Elektronisk dagbog - Midtre Gaula uge 31

Nyeste Artikler

Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2010 - del 4

Elektronisk dagbog fra Gaula

Dagbog fra Gaula - Torsdag den 05. august

En morgen som de andre; Jan Erik ved elven klokken godt halv seks, jeg klokken godt syv, og Anders sov skønhedssøvn til op på formiddagen. Da jeg kom til elven kunne jeg konstaterer, at der havde været en lille vandstigning i løbet af natten.

Jan Erik var i gang på det øverste stykke, så jeg startede midt på stykket, der var nemlig ingen modfiskere at se. Der var sikkert gået laksefest i den efter gårsdagens fine laks. Der var i hvert fald ikke meget liv at spore af dem, hverken ved elven eller i hytten. Vores fælles træk gav dog ikke nogen oplevelser, ej heller af springende fisk.

Desværre holdt den lille vandstigning ikke ret længe. Elven begyndte hurtigt at falde og vi så ingen laks springe og der var også høj solskin (nu ikke noget der skræmmer mig - kan sagtens fange laks i sådan vejr). Vi fiskede dog et par gange inden den stod på herremiddag. Bacon og pølser over bål (jeg kommer sgu til at savne det her - uha).

Efterfølgende blev jeg sat til at binde fluer nede ved elven i vores efterhånden hjem - læs Gapahuk. Det skulle være stort at binde fluerne nede ved elven - mente de andre to - hvorefter de straks havde gode ideer til hvilke fluer jeg skulle binde og hvilke de lige stod og manglede..nå spøg til side, godt nogle kan bruge det man laver.

Eftermiddagen gik med fluebinding og et par træk ned over elven af os alle tre. Vi så kun et par grilse under disse ture. Da vi kom tilbage til vores Gapahuk, var der gang i den over for ved vores modfiske. Først havde en af dem tabt en laks 10 kilo plus og fægtede vildt med armene, dog var laksen kroget højere oppe af valdet på deres side, end vi har fiskeret til. Dernæst sprang en del laks, ja faktisk seks - syv laks lige ud for deres hytte. Den ene af dem prøvede forgæves at lokke dem til hug.

Aftensmaden blev indtaget og aftenen gik med at fiske i den nu lavere og lavere elv. Et godt råd fra erfarne laksefiskere er, at en hurtigt fisket Sunray hen over poolen, ofte kan være ren gift. Jeg har dog aldrig rigtigt lykkedes med denne flue (måske også brugt den for lidt?). Atter lykkedes jeg ikke med den, den aften. Så det sidste træk inden midnat blev med min Blue Metallic, men det endte også uden resultat.

Vores modfiskere var vågnet op til dåd, og var nu alle mand af huse. Under det sidste af trækkene ned poolen snakkede jeg med dem. De havde ikke fået fisk på land her torsdag og spurgte til vores resultat - det var ligeså. Så torsdag var den første dag uden fisk på land på valdet. Vi gik til ro.

Dagbog fra Gaula - Fredag den 06. august

Alt lignede sig selv om morgenen - næsten da. Jan Erik var ved elven godt halv seks, jeg lidt senere, godt otte, og desværre efterladende Anders i huset, da han var blevet syg aftenen før, og haft en dårlig nat. Jan Erik var i gang på det nederste stykke og jeg kunne se elven være nede på det laveste i den uge vi har været her.

Kaffe skal der til, så Jan Erik kom op og kunne fortælle at han havde set et par springende fisk. Altid godt, når der er liv, det giver lidt gejst, selv om den absolut ikke mangler efter denne indtil videre pragtfulde uge ved elven. Sunray Shadow - eller en anden flue? Det kan ikke passe, at jeg ikke kan få held med den, forholdende var jo perfekte - lav elv, hvor Sunrayen kunne fræse hen over de lave partier, som nu virkede hurtigere med strømmen - som sagt så gjort.

Efter at have fisket et hurtigt parti af kom jeg til poolen, hvor jeg fik den første laks. Første del af poolen er lidt langsom og egner sig måske ikke til en Sunray, og det lave vand havde faktisk gjort vandringen af fluen langsommere. Nå, jeg besluttede at lade Sunrayen blive på, for når jeg efter 50 meter nåede til det sted hvor jeg fik min første laks, så var der mere fart på vandet, det kunne jo være

Fluen landede to-tre meter fra pladsen og linen var strakt. Ud af ingenting kommer reaktionen - voldsom og i et tusinde del af et sekund blev løslinen flået ud af min hånd og linen banker op mod stangen. En laks - samme plads - har taget min Sunray i et voldsomt hug. Fisken glider ned i dybet på samme måde som den første jeg fik. Jeg aner ikke noget om størrelsen på hvad jeg har kroget, det skal jeg imidlertid snart finde ud af, da en af mine bedste laksefight starter her.

Efter et minuts tid presser jeg fisken lidt, det får den til at sætte ud at vandet i et flot spring og jeg ser nu at det er en sølvblank laks på seks-syv kg. Nu starter showet! Uden at laksen presses unødigt tager den et kæmpe udløb tværs over elven, og helt ovre ved modsatte bred springer den helt fri af vandet. Spurter nedstrøms og tværs over elven, jeg kan ikke følge med, med linen. Midt i elven springer laksen så højt at den slå en kolbøtte i luften og lander med et kæmpe plask, for blot at fortsætte mod min egen bred. Da laksen er tre meter fra bredden kaster den sig atter ud af vandet.

Laksen spurter igen tværs over elven tilbage til sin plads, hvor den parkerer sig roligt i dybet. Den er nu langt mere medgørlig, men ikke færdig med at springe. Da jeg presser den mod land springer den igen, den får lidt ro, og igen presser jeg den og den kommer tættere på. For sjette gang springer laksen fri af vandet. Herefter kommer den stille og rolig mod land, den kæntrer, de mange spring og udløb har gjort den træt. Den vælter kort i strømmen - så sker det - fluen slipper sit tag, laksen kommer på højkant og svømmer langsomt væk.

Surt show! Ja og så alligevel. Jeg var jo i den heldige situation, at jeg havde en laks på land. Jeg fik den til dato måske bedste laksefight. Det var vildt fedt at prøve det på denne måde. Sådan noget glemmer man aldrig. Som min gode ven og fiskekammerat Bo Janniche så rigtig skrev i en sms kort efter: - Sådan en oplevelse er mere værd end fisk i fryseren, tillykke med en fed oplevelse.

Ingen tvivl om at de mange spring selvfølgelig ikke var befordrende for krogholdet i laksen, men det var befordrende for øjet og ikke mindst for sjælen. Så går alt op i en højere enhed. Tak for det til laksen, jeg lettede på kasketten og hilste laksen, med dens videre færden på vej op over Gaula - tak for kampen og oplevelsen.

- Evigt, ejes kun det tabte. Denne udødelige sætning kommer til sin ret her. Men i et positiv perspektiv. Denne oplevelse vil stå i erindringen lang tid frem.

Vi tog et par træk mere inden middag, og her kunne vi se lidt fisk på træk, trods den meget hurtigt faldende elv. Det var sølvblanke laks, en grilse og en laks på mellem tre og fire kg. Vi spiste til middag i huset, hvor vi kunne konstatere, at fiskeriet for Anders vedkommende var slut for denne gang. Han var godt nok ramt, desværre - heldigvis var der lidt bedring at spore og han havde fået sovet lidt.

Efter fire styk Sunray, hurtigt produceret ved fluestikket - sjovt som man lader sig inspirer - og lidt pakken til en tidlig afgang lørdag morgen, så var jeg atter ved elven, hvor Jan Erik allerede var i gang. En djævelsk vind kom op gennem dalen og gjorde kastene meget svære. Elven var faldet yderligere på bare den halvanden time vi var væk.

Vi startede i hver sin ende af valdet. Jeg blev først færdig og satte mig i Gapahuk for at drikke kaffe og se på de to svenskere overfor. Det viste sig at de to andre havde fået fisk i dag, så de var efter reglerne på hytten. Den ene fik næsten kun lige startet, inden han krogede en laks - eller nærmere ikke krogede den. Jeg kunne se laksen tage fluen, da hans line blev strammet op.

Svenskeren dansede krigsdans på brinken, hans makker prøvede at berolige ham. Det hjalp tilsyneladende ikke. Han hamrede sin kasket ned i brinken og slog ud med armene og jeg kunne høre nogle svensker brokker på den anden side af elven. Det vidste sig dog at være ingen ting, det skulle vise sig at blive meget værre..

Han nåede nemlig kun at fiske 20 meter - ja gæt selv - rigtig!!! Han gjorde det en gang mere, laksen havde kun lige fat og så var den væk. Nu måtte hans makker træde i karakter og hjælpe manden, der var på randen af at springe i Gaula.

Nå han faldt til ro og de fiskede sig længere ned af elven. Jan Erik var ikke kommet tilbage fra sín tur længere oppe med hitch. Jeg listede ned til elven for at prøve stedet med de hugvillige laks. Elven var nu så lav, at jeg kunne række dem fra egen bred, det kunne jo godt være at der stod en tredje hugvillig laks - der skete dog ikke noget.

Tilbage kom svenskerne på modsatte bred. De stoppede op og fangede min opmærksomhed. Den uheldige svensker slog ud med armene og råbte til mig: - jag missade to laks. Herefter slog han atter ud med armene, og jeg råbte tilbage til ham, at jeg desværre havde set hans uheldige oplevelser. Jeg fiskede færdig og kun to små grilse viste sig ved at springe ud af vandet. Det viste sig i øvrigt at være den samme person som havde mistet den på 10 kilo plus.

Det var tid for aftensmad og et eftersyn af Anders, der surt nok virkelig var dårlig. Desværre var der ikke megen bedring at spore. Det hjalp dog lidt da Jan Erik og jeg stegte pølser. Anders fik renset ud, da lugten blev for skrap. Efter en tur omkring lodsejeren med lidt ildvand, så var vi klar til at tage det sidste træk i Gaula for denne gang, da vi skulle tidligt om lørdag morgen og af sted.

Jan Erik snuppede det øverste stykke, jeg traskede nedstrøms, måske min plads havde fået en ny fisk. Det skulle faktisk vise sig at være tilfældet. Da jeg var godt 30 meter fra pladsen, springer en laks på syv-otte kilo helt fri af vandet, vender siden til og lige imod mig, rammer den vandoverfladen med et plask. Den var sikkert lige kommet op over nakken for mindre end et minut siden - jeg ville godt kunne have plantet fluen lige foran den, men var for langt væk. Jeg fiskede videre og hen over den, men uden reaktion.

Anders kom heldigvis ned til os i Gapahuk, og det var skønt at se ham med lidt kulør i kinderne. Efter 10 minutter fortrak Anders igen for at hvile sig, f synd det skulle ende sådan for ham på denne pragtfulde tur.

Jan Erik og jeg sad og kiggede ud over elven, vi ville sgu ikke hjem, det her var lige godt lidt for pragtfuldt - hold da op. Den sidste Lagavullin 16 år var hældt op, vi kunne se hinanden i øjnene og skåle på en storslået tur til Gaula, som i lige SÅ HØJ grad skyldtes Anders (drønærgeligt at hans tur blev delvis ødelagt af sygdom). Hvor gerne vi end ville, så kunne vi ikke blive ved den brusende elv, de springende laks og vores hjem Gapahuk gennem en uge.

Min indre laksefisker - var kommet adskillige skridt nærmere sit mål!!!

Der var kun et at gøre, tage målepinden, der havde haft sin trofaste plads ugen igennem og sige: Midtre Gaula, tak for de store oplevelser, på gensyn..

Anders, Jan Erik og Finn

Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2010 - del 3

Elektronisk dagbog fra Gaula

Dagbog fra Gaula - Tirsdag den 03. august:

Anders var gået op før os andre aftenen før, da han ville fiske fra klokken 05.00. Jan Erik skulle starte klokken 05.30 , og jeg skulle som sædvanlig sove! Jeg var dog oppe klokken 07.00, og enten havde Anders fisket og var gået i seng igen, eller også havde vækkeuret fået en på låget - det var det sidste, (han er sgu ved at udvikle sig til et lille ferie-dyr).

Jeg var ved elven klokken 07.15 og Jan Erik sad og nød morgenen og elven med kaffe i Gapahuk. Han havde været stykket igennem en gang, og havde mistet en fisk - æv - men godt med noget liv. Elven var desværre - for os - igen faldet, men det bekom modfiskerne vel.

Jeg ville starte på det øverste stykke, men da jeg kom derop, var en af svenskerne netop begyndt samme sted. Vi hilste pænt på hinanden, og da han var et godt stykke nede af elven, startede jeg. Vi fulgtes af et godt stykke, og nede ved en lille bæk på deres side, hvor der står fisk hele tiden, viste en laks på omkring fem kilo sig. En lille grilse hoppede også ude af vandet, det førte dog ikke til noget.

Da svenskeren var nået ned til den nederste del af deres stykke ved hytten, tog en grilse hans flue i den dybe rende ved dem. Fisken var dog kun på kort tid før end den slap sit greb igen. Men atter lykkedes det dem at få kontakt med fiskene helt ovre ved deres egen bred.

Hen over vores stykke lige ud for Gaupahug, var der nogle luftledninger tværs over elven. Den ene af dem hang lavt. Vi havde snakket om at vi skulle huske det når vi kastede med fluen. Anders lykkedes en gang med at fluen svingede rundt om ledningen en fire-fem omgange, men han opdagede det for sent og derfor svingede fluen fire-fem gange tilbage igen og faldt derefter ned i elven igen - magen til held!!!

Jeg vil altså have lotto-tallene af den knægt en dag!!! Jeg lykkedes selvfølgelig med det samme, altså at glemme luftledningen - lige ind til jeg midt i kastet kom i tanke om det og modsat Anders - gjorde noget! Jeg klappede til i håbet om at undgår ledningen, hvilket resulterede i at jeg for alvor krogede luftledningen - fluen hang der resten af ugen, den eneste flue jeg mistede på turen.

Før middag testede jeg endnu en af mine fluer med gummiben, det er virkelig en god måde at gøre fluen mere levende på, i såvel det stille, som (lidt overraskende) også det hurtige vand.

Vore Gapahuk ligger strategisk godt placeret lige midt på stykket, bevoksningen gør dog at udsynet til begge sider er lidt reduceret. Det vil kræve at der blev fældet lidt træer for at gøre det helt optimalt, men mindre kunne også gøre det, så vores lokale gartner Jan Erik tog fat. Desværre er fysisk arbejder en svær ting, så laksefiskeren faldt efterfølgende omkuld.

Vi fiskede til middag og havde allerede besluttet os for lidt sightseeing om eftermiddagen. Den nye bjælkehytte som Guideline har fået etableret tæt på bredden af Gaula var et af målene - Winsnes-huset - danner nu rammen om en ny butik med grej til fluefiskerne ved elven. Tillige blev det til en tur forbi valdet hvor Anders og jeg fisker i uge 27.

Først var vi omkring Støren og kigge de traditionelle ting her, herunder fangstrapporterne, Naturcentret, sidstnævnte som ikke byder på de store nyheder. Men sådan skal det nok være. På vejen blev der også tid til at besøge lidt velkendte steder.

Men hvad vigtigere var - det stod pludselig ned i lårfede stråler med den ene flotte regnbue efter den anden - FEDT!!! - men hvor meget ville det give?

Det regnede resten af eftermiddagen, og de to sidebække vi kan se på vores stykke sprøjtede vand ud i kaskader - måske var det alligevel kommet en del nedbør i området. Vores målepinde registrerede dog ikke rigtig nogen afvigelser. På grund af regnen blev dagens middag indtaget i huset.

Desværre var Anders lidt dårlig og gik i seng. Jan Erik og jeg fiskede videre til midnat. Elven steg en lille smule, så vi blev enige om at gemme kræfterne til onsdag, og håbe på at elven ville stige og lokke fisk til. Vi endte dog i køkkenet med en whisky eller to, eller...., ja jeg kan ikke huske det. Trætte gik vi vel tilfredse til ro klokken 01.00.

Dagbog fra Gaula - Onsdag den 04. august:

Elven var nu steget endnu mere, og der var også kommet en anelse mere farve på vandet. Der var ingen fisk der viste sig fra morgenstunden. Vores modfiske var i gang og Jan Erik var troligt startet tidligt om morgenen.

Efter et par træk hen over formiddagen og med en let faldende elv, så vi pludselig dagens første fisk springe ved modsatte bred, en flot sølvblank side af en laks på ca. fem kilo lander med et plask. Faktisk lige hvor en af modfiskene stod og fiskede. Naturlig nok forsøgte han sig med fisken, men intet sker.

Vi indtog middagsmaden ved bredden, og vejrliget begyndet at ændre sig fra gråt i gråt til solskin. Jeg gik op og fik et tiltræng bad, og på vej tilbage til elven tager jeg lige en flue med fra en af de andre flueæsker. Min gode ven og tro følgesvend: Gaula Green Conehead! Jeg havde prøvet den dagen før, men der var det i en stor udgave, denne her var kun på samlet fem cm.

De to andre var gået opstrøms for at hitche ned over nakken på det øverste stykke, samt fiske det øverste stykke traditionelt. Jeg traskede nedstrøms, og ville fiske den 100 meter lange pool af, hvor fiskene tit havde vist sig og hvor de står og hviler, efter at have passeret et længere stryg. For mig har det her sted hele tiden lugtet af fisk, og man kan her præsentere og fisken fluen korrekt (med mine evner).

Jeg er nået to tredjedele gennem poolen, da det sker. Fluen lander perfekt, driver hurtigt to-tre meter, og så bliver den taget i en tungt, men langsomt sug - så langsomt at løslinen ikke forsvinder ud mellem mine fingerspidser. Heldigvis har jeg åndsnærværelse (læs held) til at slippe den, og så kommer det sidste sug og fisken er kroget.

Den går ned i dybet og stiller sig - stor fisk? Ved det ikke. Jeg presser fisken og den kommer lige så let med. Et lille slag i overfladen får mig til at tro det er en grilse. Af den grund presser jeg fisken og den følger med. Da den er 10 meter fra mig viser den sig klart i overfladen. To ting. Det er ikke en grilse! Og det er ikke en ny blank fisk.

Straks får laksen mere ro fra mit pres. En af modfiskerne kommer til på modsatte side, han havde fisket længere nede. Han sætter sig på brinken og kigger på. Laksen er forholdsvis rolig. To gange er den selv på vej mod mig, men har kræfter nok til at tage udløb igen. Tredje gang kommer den tættere på, og selv om jeg lige har været i bad og endda blevet barberet, sætter laksen tværs over elven, da den ser mig.

Da den kommer over til modsatte bred, er den åbenbart heller ikke tilfreds med synet af svenskeren, for den vender hurtigt om og kommer tilbage imod mig. Nu vælter den et par gange i strømmen, og jeg kan se den er ved at slutte kampen. Den glider selv ind imellem et par sten, hvor den lægger sig på siden og jeg kan nu tage den.

Så starter balladen. Synd Anders ikke var der med videokameraet. Jeg lagde stangen, gik stille de to meter ud til fisken der nærmest var helt oven vande, løftede den let i halen for at skubbe den på land. - Gratulerer, lød det høje råb fra modsatte bred. I en refleks vender jeg mig om. - Hvor stor er den? lød det fra svenskeren. Ja, og så kom tanketorsken, og igen som en refleks, så løftede jeg laksen for at vise ham den - hallo mand

Laksen gav et voldsomt slag og røg ud af mit greb. Den landede - for laksens vedkommende - perfekt og svømmede af sted. I et til to sekunder stod mit hjerte stille - for f.. da, nu mistede jeg den. Jeg blev dog vakt til live af min stang der bevægede sig på bredden. Jeg greb den og laksen var kroget endnu. Den væltede med det samme, jeg greb den om halen og kastede den på land. På den anden side af elven var der en svensker der ikke kunne få luft - af grin.

Laksen var 91 cm og med den - pænt sagt - ikke alt for gode vægt på valdets gård (viseren var delvis knækket), viste vægten sig på seks kg, (så har vi i hvert fald ikke snydt der!). Et lettere farvet hunfisk.

Dejligt med en laks på land. Fanget - igen - på min Gaula Green Conehead.

Laksekonge for en stund - herligt at være til!

Klokken var 15.30 og så var den fiskedag jo omme for mig, og jeg blev sat til at binde fluer. Men først skulle aftensmaden indtages. Vi havde gemt en flaske god rødvin, hvis der blev noget at fejre.

Det måtte være i dag, så en Montobello Amarone 2006, til kr. 375,- blev nydt til sidste dråbe. Det vel at mærke af de indkøbte vinglas, da jeg nægtede at drikke vin af denne kaliber i et vandglas.

Lige inden aftensmaden nåede Anders og Jan Erik et træk, og her så de fire lettere farvede laks på træk op over stykket. Stigningen i elven havde altså givet den forventede omrokering af fisk, gamle og nye fisk på træk kom nedefra.

Mens vi sad ved bålet efter Anders og Jan Erik havde taget et træk, kunne vi skimte en af vores svenske modfiskere. Han havde noget på ryggen, noget der glimtede voldsomt i sparsomme lys. En stor sølvblank laks, som vi vurderede til syv til otte kilo, fisken blev senere indvejet til 10,6 kg. Vi kaldte på ham og han fik en gratulering med på vejen. Desværre er billedet meget dårligt, men det viser at laksen var meget stor og flot blank.

Vi var trætte af dagens oplevelser, og selv om jeg måtte fiske igen klokken 24.00, og der for en gangs skyld var lys på himlen, så blev det til en godnat øl, en whisky, og så på hylden.

Anders, Jan Erik og Finn

Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2010 - del 1

Elektronisk dagbog fra Gaula

Dagbog fra Gaula - Indledning:

Uge 27 ved Gaula! Det var så sikker en sag, at jeg ved min arbejdsgiver igennem seks år havde fået indført i min kontrakt, at denne uge havde jeg fri, også selv om firmaet var lukket i uge 28, 29 og 30. Vil man have en god medarbejder eller vil man ikke? - ja, så må man finde sig i den slags særheder fra en laksefisker - som sagt, så gjort - indført i kontrakten.

Derfor var det også en lidt betuttet laksefisker, der i år kom og bad om fri i uge 31 - altså igen en uge, hvor firmaet ikke var lukket. Chefen kiggede lidt på mig, og udbrød: - sidste år skulle du til Skotland i uge 14 og have fri for at fiske laks, nu skal du have fri i uge 31 for at fiske laks, sig mig hvad siger konen? Øh - det er slet ikke noget problem, det er mere interessant hvad du siger, sagde jeg med et lille smil.

- For min skyld ingen alarm, men vil det så sige at du ikke skal have fri i uge 27 mere? Kom det tørt fra ham. - Ahhh, skal vi nu ikke lige klappe hesten lidt, fremstammede jeg. - Hva så med Skotland? - Ahhh måske i 2011, kunne jeg med et listigt smil svare ham. - Laksefiskere! Kom det tørt og let hovedrystende fra ham.

Nu har jeg så netop skiftet job, så der er nye hurdler der nu skal overvindes på dette område.. Men fri i uge 31 - jo, jo, den var hjemme, både med den gamle arbejdsgiver, og så også den nye chef ved Siemens Windpower - en dejlig sød kvinde!

Med lysten til at prøve noget nyt, havde jeg altså valgt at tage et sabbatår fra holdet i uge 27 i Gaula. I stedet skulle vi tre mand prøve kræfter med en anden del af elven i Gaula. Mine gode fiskekammerater Jan Erik Pedersen og Anders Uldbjerg (sidstnævnte også en del af uge 27 holdet), og så undertegnede, dannede et lille hold i uge 31, hvor vi skulle fiske i Midtre Gaula ved Singsås, et hold der ikke kan være større, da valdet kun er til tre stænger.

Vi skulle nu fiske på et andet tidspunkt af sæsonen, hvordan mon dette ville være?

Vi skulle fiske på et vald vi ikke kendte, andet ud fra nogle billeder og noget insider viden.
Vi skulle også affinde os med at der var modfiske, altså lystfiskere på den anden side af elven.
Til gengæld skulle jeg efter knap 10 år på uge 27 holdet, gå på den rigtige side af elven og kaste - uha, alene det ville være stort.

Ingen knot på denne tid af sommeren, jamen der var jo allerede dømt luksus hjemmefra.

Jan Erik Pedersen og Anders Uldbjerg har meget venligt valgt at stille sig til rådighed for denne lille elektroniske dagbog, og givet deres samtykke til udgivelsen.

I forbindelse med denne dagbog vil jeg prøve noget nyt. Jeg vil prøve at lave nogle: Fakta-blogs. Det vil være nogle ord eller sætninger fremhævet med fed skrift, og så jeg vil uddybe mere for sig selv, i en artikel for sig - dog tilknyttet den samlede dagbog.

Dagbog fra Gaula - Fredag den 30. juli:

Dødens dag på turen. Stena Line færgen, kørsel op gennem Sverige og Norge, overnatning i Norge, fortsat omkring tre timers kørsel næste dag - og så forventningens glæde - uuuhhhhhhhhh.

Sådan er det bare - eller er det. Nej åbenbart ikke. Efter gennem flere år at være tudet ørerne fulde af at turen fra Hirtshals til Larvik var dødens pølse, med længere færgetur. Ja måske lidt længere, men mindre kørsel til følge i den anden ende, senere af sted om fredagen og fremme sidst på aftenen - ja, det skulle vise sig at være den rene svir! Færgen fra Colour Line - Fakta-blog var jo helt fantastik at sejle med

Stille og roligt op over på gode veje - der mangler nu kun 18 kilometer motorvej for at alt er helt perfekt. Og så skulle man kører omkring 300 kilometer mindre, og sejlturen tog kun halvanden time mere end over Sverige - REN LUKSUS!!!!!

Vi skulle bo hos noget af Jan Eriks familie i Norge. Vi skulle overnatte i en luksus træhytte tæt på Røros, og ikke bare en norsk træhytte, nej en af dem der ligner dem fra de amerikanske skove. Jeg håber virkelig at Jan Erik finder de billeder han tog over hytten. Sådan en vil jeg have en gang, og den må godt ligge på bakketoppen med udsigt over den store sø - wauuuuu!

Norsk gæstfrihed når åbenbart ingen grænser. Vi tog os den frihed at holde et par gode pauser op over, der var jo ikke noget der hastede. Et telefonopkald gjorde det klart, at der var lidt at spise, når vi kom. Derfor satte vi kursen mod hytten uden flere pauser.

Vi blev modtaget af Jan Eriks fætter og hans kone, utrolig søde og gæstfrie mennesker, hold da op!!! Havde der stået en fad med et par stykker rugbrød med stanniol over, havde jeg anset det for at være STORT. De kære mennesker sad og ventede på os - klokken var 23.30 - med Beuf Stroganof, salat og ris, en kold Tuborg - hallo mand for et måltid og en venlighed!!!

Dagbog fra Gaula - Lørdag den 31. juli:

Efter overnatning, kaffe og morgenmad ved den særdeles gæstfrie norske familie, og ikke mindst en morgentur i den opgående sol (allerede her var der bange anelser, havde jeg igen slæbt sommeren med til Gaula?) var det tid til at sætte kursen mod Røros, og derefter videre til Gaula.

Efter desinficering - denne gang helt i orden og veludført - kunne vi køre de sidste kilometer til vores vald i området ved Singsås i Midtre Gaula. Oven i købet gik pengene denne gang ikke uden om kasseapparatet - utroligt, at stedet hvor dette tidligere fandt sted var lukket (måske Told og Skat også fisker laks, og skulle have desinficeret)

Det var med spænding vi så frem til mødet med valdet, som ingen af os kendte på forhånd. Vi vidste at holdet i uge 29 havde fået seks fine laks og mistet fine fisk, samt holdet vi skulle overtage fra, dog kun havde fået en laks på land, genudsat fisk og mistet fisk - sidstnævnte hold var et ferie-hold med koner og børn, så der var måske heller ikke fisket helt igennem.

Ud over dette havde vi kun set valdet på billeder, og efter hurtigt at have været ved vandet, kunne vi dog konstatere, at billederne løj - men det var til den gode side - det så langt bedre ud i virkeligheden end på billederne. Herefter kunne vi langsomt indtage huset, vi skulle bo i.

Okay - her må det siges, at der er plads til forbedringer. Men det kunne gå an. Efter installering og en enkelt pilsner var vi klar til at prøve vores 800 meter lange stykke. Det hold vi netop havde sagt farvel til, kunne berette at der var en del fisk der sprang. Natten havde givet en del regn, og deraf en mindre stigning af vandet, hvilket formentlig havde fået de springende laks til at drage videre, for vi så kun et par laks springe under de første par træk.

Der var ikke det forventede modfiske fra fire mand, som skulle bo i en hytte på modsatte side helt nede ved bredden - det holdt dog kun til midt eftermiddag, så dukkede de op. Men set ud fra hele dagen som den spændt af, så var det nu ikke noget problem med modfisket. Vandet steg lidt hen over eftermiddagen. Forhåbentligt kunne det tiltrække nye fisk.

Efter aftensmad indtog vi vores lille Gapahuk som nordmændene kaldes deres små hytter (læskur) ved bredden. Helt perfekt placeret på stykket med udsigt over elven, og ca. midt på. Her kunne vi så indtage friskbrygget kaffe og en lille whisky, tænde op på bålstedet og bare slappe af mellem trækkene hen over vores stykke.

Første del af aftenen fiskede vi alle, også dem på den anden side, igen uden problemer. Da der kun var en time til midnat, med godt gang i bålet, og med råhygge i vores Gapahuk, og hvor man kunne sidde bare i t-shirt, valgte Jan Erik at tage en træk mere. Anders og jeg snakkede videre og drak kaffe. Jan Erik havde et par gange foreslået at vi skulle stege pølser, og da vi i den svindende lys ikke kunne se ham ved bredden, var han sikkert listet op efter pølserne, blev vi enige om.

Vi kiggede et par gange mere, kunne ikke se ham, og vi undrede os lidt over hvor lang tid det kunne tage at hente pølserne med under 100 meter til vores hus. Pludselig puslede det lidt i skovkanten opstrøms os, og der i kanten kunne man ane en person, til gengæld kunne man i det svage lys, også nemt se det sølvblanke glimt af en laks.

Han havde sgu fanget en fisk! En grilse i en særdeles flot kondition, var blevet overlistet. 2,5 kg. FEDT!!! Og et STORT tillykke til Jan Erik. Fisken var helt frisk. Jan Erik havde mærket den to gange, først et lille træk i linen, herefter et nyt kast og så sad den der. En whisky på dette og mere råhygge ved bålet.

Det var selvfølgelig totalt umulig at drive ud af ham, hvilken flue den var fanget på. Efter at vi havde vredet armen rundt på ham, blev vi sådan set ikke lykkeligere, for det var en simpel flue - fair nok - men det var et tip han havde fra Kurt Granat (ifølge personen selv kaldet "Laksekongen"), der havde ført til den fine grilse. Ak og ve, nu skulle vi høre på det hele vinteren. Jeg kunne se for mig, at Kurt hævede glasset med dejlig Single Malt Whisky, og udbringe en skål for sig selv som "Laksekonge". Fluen var med et aluminiums rør som krop, en undervinge af gul/orange polarræv og en overvinge af sort polarræv, uden hackler og Jungle Cock.

Opstemt af dette, tog Anders og jeg et træk mere i det sidste lys før natten. Det resulterede ikke i flere fisk. Tilbage i Gapahuk var der en fantastisk stemning ved bålet. Vi talte om at vores batterier blev ladet op ved det her i voldsom grad. Sjældent har jeg da hygget mig og slappet så meget af på en dag med laksefiskeri.

Det blev ud på natten før end bålets sidste gløder dødede ud, og vi langsomt kunne tage os sammen til at give slip på denne skønne dag - som jo i øvrigt var gledet over i en ny. Anders, som desværre havde sovet lidt dårligt natten før, var krøbet til køjs.

Jan Erik og jeg kunne konstatere at vi havde haft en dag, som var lige efter vores higen og søgen med laksefiskeri. Jeg tror aldrig jeg glemmer denne fantastiske aften med en super stemning ved bredden af den brusende Gaula.

Det skulle dog vise sig fiskemæssigt set, at det dog kun endte for to af os, da Jan Erik kun tog en time på sofaen, for så igen at være ved elven kl. 03.00. Det gav ikke fisk på land, men til gengæld så han ikke mindre end fire laks der sprang.

Anders, Jan Erik og Finn

Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2010 - del 2

Elektronisk dagbog fra Gaula

Dagbog fra Gaula - Søndag den 01. august:

Klokken 07.00 var vi atter klar til at gå til elven - altså Anders og jeg - Jan Erik var i koma efter nattens ekstra fiskeri. Jeg skulle lige have lidt kaffe at vågne på, så Anders gik i forvejen. Da jeg nåede elven kunne Anders berette, at han netop havde videofilmet en mindre fight af en grilse ved vores modfiske. Super, så var der liv.

Vi nåede lige at komme igennem et enkelt træk og fik en kop kaffe, så var den atter var gal på den anden side af elven. En af dem fiskede neden for deres hytte, og tre andre myldrede ud af hytten og kom ham til hjælp. Anders og jeg filmede det. Det endte med at de kunne lande en flot sølvblank laks, som vi vurderede til fire til fem kilo.

Elven var steget en smule i løbet af natten, men var nu på vej ned igen - ubetinget en fordel for vores modfiske. Vi har altid vores egen målepind - flot konstrueret af Anders. Gennemløbet af valdet mager sig sådan, at ved mellem og høj vandstand fisker vores side bedst og ved lav vandstand fisker vores modfiskes side bedst.

Der var blevet lidt mere liv. Laksene sprang atter ind imellem. Selv kom jeg ud på noget af en håne-tur, da jeg måtte opleve en laks på omkring fem til seks kilo springe over min line. Et meget flot syn, da laksen var mindre end 10 meter fra mig og var helt fri af vandet. Efter yderligere 20 meters fiskeri, havde min flue netop ramt vandoverfladen, da en grilse sprang hen over fluen - hån? Ja ok - men trods alt godt med lidt oplevelser.

Jan Erik havde efterhånden fået øjne og vi indtog frokosten nede ved elven - vi var nærmest flyttet derned. Vi fiskede på skift hele eftermiddagen, hvor vi atter så laks springe, men ingen ville ænse vores, eller modfiskernes fluer.

Sidst på eftermiddagen kom der et større tordenvejr ind over området, lidt nedbør blev det også til, men ikke noget det gav nok til en vandstigning, tvært imod faldt elven - ikke godt for os. Aftensmaden blev indtaget ved elven, kylling og kartofler - hvilken stemning!!!

Bålet blev tændt og vi skiftedes til at fiske, samt hygge os ved bålet. Jan Erik tog sig en ufrivillig dukkert i elven, og måtte en tur op og skifte tøj. Da han vendte retur havde han pølser med, som blev ristet over bålet. Fantastisk med den stemning, maden smager af eller anden grund dobbelt så godt, når det er under disse former.

Sjældent har jeg dog nydt det og slappet så meget af under laksefiskeri..

Sidst på aftenen skete der lidt, flere fisk sprang på stykket, og de var nye og friske, man så tydeligt de sølvblanke sider i det svage lys. Godt midnat stoppede vi dog fiskeriet, godt trætte og med et utilstrækkeligt lys, der gjorde det umuligt at fortsætte. Vi sad lidt og spejdede og lyttede til elven, det var som om også denne var gået til ro. Hvordan det lykkedes os at komme i seng ved jeg ikke - vi kunne såmænd have siddet der hele natten, men der kom jo også en dag i morgen

Dagbog fra Gaula - Mandag den 02. august:

Vi var først ved elven lidt over ni, man bliver naturligt træt af opholdet ved elven en hel dag. At Jan Erik mod forventning ikke var ved elven klokken 05.30 skyldtes aftenen før, hvor den ufrivillige dukkert havde gjort det af med telefonen - midlertidig.

Jan Erik havde efterfølgende skilt den af, lagt den i ovnen på 50 grader? Det lykkedes at få telefonen til at virke igen, men uret var ikke indstillet, og han undrede sig godt nok over vi allerede var oppe, vi så friske ud og jeg var endda ved at skrive. Klokken var 08.30 - bare ikke på Jan Eriks telefon - her var den 05.30.

Elven var steget lidt og vejret var dejligt med drivende skyer og en behagelig temperatur. Vi startede med lidt kaffe og kunne se på vores modfiskere, der var i gang. Det varede ikke længe før end de havde den første fisk, en lille grilse der nænsomt blev genudsat igen. Vi gik i gang med fiskeriet og fiskede hele vores stykke igennem. Det resulterede ikke i fangster, men derimod atter springende fisk. Jan Erik fik kontakt med en af modfiskerne, og det viste sig at de var svenskere. Laksen fra dagen før var på fire kilo.

Efter middag, hvor Anders havde stået for himmerigsfuld brunch, med pølser, bacon, spejlæg og ristet brød, gik vi atter stykket igennem. Denne gang var der mere liv, først var det undertegnet der havde en laks til fluen, der blev suget ned i ordentlig hug. Herefter var det Jan Erik, der var startet bag mig, som også havde en laks til fluen. Ingen os havde dog held nok til at kroge laksene.

Herefter var det igen vores modfiske der var på pletten, da en grilse blev kroget. Grilsen blev aflivet og svenskeren råbte over til Anders, der gik ved modsatte bred, at det var hans første laks. Der blev jublet og krammet i svenskerlejren, da den nyfødte laksefisker kom op i hytten. Herligt!!! Sådan skal der være, uanset størrelsen på laksen.

Vi var nået til aften og Anders skulle dinere vores aftensmad. Mørbradbøf med bacon, stegt på panden over bålet. Det var virkelig lækkert. Pasta og pebersauce blev tilberedt i køkkenet og båret ned til elven, en god flaske rødvin og efterfølgende kaffe - hallo mand! Vi var tæt på ikke at komme ud at fiske igen.

Men da klokken var tæt på 22.00 var vi atter i gang, og det var vores modfiske også, undtagen ham den nyfødte laksefisker, der måtte blive i hytten. Rart at se at reglerne bliver overholdt. Kort efter jeg var startet var den igen gal på modsatte side, atter blev der kroget en grilse, der dog denne gang blev nænsomt genudsat.

Det var den tredje grilse fanget samme sted inden for få meter. Modfiskerne har en strømrende, som de ved at stå på en sten ude i elven, tæt på bredden kan nå, og med besværlighed kaste til. Men det virker og man kan se de har prøvet det før.

Det blev endnu en aften, hvor det var pokkers svært at komme væk fra bålet, stemningen, elven, det pragtfulde vejr, ja - okay den gode whisky (Finlagan Single Malt - lettere fyldt med tjære uhm!) - men hen over midnat, lykkedes det dog at nå op til hytten og komme i seng, kors man sover godt efter sådan en dag. Fagre nye verden - en moderne Hemmingway i Gapahuk - fedt at kunne skrive sin elektroniske dagbog ved elven.

Anders, Jan Erik og Finn

Hoved Menu:

Salgsmenu:

Danish Seatroutfishing

Under Menu:

Admin Menu:

Administrator