STORLAKS fra Vemb i Storåen - Hanlaks på 130 cm og ca. 20 kg

Våd overalt. Hanlaks på 130 cm og ca. 20 kg lige genudsat.

Opdatering her 6 timer senere. Ryster stadig på hænderne og går rundt i min egen verden (igen) Smilet er stort, men det nager også lidt at den ikke måtte hjemtages. Jeg var jo så ”dum” at hjemtage en lille Laks på 6 kg på sidste fisketur - thats the game. 

En så enorm Laks er ikke nem at håndtere helt alene. Jeg var våd til livet og begge ærmer, smurt ind i mudder og spinneren endte med at sidde fast i mit ben Og mit lille fiskenet til havørreder faldt af og slæbte efter mig i sin elastiksnor. Nævnte jeg at det også regnede og blæste en pelikan.

Den enorme flotte og brede Laks svømmede stille afsted igen efter et par minutter i vandkanten. Håber at jeg gjorde det bedste jeg kunne i en stresset situation og at den svømmer rundt derude nu. Laksen var stadig næsten blank med mærker efter lus og i en fantastisk kondition. Fighten varede ca. 25 min. Håber jeg kan falde i søvn i nat.

Lars Baarups billede.

Billedet er desværre ikke så tydeligt da det er taget på afstand, men jeg har heldigvis en gopro-video af det sidste kvarter.

Lars Baarup
Holstebro

1000 tak Lars fordi vi må dele din oplevelse, og ikke mindst et KÆMPE tillykke med den flotte Laks
Redaktionen

JSN Dome is designed by JoomlaShine.com