Dagbog med billeder - del 4 - Canada 2017
Billeder er lagt ind i en fil for sig - klik på filen og se de billeder der hører til dagen
Se billeder fra dagen her (del 1) - Billeder dagbog - del 7 (1) - Canada 2017
Se billeder fra dagen her (del 2) - Billeder dagbog - del 7 (2) - Canada 2017
08. oktober - Fiskeri i Skeena River (Guidet tur)
Søndag – Jan Erik og jeg på guidet tur – igen i Skeena
Kl. 05.00 var vi oppe – klar til afhentning kl. 06.00 – mens Anders og Martin sov. De ville ud og kigge lidt på naturen og slappe af, det var aftalt inden vi tog herover.
Kl. 06.00 sharp, var Tracey på pladsen ved lodgen – vi begav os mod Terrace med lidt mere end hastighedsgrænserne angav… Vi troede vi skulle i Kitsum Kalum River, men havde hukommelsen fra sidst vi var her ikke svigtet, så er det rigtigt at Kitsum Kalum er lukket for fiskeri om søndagen – så det var Skeena igen.
Det gjorde nu heller ikke så meget. Tracey havde guidet i Kitsum Kalum i ugens løb og de havde ikke fanget Steelhead, også her var man ramt af den manglende opgang.
Vi fandt hurtigt ud af at vi var på bølgelængde med Tracey, en rigtig hyggelig fyr. I stedet for at sejle en halv time hentede vi en jetboat til to mand, og så kørte vi ca. 25 km, for at komme først til et godt hotspot. Herfra skulle vi kun sejle i 10 minutter.
Hurtigt gik det op for os, at vi sejlede til det sted/pool som vi sluttede i dagen før. Tracey vidste godt at vi havde været der – men som han sagde ”det er stedet” i Skeena, her bliver de største fisk fanget hvert år, så derfor er det altid en jagt for guiderne om at nå først.
Vi gik i gang med at fiske, og var da knap kommet i gang før end Jan Erik fightede Steelhead. Tæt på at den kom i nettet, slap den dog fluen – jeg var ”sendt” længere op og starte af Tracey – det blev til et voldsomt hug, men ikke mere.
Tracey var en rigtig hyggeonkel – det varede ikke længe inden der var bål på stranden. Vi havde sågar pølser lavet på grill i sigte. Imens så vi atter ørnene kredse over os, og kort efter lød der igen et brøl fra Jan Erik – igen var der Steelhead på krogen. Tracey spænede af sted med nettet, men inden han nåede frem, var der atter slap line, desværre…
Så var det min tur – fluen blev taget med et hårdt hug – jeg strammede op og så skete det. Fisken flåede line af hjulet, fisken var på vej tværs over floden og jeg kunne ikke stoppe den. Tracey kom til og vi var begge sikre på det var en Steelhead.
Jeg var sikker på at jeg mistede den. Aldrig har jeg set så meget bagline ude fra hjulet siden jeg spolede det på. Jeg var så langt inde på spolen, at det aldrig havde fået vand før, end ikke i regnvejr (okay overdrivelse nemmer forståelsen), men det var virkeligt vildt.
Endelig stoppede fisken ufattelig langt væk og kom ud af vandet med et kæmpe spring – jeg kunne nu se det var en blank Coho - Tracey var fortsat i tvivl grundet fiskens vildskab. Fisken kom tættere på, men så tog pokker ved den igen, og i alt var den af vandet 6 gange, og med to mere meget lange udløb, fik jeg udlevet en drøm om fight.
Til sidst efter mere end 10 minutters fight kom denne Coho så i nettet ved Tracey – der havde været op til flere ”high five” under fighten – Tracey hoppede rundt på bredden. Så skulle der tages billeder inden Coho’en skulle svømme videre.
Tracey vurderede fisken til et godt stykke over de 10 kg – jeg nøjes med 10 kg +, så er der ikke overdrevet. Men hold nu op hvor var den sindssyg stærk – det stærkeste jeg har besejret endnu. Fantastisk oplevelse!!!
Så fik både Jan Erik jeg igen hug, dog ikke så meget at det var nødvendigt med guide og net. Vi fangede hver især en (efter forholdende stor) Bull Trout – ørreder der lever i floden om vinteren og oppe i søerne resten af året. Utrolig smukke, mest af alt ligner de fjeldørreder med deres aftegninger.
Vi havde selvfølgelig fået tilbuddet af Tracey om at skifte plads. Men velvidende at det her fra det bedste, og at vi bare skulle tænke på at forlade det, så var andre over det (det lå både i området). Vi var blevet enige om at blive.
Lige pludselig prikkede noget mig på ryggen imens jeg stod ude i floden. Det var Tracey der rakte en kniv frem, hvor på der var en grillstegt pølse, hjemmelavet med ”half beef – half pork” – hallo mand det smagte godt, og hvilken service…..
Når vi snakker om service, så tjekkede Tracey hele tiden vores liner og forfang, når vi var oppe af vandet – han bandt nye fluer på, herunder kunne vi prøve nogle af hans – de to Steelhead som Jan Erik mistede fra start, var på en af hans fluer.
Jeg brugte mine egne Marabou fluer i pink med gummiben, med alle materialer fra FutureFly, de havde serviceret mig fint på denne tur. Tracey var lidt duperet af vores ide med de belastede fluer, hvor krogen bare kan skubbes op i røret.
I Canada bruger man ikke så meget belastede fluer, men tunge liner for at komme ned. Her var konceptet byttet om, vi bruger belastede fluer og lettere liner.
Kort efter var de så middagspause, og vi fik en fantastisk snak med Tracey, man kunne mærke hans ”varme” over at tale med os helt almindelige ”danish guys”. Vi fik hele hans livshistorie og kunne følge hvordan han brændte for sin lodge, sit arbejde, sin hobby med at fiske og så sin familie.
Mens vi spiste madpakker – og mere grillstegt hjemmelavet pølse – kunne vi så nyde synet på modsatte bred, hvor en sort bjørn kom ned for at fiske. Den svømmede lystigt, og kom et par gange op på land, når den havde fundet en død fisk på bunden – jo, jo – underholdningen var i top.
Vi havde nu knap tre timer tilbage at fiske i, så vi gik i gang igen. Det varede ikke længe før end jeg igen havde et solidt hug og en totalt ny og sølvblank Coho havde inhaleret min pink flue med gummiben. Den reagerede ikke helt som den første – men den var stærk som okse og tog bare fra – uha hvor er de stærke.
Fighten fik en ende og den landede i nettet – det er nok en af de smukkeste fisk jeg har fanget – omkring 8 kg (også selv om det ikke var en Steelhead). Vi tog billeder af fisken og det var fantastisk at se det spurte ud i floden for fuld kraft og med vandet sprøjtende efter sig – hold kæft jeg følte mig godt tilpas. Så var der ”high five” igen med Tracey – det blev dog afbrudt af et brøl opstrøms….
Brølet om fra Jan Erik, der nu havde kroget en stor fisk. Tracey spurtede derop som en gazelle, og nu kom også Jan Erik på arbejde. En ligeså frisk stor sølvblank Coho havde taget fluen. Her var der også tale om kraftige udløb. Jan Erik kom på en længere tur ned af floden for at få hold på fisken. Linen skar gennem vandet og lavede en vandsøjle – der var skrald på.
Endelig lykkedes det Tracey at nette den, og ud over at være sølvblank var der også havlus på ryggen. Der er 130 km til havet, så de har skub på. Også en flot Coho i 10-kgs klassen. Vi var begge udmattede, ikke mindst mentalt af disse fights – vi havde slet ikke forestillet os, at vi ud over Steelhead, kunne få sådanne FEDE oplevelser.
Ikke flere fisk, men tilbage til udgangspunktet med Tracey, og af sted det gik ind mod Terrace, hvor Anders og Martin ventede på at samle os op, så vi sammen kunne vende tilbage til Smithers igen. De to herrer havde sovet længe, spist Canadisk morgenmad (to gange), købt fluebindingsgrej, været naturinteresseret og ellers dalret rundt i området.
Et kæmpe stort farvel og lige så stor en tak til såvel Kitimat Lodge som til guiderne Rick og Tracey for to uforglemmelige dage i Skeena River – vi håber inderligt at kunne være tilbage en anden gang.
Trætte nåede vi Smithers kl. 19.30 – endnu en gang tryllede Martin med maden, der var lige en gang omelet med det hele og øvrige rester – man bliver aldrig træt af den ”drengs” madevner..
På vegne af "Dreamteam"
Finn Nielsen