blev grebet an i praksis.

Med sine mange foredrag rundt i landet var Per Karlsen og hans familie med til at sprede budskabet omkring kystfluefiskeri, og det er blandt andet deres fortjeneste, at kystfluefiskeriet i det nye årtusind, er en ganske almindelig disciplin, som i dag dyrkes af utrolig mange lystfiskere.

Når Per Karlsen er på egen boldgade, er tørfluefiskeriet, en gren som dyrkes med stor dygtighed. Det er ikke så få store stallinger og bækørreder, som er faldet for hans små fine tørfluer.

Per Karlsen er en anerkendt fluebinder, som med mere end 40 års erfaring har været hele vejen rundt, også som fluebindingsinstruktør.

Finn Nielsen fra KYSTFISKEREN:


  1. K. Fluer er for mig et velklingende navn, da Per Karlsens fluer ofte har dannet baggrund for en del af min tidlige fluemønstre under kystfiskeriet. Senere har de såmænd også dannet en stor baggrund i fluebindingen, da de grundlæggende dele af fluen ofte har været med P.K.'s ideer som baggrund og så ens eget forsøg på at putte lidt nyt ind i fluen.

Jeg ved godt Per ikke har ønsket sit eget lille hjørne her på KYSTFISKEREN. Men det har undertegnede. Per fortjener i høj grad at komme frem i lyset. Få har som Per bidraget med fluer og andet godt.

Jeg er glad for at kunne få lov at vise nogle af Pers mange fine fluer, mønstre, ideer og ikke mindst artikler omkring fluerne og fluefiskeriet…

 
Finn Nielsen
KYSTFISKEREN