Nyeste Artikler
- Norge update - Michael Koch - 2019
- Tema-aften om Laks og Havørreder - Et SVS arrangement
- Opgang af laks i Storå i 2018
- Spring steelhead arrive in March - Kitimat Lodge
- Glenda Powell Guiding & Blackwater Salmon Fishery
- Outdoor Messen 2019 - Fluebinder Kasper Røjsmose
- British Columbia - Michael Koch
- HOW TO CATCH RECORD SIZED STEELHEAD
- FF Outlet på Outdoor Messen
- Big and Rough Fall Steelhead - 3 unique rods available in September 2019
Fra grøft til gydestryg
Restaurering af vandløb - artikel af Michael Koch, Nordjylland
Vi er i det Nordøstlige jylland ved vandløbet Gerå, der gennem tiderne om nogen, har fået rigtigt mange tærsk i form af; grov oprensning, fjernelse af naturligt gydegrus, overgødning og endog nogle voldsomme gylleforureninger der alt sammen har sat ørred-overlevelse og reproduktion tilbage til Hedeselskabets regeren. Men Gerås ørreder, vel at mærke en stor andel naturlige bækørreder har alligevel formået at overleve alle forsøg på udryddelse.
Gerå er nemlig så heldig at have en anelse af de naturlige vilde bækørredegener tilbage, som trofast hvert eneste år er lykkedes med at videreføre sin bestand, om så gydning har skullet foregå i nogle knuste mursten fundet under en gammel bro !
Det tidligere DFU´s (nu DTU Aqua) feltundersøgelser har aldrig været særligt positive, og Gerå er da heller ikke begunstiget med det største fald i hverken hovedløb eller tilløb, men ikke desto mindre er det lykkedes at finde pladser hvor gydegrus har fungeret og produceret en mindre portion naturligt yngel hvert eneste år siden 2002, - og derfor bliver vi ved, for det fortjener Gerås bækørreder.
I 2004 foretog DFU en bestandanalyse i vandsystemet og leverede den nedenstående rapport over Karensborg Bæk.
Tilløb til Gerå
fra Gingsholm
(Karensborg Bæk)
(23-26)
Et reguleret vandløb med ringe fysiske forhold samt elendig vandkvalitet. Vandløbsbunden er blød, fedtet, slammet og faunaen består hovedsagelig af snegle, myggelarver samt vandbænkebidere. Delvist med kraftig bundvegetation og på nederste del, til udløbet i Gerå, er vandløbet afrettet og med glatte kanter. Der er forsøgsvis foretaget udsætning i tilløbet, der blev observeret enkelte ørred ved st. 25. Men på grund af. Vandløbets miljøtilstand kan der indtil videre ikke anbefales udsætning. Længde: ca. 4,5 km, gennemsnitlig bredde: 1,6 m, dybde: 25-70 cm.
En lidet skøn beskrivelse som på daværende tidspunkt var helt korrekt, og som næste foto fra august 2005 kan bekræfte. En kedelig rende tilgroet med pindsvineknop der stoppede for al vandgennemstrømning og absolut uegnet til udsætning eller opvækst for ørred, desuden helt tom for grus eller sten.
Karensborg Bæk som den så ud i august 2005
Kommunesammenlægningen i 2007 udløste ikke den store begejstring for de fleste danskere, men for Gerås vandpleje og Gerås ørreder skulle denne sammenlægning vise sig at være et stort positiv. Denne nye Kommune med de rette folk ved miljø-roret, har ændret opfattelsen og vigtigheden af det lokale miljø særdeles mærkbart og nye håbe med meget større visioner for Gerå og dens tilløb ses nu tydeligt i form af miljøvenlig vedligeholdelse og gydegrus på dagsordenen.
I efteråret 2006 fandt Voer Å Sportsfiskerforening så en lille plet der havde lidt potentielt fald til et mindre gydestryg og projektet blev i samarbejde med lodsejere og kommunen til virkelighed. I samme forbindelse udsatte vi et par Vandranunkler (ifølge råd fra Dansmarks Sportsfiskerforbund), blot 8-10 stk henover gydebanken. Det skulle snart vise sig at være usædvanlig god idé, for disse planter trivedes åbenbart rigtigt godt i Karensborg bæk, hvor de voksede hurtigt og snart bredte sig ned gennem bækken. I løbet af blot to sæsoner havde ranunklerne bredt sig til over 2/3 nedstrøms fra udsætningsstedet og det allerbedste, - de havde næsten udraderet pindsvineknoppen. I 2008 gik kommunen over til 100% manuel vedligeholdelse af alle de mindre vandløb i kommunen, hvilket betød at en særdeles selektiv beskæring nu fandt sted så ranunkler, vandstjerne og mærke var nu stort set de eneste planter i Karensborg Bæk.
Og sådan så Karensborg Bæk ud i oktober 2009, Ranunkler og mærke dækker nu store dele af vandløbet.
med blomstrende Ranunkler.
En fantastisk forandring på blot to sæsoner.
En fantastisk forandring på blot to sæsoner.
Der var dog et par stopklodser i Karensborg bæk i form af nogle mindre styrt under nogle vejoverføringer. Disse er formentligt lavet for rigtig mange år siden da et par ældre lodsejere kunne berette at de også fandtes da de var små drenge. Årsagen eller deres effekt har vi aldrig fået klarlagt, men en teori går ud på at styrtet skulle skabe en vis turbulens der ville selvrense stedet for sand, denne er dog lidt tvivlsom eftersom der umiddelbart nedstrøms stedet var samlet en del sand.
Under alle omstændigheder indvillige alle lodesejere i at fjerne disse styrt og udlægge gydegrus på lokaliteterne mod at vi lovede ikke at hæve vandstanden.
FFFD og DFU bakker op (Federation of Fly Fishers Denmark og Danmarks Fiskeri Undersøgelser).
Da både Gerå og Kommunen har en ringe eller nærmest ingen økonomi, var vi 100% underlagt udefrakommende økonomisk hjælp. Vor ansøgning til både DFU og FFFD bar heldigvis frugt og vi kunne iværksætte et projekt med fjernelse af disse styrt og i samme forbindelse lave et par fine gydebanker.
Da det administrative var på plads med både lodsejere, kommune og DFU, var vi klare til at gå i gang med projektet den 30 oktober 2010. Der var indkøbt 35 m3 gydegrus og 10 m3 større sten til projektet samt indlejet en rendegraver venligst sponsoreret af FFFD.
Her ses betonkanten i det gamle rør ved overkørslen Lørdag den 30/10/10. Gruset er leveret og rendegraveren i gang.
før arbejdet påbegyndes. Overkørslen med betonrør og stuvningskant graves op.
Der graves ca yderligere 30 cm bund op,
så der bliver plads til et solidt gruslag.
så der bliver plads til et solidt gruslag.
En niveaumåling viste at vi havde en forskel på 26 cm over de første 30 m at gøres godt med, et fint fald i Gerå målestok. Dette ville betyde et solidt gruslag uden at hæve vandstanden overhovedet.
Vandranunklerne graves op med henblik
på genbrug efter gruslægningen.
på genbrug efter gruslægningen.
Her ses betonkanten frigravet inden den fjernes helt. Det første rør fjernes.
Ca. 30 cm bund er gravet op og det første læs grus lægges ud. Overkørslen er genetableret og det første grus og større sten er udlagt.
Ranunklerne er genplantet i det renvaskede grus,
og det spritklare vand.
og det spritklare vand.
Næste fase nedstrøms overkørslen er færdig,
og i alt ca 35 meter nyt gydegrus
ligger nu klar til vinterens gydning.
og i alt ca 35 meter nyt gydegrus
ligger nu klar til vinterens gydning.
Mellem landevejen og det gamle styrt er der nu 8 meter, Og nedstrøms det gamle styrt ca 30 m lækkert gydestryg.
flot gydestryg og fuld passage i hele bækken.
flot gydestryg og fuld passage i hele bækken.
Karensborg bæk kan nu se frem til den kommende feltundersøgelse i 2011, hvor vi håber at få en noget mere positiv dom af DTU Aqua, og forhåbentlig vil blive tilgodeset udsætning af yngel til videreførsel af den lokale ørredbestand.
Endnu et projekt i samme omgang.
Næste projekt lå et par kilometer opstrøms i et privat tilløb fra Hjallerup enge. Tilløbet her har aldrig været tiltænkt nogle ambitioner hverken i forhold til habitat eller gydning på trods af en ellers fin vandføring og vandkvalitet. Et styrt nedstrøms Lyngdrupvej viste et fint fald til at etablere et fint lille kort stryg.
Lodsejerne i området havde tidligere noteret og positivt kommenteret vore andre projekter og var derfor mere end almindeligt positivt indstillede for et projekt i denne private bæk.
Den private bæk på Lyngdrupvej.
I 2009 var der et styrt ud af røret på ca 30 cm og fiskeforeningen fyldte derfor hullet under udløbet med grus for at forbedre passagen. Denne gave imidlertid et stort og lavvandet fald hvori ørrederne ikke kunne gyde. Der var simpelthen behov for at forlænge stryget og udjævne faldet.
Sådan så bækken ud nedstrøms røret
før udlægning af grus og sten.
før udlægning af grus og sten.
Faldet under vejen er udlignet med et tykt lag grus Også her blev ranunklerne gravet op og genbrugt.
og delvis indsnævret med store sten.
Og nedstrøms ser det nu så sådan ud, Endnu en fin gydebanke i Gerå systemet,
med fin dynamik i vandet og mange skjule-sten er nu klar og venter på de første ørreder.
til kommende vildt klækkede yngel.
med fin dynamik i vandet og mange skjule-sten er nu klar og venter på de første ørreder.
til kommende vildt klækkede yngel.
Jeg vil sluttelig gerne udtrykke en begejstring for hvad vi har lært især i de seneste 10 år gennem arbejdet om vandpleje, vandplanter og udlægning ef gydegrus. Det giver ikke alene flere naturligt klækkede fisk i vore vandløb, men i høj grad nogle fantastiske miljøer vi ikke havde drømt om. Det viser os også hvor sej naturen er og hvor hurtigt vi i virkeligheden kan genoprette naturlige balancer der tilgodeser både fisk, fugle og andre af vandløbet afhængige dyrearter, samt ikke mindst den fryd for øjet det er at gå en tur ved et rent strømmende vandløb med svajende og blomstrende vandranunkler. Det allerbedste er faktisk af rigtig mange lodsejere også kan se fornuften i det arbejde vi gør. Udover at de syntes det ser pænt ud, så oplever de rent fysisk også at det faktisk ikke forringer afvandingen og endda i visse tilfælde forbedrer afvanding og ikke mindst minimerer vedligeholdelsen ved brug af grus og gode planter.
Tak til Danmarks Sportsfiskerforbund for gode råd og vejledning, tak til DFU for deres enorme research arbejde i danske vandløb, søer og fjorde og for Fisketegnsmidlerne og tak til FFFD for den økonomiske støtte til de mange små og større projekter. Tak til Brønderslev Kommune og lokale lodsejere også. Vi ser frem til mere samarbejde og mange vilde og naturlige ørreder i fremtiden.
Michael Koch Jensen
På vegne af Voer Å Sportsfiskerforening.
Af: Marie Bergmann Oprettet: 01-11-2010 14:23 | Opdateret: 01-11-2010 14:26
Et prakteksemplar af en laks svømmer rundt i Ryå. Den blev fanget i weekenden men blev smidt i vandet igen. Foto: Tom Thomsen
En laks meget tæt på Danmarksrekorden dukkede nemlig op. Den blev målt til hele 135 cm.
Kæmpelaksen blev dog smidt i vandet igen, så den på behørig vis kan fanges med en fiskestang.
Den største laks, der hidtil er blevet fanget i Danmark, var 136 cm, og den blev fanget i 1954 i Skjern Å.
Se en reportage om den kæmpestore laks i TV2/Nord i aften.
Den 6. sans - stor havørred fra Mariager Fjord
Stor havørred på flue i Danmarks Smukkeste Fjord
Torsdag den 16. september skulle jeg ikke ud at fiske. Der var nogle praktiske gøremål der hjemme der lige skulle klares - så nej ingen fiskeri i aften.
Men klokken 17.00 pakkede jeg alligevel grejet for at køre mod Mariager Fjord. Det var klaret op efter regnen og vinden var løjet en smule - perfekt havørred vejr. Jeg har ikke kunnet få hul på åen i år, så de sidste uger har jeg vendt mit fokus mod kysten igen. Det sidste jeg tog med mig ud af døren var mit fangstnet, som jeg normalt aldrig bruger på kysten.
Vel fremme ved fjorden kunne jeg konstatere, at der ikke kun var højvande, men meget højvande. Steder hvor man normalt kan gå tørskoet var under vand. Nå, det måtte blive en aftentur med dybde vadning.
Klasse 6 stangen blev rigget til med en let internediate line og en tan farvet rejeflue størrelse 6, inden jeg hoppede i mine waders og så var det ellers ud i suppen.
Jeg gik den velkendte strækning igennem og nærmede mig et af de bedre steder og fik en fin fjordørred over målet, som kom retur igen. Så kom jeg til et længere stræk med vekslende bund og dybdeforhold.
Jeg fik lagt et godt langt kast ud langs en muslingebanke, som i den hårde sø virkede som et rev og havde et hårdt kontant hug af en god fisk. Men den var væk lige så hurtigt som den kom.
Jeg nærmede mig et af mine favoritsteder. Et badekar omgivet af sten og muslingebanker, da jeg igen havde et godt hug. Denne gang sad fisken der og den plaskede lidt i overfladen. En rigtig god fisk på ca. 60 cm tænkte jeg.
Jeg satte hårdt pres på fisken og tog løslinen i hånden. Pludselig tog fanden ved fisken og den spurtede af sted men med hårdt pres fik jeg den stoppet. Den var måske lidt større - måske 70 cm.
Jeg vadede baglæns mod land mens z-axis stangen fik lov at arbejde. Fisken arbejde mod hele klingen og efter 8 - 10 minutter gled fisken over net rammen men hov! - her slog de 70 cm vist ikke helt til.
Gik på land og fik ringet til Bo, som anlagde have derhjemme, hvilket gjordet at han havde ikke haft tid til at tage med.
Hvor stor var fisken mon? Jeg havde ingen målebånd men to gange linekurven måtte give en længde på ca. 80 cm. Da jeg kom tilbage til bilen mødte jeg et par andre fiskere, som jeg fik til at tage et par billeder af den glade fanger og fangsten, inden jeg vente snuden hjemad mod Gistrup.
På vejen hjem ringede Bo - han måtte ud at se dyret. Jeg fik den målt og vejet. Bos digitale fiske vægt sagde 5,2 kg og to andre vægte sagde 5,4 kg - så ja et eller andet sted deromkring. Længden var 79 cm.
Det er nu alligevel den største kystørred jeg har fået til dato.
Knæk og bræk fra
Claus Røgild
Sådan Claus!!! Og et stort tillykke herfra, det er godt nok en flot fisk. 1000 tak fordi læserne på Lystfisker-liv.dk må nyde din fine beretning og den flotte fisk - tak Claus!
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Gudenaa.com
El-fiskeri i Voer Å - atter en succes!
Da jeg i sin tid startede i Voer Å Sportsfiskerforening, var der ikke meget af el-fiskegrejet, der var af samme kaliber, som det er i dag.
Om det var der udslaget af de ofte manglende moderfisk de næste på år, skal jeg være lade usagt. Siden er der tillige gjort et kæmpe arbejde i foreningen for at få bestanden af havørreder i åen til at blive en selvfølge.
Selv var jeg i en del år med i bestyrelsen og havde æren af at står for foreningens udsætninger - et produkt der netop kom af de el-fiskede moderfisk, og deraf at vi kunne udsatte fisk af egen avl.
Sådan har det været de sidste 15 til 20 år og siden starten af halvfemserne har vi kunnet el-fiske de moderfisk der er nødvendig - også den gang vi skulle bruge omkring 30 liter rogn.
Det skal vi ikke længere, for vi er tæt ved at nå målet, nemlig det af havørreden i Voer Å Sportsfiskerforening er selv reproducerende og alle spærringer til gydepladserne er væk.
Lidt stemningsbilleder fra årets el-fiskeri 2010, hvor godt 100 havørreder blev indfanget og kørt videre til strygning i dambruget, for så igen at blive sat tilbage i Voer Å. Resultatet af strygningen vil så ende i klækning og senere i 2011 opg 2012 som udsætte fisk.
Halvvejs er der røde pølser og lidt fugtigt til ganen. Uden mad og drikke, dur helten ikke - altid et populært indslag på den ofte lidt drøje, men spændende tur i Voer Å Sportsfiskerforening
Finn Nielsen
Lystfisker-liv og Gudenaa.com
Lystfisker-liv og Gudenaa.com
Hval i åen på jagt efter ørreder!
Marsvin svømmede 10 kilometer op i Halkjær Å
Forestil dig at du i den lille Halkjær Å - på en aller anden måde - havde kroget et marsvin, set det, mistet det og så skulle "hjem" til gutter og fortælle det.
Jeg er ret sikker på at gutterne vil have spurgt om følgende: kørte du selv hjem fra åen?
Men ikke desdomindre, så kunne det have været fakta, at du havde kroget/fejlkroget en "fisk" på ca. 150 cm og en vægt af godt 40 kg.
Dødt marsvin i å
18. september 2010 04:00 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Grødeskærerne gjorde store øjne da de så, at det ikke var et
badedyr, men et dødt marsvin, der lå i Vegger Å. Foto: Martin Damgård
Grødeskærere troede, det var et badedyr, da de
fandt død hval:
- Storken er fløjet, men hvalen er landet,
lyder det muntert fra Jørgen Sloth, medindehaver af Sloths Entreprenør- og
Naturpleje.
Fredag ved middagstid gjorde han sammen med Heinrich Hansen et sensationelt
fund i Halkær Å.
- Jeg troede først, det var en svane, fordi den vendte bugen i vejret, og
bagefter troede jeg, det var et badedyr, fortæller Jørgen Sloth, der med 46 år
på bagsmækken som erfaren åmand aldrig har oplevet noget lignende.
Hverken på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg eller hos Fjord & Bælt i
Kerteminde, har eksperterne nogensinde hørt om et marsvin, der er gået op i et
vandløb.
Velnæret dyr:
Marsvin kan ikke klare sig i saltvand i længere tid, og dyret, der er udvokset
og ser velnæret ud, har formentlig fulgt med en flok havørreder op i åen og har
ikke kunnet finde tilbage til havet igen.
- I havet betyder strømmen ikke noget for marsvins veludviklede evne til at
navigere, men i åen har det været fatalt for hvalen, at den ikke har vidst,
hvilken vej der fører til fjorden, siger biolog fra Fjord & Bælt, Thure
Larsen.
Den lille tandhval er efter aftale med Skov og Naturstyrelsen i Himmerland
puttet i en lokal fryser i Vegger og vil i næste uge blive kørt til nærmere
undersøgelse hos Fjord & Bælt i Kerteminde.
Overhørte u-vending:
Her venter Tue Skovgård Larsen og hans kolleger spændt på, om de kan finde en
forklaring på, hvorfor marsvinet i den grad har forvildet sig på gale vandveje.
- Dens GPS må være gået i udu, eller også har den haft så travlt med at spise
ørreder, at den ikke har lyttet til meldingen om, at den skulle foretage en
u-vending, lyder den umiddelbare forklaring fra Heinrich Hansen, der sejlede
det døde dyr til Vegger havn.
Her kikkede biologer og teknikere fra Vesthimmerlands Kommune forbi og tog
billeder, før dyret kom på køl.
Kilde: Nordjyske
En lille rettelse til Nordjyske, der står at marsvinet ikke kan klare sig i saltvand i længere tid - det lever i saltvand!!!!!!!! Så der skulle formentlig have stået ferskvand
Finn Nielsen
Lystfisker-liv-dk og Gudenaa.com
2009 blackwater storåen futurefly fisk canada outdoor 2008 danske over gaula newsletter columbia river varde havørreder flue 2011 august british havørred laksefiskeri skotland fiskeri 2012 generelt steelhead lodge skjern 2010 moderne laks første salmon volume laksefluer karup karlsen mere fluer laksen fluebinder 2015 norge flies 2014 drømmen laksefiskeriet fishing godt JoelLipman.Com