Månedens flue i september - Karup Å
Aulum-Haderup Sportsfiskerforening
”Hagebro” variant.
Her i september går AHSF ”classic”, idet vi denne gang foreslår en af de helt store Karup Å klassikere som månedens flue.
Det er en variant over Poul Falkenbergs storfangerflue ”Hagebro”, selvfølgelig bundet på en klassisk enkeltkrog sådan som Poul Falkenberg selv foretrak det. Man kan dog sagtens binde et par stykker på rør, skulle man ønske det.
Mønstret spiller på de for Karup Å klassiske kontrastfarver, med en rødbrun krop og den hvide vinge. En kombination der mange gange har vist sit værd langs åen i de lyse timer.
Nu hvor sensommeren går på hæld, bliver dagsfiskeriet med flue langsomt bedre og bedre. Og så er mønstret et rigtigt godt kort at have på hånden, når man skal overliste sensommer/efterårsfisk i de lyse timer.
Bindebeskrivelse:
Tråd: Rød Bennechi 12/0.
Krog: Enkelt laksekrog str. 4 efter eget valg.
Butt: Orange antron garn.
Krop: Partridge SLF dubbing i Fiery Brown.
Palmerhackle: Olive Grizzly hackle.
Rib: Lagartun sølv small.
Vinge: To bundter taperet hvid polarræv i dråbeform.
Vinge flash: Få strå Copper Angelhair.
Fronthackle: Olive Grizzly hackle.
Knæk og bræk.
Allan Nørskov Johansen
Aulum-Haderup Sportsfiskerforening