West Ranga Island - Jan og Michael fisker Laks - del 3
CALL IT CRAZY
West Ranga, forrygende eller forrykt, det er lidt svært at vælge, - men hold nu k… der er mange Laks I den bæk. Jeg vover en påstand – ingen kommer til denne elv uden at fange en Laks eller mange og det uasnset hvor godt eller mindre godt man fisker.
Vi har hørt om, set og læst om sådan noget, men det er en virkelighed. Jeg kender ikke de præcise tal men i går søndag blev der fanget mellem 60 og 70 Laks af 12 stænger, og det var en ret så dårlig dag.
Men, det er også et fuldtidsjob at fiske på Ranga Lodge, og der er lidt militær over det:
- Op klokken 06.00 til morgenmad.
- Ghillien står of tripper klokken 07.00.
- 3 timers uafbrudt fiskeri og så skifter man vald eller beat.
- Så 3 timer igen før der serveres frokost.
- Klokken 15.00 går det løs igen, og så svinges der på samme stræk til klokken 18.00.
- Nyt stræk klokken 18.00 til 21.00 (hvis man stadig kan gå eller stå)
- Og så aftensmad klokken 22.30
- Et glas vin eller to og bevidstheden er svær at få øje på.
- Men søvnen er umiddelbar og rigtig god.
- Jeg husker intet af de minutter fra mit hoved rørte noget blødt bomuld og indtil den irriterende støj fra vækkeuret hamrede ind I øret, men deligt at rulle gardinet op til synet af plaskende Laks.

Men for en fin elv og fin natur. Vi var også nogenlunde heldige med vejret med blot en enkelt dag, hvor vinden for alvor var rigtig træls. Det kan anbefales at have en rigtig vindstærk jakke med.
Fakta,- joo det blev til 23 Laks på land og ca 40 tabte Laks på blot 3 dages fiskeri - ja ja ved det godt, men de tog altså noget nærigt, samt at vi korte dem hårdt ganske bevidst, nu da alle vores jo skulle genudsættes. Det var faktisk lidt overraskende at se hvor mange fisk som blev hjembragt, samt at opdage at man fra den 6 september måtte fiske med både blink og orm. Og ormefiskerne tog vanvittigt mange Laks.
Laks og Laks, ja de fleste var mellem 2 kg og 3 kg, men der var enkelte fine fisk på 5-6 kg også. I Starten mest farvede fisk, men søndag kom der et træk af nye blanke fisk (så blanke som sensommerlaks nu er), fine trinde Laks med flotte violet-blanke sider og hvide buge, smukke små fisk.
Uanset, så var det sjovt og spændende at opleve så mange fisk, og rimeligt bidevillige fisk, og det kan anbefales at prøve en tur herop og 3-4 dage er mere rigeligt og nok til at blive laksefiskemæt.
Nyd billederne der taler fint for sige selv.
En vindstærk jakke er rigtig, når den hyler ind fra nord.
Her gad ingen fiske for her var der ingen Laks og det skal man jo ikke fortælle mig. Det blev til 3 på land og 2 mistede på 2 timer.
Smukt smukt smukt...
Angående fluer, så er det min opfattelse af alt virker blot det ikke er alt for stort på denne årstid men det er vist det samme alle steder. Dog var Koch Ghost igen en vinder, og den stod for over halvdelen af de landede Laks. De tog simpelthen denne flue hårdere end andre.
1 af 3 på det "dårlige" sted
Da den tredje tog en Koch Ghost, skulle ghillien lige have navnet igen og et foto.
Et lille løb rundt om en ø havde en fin lille pool og den var ikke dårlig.
Det øverste vandfald, her kan Laksene ikke passere.
Jan igang under vandfaldet.
Spritklart vand som her på 30-40 cm dybde.
Vejret og sceneriet er ubeskriveligt fantastisk. Selv våde skyer kan være smukke.
Smuk aften.
Laks i klar vand.
Rimeligt godt tilpas fisker.
Det er godt med et stærkt forfang.
Så er Grumpy slet ikke så Grumpy.
Den flotte natur ved elven.
I baggrunden har vi Vulkanen Hekla.
På vegne af Jan og Michael
Michael Koch
Lystfisker-liv.dk