Nu opdateret med billeder fra turen
Lørdag den 15. juli - Molin Vald
Efter vi havde overnattet ved Jan Eriks fantastiske gæstfrie familie i form af Nordmænd, i en helt spektakulær hytte ved Savalen på vej til Gaula, besluttede vi os for at tage turen op omkring Røros og dermed køre ned langs Gaula.
Det gjorde at Frank kunne få muligheden for at se naturen omkring Røros – er på Unescos Verdens Naturarv, samt Eafossen der stopper Laksenes vandring op af Gaula, samt Eggafossen, hvor Laksene på en god dag springer og kommer videre op mod Eafossen.
Eafossen, som efter ca. 100 kilometer op af Gaula, stopper Laksens vandring.
Efter sigende kan Laksen under helt specielle forhold forcere Ea-fossen - men det er yderst sjældent
Eggafossen, her samles Laks og her kan de vedden rigtige vandføring forcere fossen - nedenfor kan man oftese Laksene samle sig.
Her på Lystfisker-liv er der under rubrikken Kochs Klumme en artikel, hvor vi var heldige at tage billeder af Laksen der springer.
Artiken er fra 2009 - klik på linket: Eggafossen - en oplevelse af de store!
Gaulfossen - Mægtige og store Gaulfossen, som ofte er en afgørende faktor for fiskeriet både nedenfor, men i høj grad også for fiskeriet ovenfor
Billedet er fra vores altid skønne udsigt fra terassen, herses ofte springende Laks
Derudover turen på omkring 60 kilometer langs Gaula, hvor vi så rigtig mange Laksefiskere ved elven, og gjorde et hurtigt stop i Rognes for lige af hilse på Kurt og Bjarne, der var ved at pakke efter tre dage ved Aune Vald og starte deres uge 29 på Bones Vald.
Endelig nåede vi vores eget mål – det fantastiske sted (efter vores mening) Molin Vald neden for Gaulfossen.
"Dreamteam" på plads på terassen ved hytten
Som nævnt har vi en fantastisk udsigt fra terassen op mod Gaulfossen med mere - udsigten kan dog også krydres en lille smule....
Det blev hurtigt efter udpakning til fiskeri for os alle, en vandstand 4 og 125 kubik i sekundet, og ikke mindst en hel del springende Laks, gjorde det straks spændende at være ved elven.
En super dag, og så var der jo lige Martin og hans burgere lavet helt fra bunden, og så hans lige så hjemmelavede pomfritter (særklasse). Da Martin var køkknechef blev han på hyttesiden og vi andre tog på den anden side for at fiske "Fluerenden", som så perfekt ud i denne vandstand - Det blev ved fiskeriet, ingen hug.
Frank fisker "Fluerenden"
Jan Erik fisker "Fluerenden"
Endelig jeg selv, der fisker "Fluerenden"
Så indløb der lige over aften et billede fra Torben Pedersen oppe fra Støren, hvor han overlistede en Laks på 72 cm, tillykke med det Torben fra teamet her.
Min gode ven Torben Pedersen fra FutureFly og Guideline
Det blev en meget kold aften, ikke mindst efter datoen i juli måned at dømme, men trods dette fortsatte Laksene og havørrederne med at vise sig i fine spring.
Vejret var absolut ved at slå om
Fiskeriet fortsatte til lidt over midnat – fortsat med mange springende Laks og havørreder – sindssyg trætte gik vi til køjs – som vanen tro med en masse gode oplevelser i bagagen.
Søndag den 16. juli - Molin Vald - del 1
Grå morgen og godt søvndrukne var vi oppe til en kold morgen, hurtigt kom regnen hen over os.
Det blev Martin der først var ved elven, dog uden nogen form for liv, så lidt kaffe gjorde os godt efterfølgende.
Sidste år lykkedes det Anders at gå nedenfor terrassen og i hølen ud for og sende en Sunray Shadow ud i strømmen, og kort efter kroge en stor Laks, som dog blev mistet – Martin forsøgte sig på samme måde og i en tro kopi, så lykkedes det ham med Sunray at kroge en Laks på samme måde.
Laksen kom på land – blev genudsat – det var en fin Laks på godt 4 kg. Stort tillykke til Martin med den fine fisk.
Lidt senere testede Frank lige samme plads - det kunne jo være........ men nej.........
Herefter er regnen stilnet af, og der er fint vejr, men desværre lover de voldsom regn oppe over elven, så vi ved ikke lige hvordan der ender – men mere om dette senere.
Søndag den 16. juli – Molin Vald - del 2
Det blev som forventet med en kraftig stigning af vandstanden, men dog fint nok til at såvel små Laks og havørreder til at hoppe rundt som vilde – så tæt på os så vi kunne røre ved dem med stangspidsen, men det var nu også så langt som vi kom at få fisk på land.
Det har jo også sin charme - flot er det
Det blev en naturskøn aften og ud over at stoppe fiskeriet til midnat, gjorde god whisky, gin og en kold øl, discomusik fra 80,erne leveret af Frank – jo der mangler ikke noget når gutterne fra Holstebro er med - det til at det blev den perfekte afslutning og vi gik i seng kl. 02.00.
Mandag den 17. juli - Molin Vald
Morgenen viste at vandstanden selvfølgelig var steget, men dog ikke så voldsomt som frygtet. Vandstand 6 og ca. 200 kubikmeter i sekundet var de rå kendsgerninger – det kunne være være.
Vi delte formiddagen i to hold. Jan Erik og jeg tog til Horgøien for at besøge Palle, inden han efter knap seks uger ved elven, atter drager hjem mod de vestvendte vandløb og Varde Å Laksen. Derudover kunne vi også besøge vores nære ven Morten Vangsted fra Nordjylland, der også fisker Horgøien – han var nu ikke hjemme, han var ude og handle ifølge Sigrid der ejer Horgøien.
Det blev til et glædeligt og kammeratlig møde med Palle – som altid så gæstfri – han var trods de mange dage ved Gaula træt af at skulle hjem. For dem der følger Lystfisker-liv.dk, herunder Laksefiskeriet generelt 2017 i Norge, så ved de også at Palle har leveret mange gode indslag (Tak for det Palle!!!).
Et af indlæggene var jo her for kort tiden siden, hvor Palle kunne berette om fighten med en stor Laks – kæmpede nogle hundrede meter med Laksen, som desværre havde fået forfanget omkring kæben og til sidst af den grund sprængte forfanget. Laksen vandt kampen.
Som den sindrige Vestjyde Palle er, så bliver der ikke overdrevet. Laksen blev vurderet til mellem 12 kg og 15 kg. Det skulle vise sig at være underdrevet. For efterfølgende var Laksen drevet i land længere nede af elven og de der fandt Laksen – udmattet af fighten – kunne konstaterer, at Palle havde kæmpet med en Stor Laks på ikke mindre end 17,5 kg – uha, for en tanke om den mistede Laks.
Efter farvel til Palle gik turen tilbage til vores eget vald, som faktisk kun ligger ca. 5 km oven for Horgøien. Her var såvel Martin som Frank i fuld gang med fiskeriet, og det havde givet pote. Martin havde mistet to Laks, heraf en lille og en pæn og større Laks.
2 kgs. grilse - helt vildt blank - genudsat af Frank
Så bliver det ikke mere sølvtøj
Frank havde landet en Laks på omkring de to kg, og efter hans eget udsagn noget det mest blanke Laks han nogen sinde havde set, samt med havlus – Laksen kom ud igen
Jan Erik og jeg stødte til lige over middag, og eftermiddagen gik med fiskeri på den modsatte side og mest i "Fluerenden". Igen var der bud efter Martins flue, en Laks på ca. tre kg vandt fighten.
Endnu en fin grilse til Frank på 2,5 kg - genudsat af Frank
Efterfølgende kunne Frank så lande dagens anden Laks (denne gang på hans eget mønster Luk & Sluk fluen). Igen en fin blank han Laks og denne gang på ca. 2,5 kg. Den fik friheden.
Her til aften sidder vi på terrassen med lidt rødvin, det dufter himmelsk fra køkkenet, hvor Jan Erik snart vil berige os med Dansk Bøf – mens vi venter tester Martin lige Laksene nedenfor terrassen, det kunne jo være at ”fætteren” til den i går var nået frem….
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk
2009 blackwater storåen futurefly fisk canada outdoor 2008 danske over gaula newsletter columbia river varde havørreder flue 2011 august british havørred laksefiskeri skotland fiskeri 2012 generelt steelhead lodge skjern 2010 moderne laks første salmon volume laksefluer karup karlsen mere fluer laksen fluebinder 2015 norge flies 2014 drømmen laksefiskeriet fishing godt JoelLipman.Com