Drømmen om Skotland - del 2

 Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 1)

Jeg har inddelt Drømmen om Skotland i nogle mindre artikler, som er følgende:

• Aberdeen, Aberlour , Archietown og Speyburn House

• Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 1)

• Tre dage på beatet Lower Pitchroy (del 2)

• Tre dage på beatet Phones (del 1)
• Tre dage på beatet Phones (del 2)
  

• Fluerne ved Spey

• Ghillies, Highlander Inn og Scotland the Brave

• En uges fiskeri ved River Spey

Mandag i uge 14:
Klokken 07.45 var der morgenmad. Efterfølgende var der spænding på, da vores ghillie skulle hente os klokken 08.30. Klokken 08.15 var han der. Vi skulle have været i selskab med en ghillie ved navn Bill Drury, men han var i Argentina og fiske. Så ”erstatningen” hed Archie Bailey. Jeg vil senere i en anden artikel vende tilbage til ghillierne. ”Erstatning” ja - nu kender vi jo ikke Bill Drury, det har vi til gode, men vi fik i alt fire fantastiske dage sammen med Archie, som vil stå i vores erindring meget længe. Blot lige en ting nu - det var sgu som det vi ser på film: Sixpence, slips, vest og knickers - hallo mand!!!

Der var også ændret på rækkefølgen af beatene, da man normalt i denne uge starter på Phones og slutter på Lower Pitchroy - men for os var det jo ligegyldigt, det hele var jo alligevel nyt. Godset, konsortiet og destilleriet ved navn Knockando, er ejer af de to nævnte beat, og derforuden også et tredje beat kaldet Knockando. Vi startede nu på vores første tur mod fiskeri i Spey. Turen til Lower Pitchroy var på ca. 10 kilometer, hvor vi blandt andet skulle krydse Spey og så tilbage igen langs elven. Turen varede formentlig kun 15 minutter, men det føltes som en dagsrejse - spændingen var stor!

       
                                                                Flot buk!

Turen gik gennem små landsteder og til sidst ned gennem en skov, hvor fasaner og rådyr ikke var en mangelvare. Helt nede i dybet og for os ude i ”middle of nowwhere”, og i øvrigt få meter fra bredden lå en pragtfuld hytte. Archie viste an og bryggede kaffe, vi pakkede hurtigt fiskegrejet ud, og straks var vi alle fem klar til at udbringe dagens første skål. Skotland er indbegrebet af whisky, single malt. Men det var ikke just det der var i Steens lommelærke. Til gengæld slikkede Archie sig om munden, og med et smil kom det så: ”what is it?” Steen forklarede at det var en dansk bitter - Archie lignede en der kunne være på vej væk fra whisky som favoritdrik.

                     
                                      Ankomst til hytten på Lower Pichroy                                                        Tid til en skål - første gang vi er sammen med Archie (længst til højre)

Et kig ud over elven fik det til at gyse i en, det var jo pragtfuld fiskevand at se på. Vi skulle starte på den for tre af os ”forkerte” side, nemlig på højre bred, men hvis vandstanden ikke steg, så kunne vi blive roet over på den anden side og prøve der. På beatet Lower Pitchroy kunne vi uden problemer have været 10 mand. Men sådan er det ikke i Skotland - her værner man utroligt om fiskeriet, naturen, oplevelsen og muligheden for nærmest at fiske på ”jomfruvand” hele tiden. Vandet og de forskellige pools får i hvert fald god ro mange steder, uden det mærkes som en hindring. Lower Pitchroy er berammet på fire stænger. Med begge bredder indberegnet, var der vel ca. fem kilometer fiskevand til rådighed.

                    
                                                        Nedstrøms hytten                                                                                                                        Opstrøms hytten

Nu er man jo heller ikke i tvivl om hvor man skal fiske, for der er græsset slået og grenene i et vist omfang fjernet. Der er bare orden i sagerne. Og så noget af det bedste hele ugen igennem, uanset hvor vi fiskede, så var der altid strøm/bevægelse i vandet. Aldrig skulle vi opleve vand, der strømmæssig ”dødede” ud, så det var nødvendigt at strippe fluen ind, eller tage fluen op og finde et andet sted. Dog var det trods dette, en rigtig god ide at strippe fluen ind nogen steder - det skulle endda vise sig at være en overordentlig god ide!
Vi stod nu over for hvad der skulle blive en hel fantastisk dag med mange hug, mistede fisk og fisk på land.

     
       Steen i forgrunden og Claus og Archie længere nede - nedstrøms hytten  

Vi blev delt i to hold. Lige neden for hytten skulle Steen og Claus starte, mens vi i ”firmabilen” blev transporteret op til starten af beatet ved Archie. Vi skulle starte fiskeriet ved en fin strømkant der nemt kunne nås med fluen fra egen bred. Anders og Archie snakkede og jeg kunne ikke vente, så jeg gik de 50 meter opstrøms og startede fiskeriet. Det første kast i Spey, et kig ned af elven - det var stort, et kast mere, og i tredje kast blev min flue taget. Jeg gav lyd fra mig og resolut drejede Archie om på hælen, greb det stor net der stod ved bænken og løb mig i møde. Jeg kunne dog hurtigt advisere ham om, at det store net ikke var nødvendigt. En kelt (udlejet blank laks) havde taget min Cyclop flue i Black and Orange. Hold da op for en start, trods det at kelten end ikke kunne snige sig op på halvmeteren.

                     
                               Starten af det øverste stykke på Lower Pitchroy                                                       Nedstrøms øverste stykke med fin nakke - Finn fisker af

Anders og jeg fiskede stykket igennem et par gange, mens Archie kørte ned til de andre. Til middag var der så bytte på stykkerne, selvfølgelig ikke uden at vi alle fem holdt middagspause. Da vi satte os og spiste viste det sig, at der så sandelig også var fisk, hvor Steen og Claus havde fisket. Steen havde været lidt uheldig, da ikke mindre end to fine sprin gere (blank forårslaks) havde taget fluen, den ene var så tæt på ham, at han kunne tage den i halen. Begge endte dog med ”long distance release”, men som Steen så rigtig sagde, jeg fik det vigtigste: ”oplevelsen ved at springerne havde taget min flue og efterfølgende fighten”.

Middagspausen foregik ved, at vi fire var i den store hytte med frisklavet kaffe og brænde i ovnen (selv om foråret var kommet til Spey), og så Archie i hans eget lille rum ved siden af……. sådan var det i hvert fald tiltænkt, men sådan er vi danskere ikke - vi hygger sgu, vi ”fisfornemmer” ikke, så Archie spiste selvfølgelig med os. Senere vil jeg skrive mere om ghillierne.

                      
                                          Anders og Archie affisker The Pouch                                                                                 80 cm kelt til Anders på The Pouch

Da madpakken var fortæret, tog Archie lige Anders med op stedet The Pouch. Et sted på Lower Pitchroy, hvor Spey løber gennem en tragt og vandet presses voldsomt på begge sider af elven. Det betyder også at der kommer en stor strømkant, der på ydersiden er med voldsom kraft, og på indersiden dyb og så stille at man må strippe fluen ind. Her stopper laksen! Efter 10 minutter havde Anders landet to store kelt på 70 og 80 cm. Her stod ganske rigtig laks.

                      
                   Steen, Claus og Archie er klar til at ro overtil den anden side                                   "Knæk!" - se alle tres fokus, som ere rettet på åren der knækkede

Jeg fiskede ved hytten og Archie kom tilbage. Strømmen var grundet højvande (smeltevand fra bjergene i højlandet) lige på kanten til at man ikke kunne (forsvarligt) ro over til den anden side. Men Archie insisterede på det, så Claus og Steen steg op i båden. Jeg ville forevige seancen og fik lidt mere på linsen end forventet. Da Archie var kommet et par meter fra land, lød der et stort: knæk! Den ene åre knækkede og båden med tre mand var nu på vej mod Spey Bay. Nu er det bare sådan, at intet i det skotske laksefiskeri, herunder de mange små grønne robåde langs bredderne tilhørende Knokando, er overladt til tilfældighederne - selvfølgelig var der ekstra årer i båden.

       
          Alle tre på vej mod Spey Bay - men det gik godt - Archie fandt en ny åre

Archie stod med bagen lige i vejret og fightede med årer - båden drev - Archie roede og svedte tran, men ind kom man, om end noget længere nede af Spey end tiltænkt. Heldigvis blev ”kampen” og den efterfølgende forlængede gåtur belønnet, da der er nogle gode fiskesteder på den modsatte bred. Da de alle tre vendte tilbage var det med en samlet fangst på seks-syv fisk, herunder at Claus havde landet en vaskeægte springer på omkring 7 pund. Det var vildt!!! Forhåbentlig kommer der senere et billede af fisken her på siden. Steen havde blandt andet fanget tre fine kelt.

Klokken var efterhånden blevet 17.00 og det var fyraften for vores efter gode ven Archie. Vi kunne dog fiske videre hvis vi ville - det ville vi!!! Vi var ikke mætte. Der skete nu ikke voldsomt meget den første time, men så syntes Anders at jeg også skulle prøve og have et rimelig træk i linen - havde denne dag ikke kun fanget kelten i tredje kast, samt mærket fisk - så han tog mig med op til The Pouch. Da jeg nåede til det bedste sted her, instruerede Anders mig om at jeg skulle strippe fluen ind langs strømkanten. Som sagt så gjort…

I femte kast, efter fluen var fisket ud ved strømkanten, strippede jeg fluen ind. To tag og et voldsomt hug indtræf. Og min 14 fod stod spændt. Jeg vendte mig roligt rundt til Anders og sagde: ”selv om det kun er kelt, så er hugget da helt ok”. Jeg ville nu presse fisken ind, så vi kunne få det overstået og genudsætte fisken. Øh - jo, jeg lagde fuldt pres på fisken og jeg holdt den hårdt! Fisken blev i dybet og ville ikke op. Jeg pressede videre, og jeg pressede grejet til det yderste, men fisken viste kun lige en hvirvel i vandet. Vi kiggede på hinanden - kunne det være en springer?

           
               Fisken blev holdt hårdt og i kort snor                                                                     og presset!                                                                       og presset endnu mere!

Efter ca. 10 minutters fight og stort pres på fisken kunne Anders række det store net ud i vandet og hive fisken ind. Vi kiggede mistroisk på fisken, og som Anders udbrød: ”det er ikke en kelt” - ”nej svarede jeg, men det er heller ikke en springer”. Nu havde ingen af os set en springer ”live”, men skællene dryssede ikke af den og der var ingen havlus. Vi undersøgte fisken så hurtigt vi kunne, den skulle jo ud igen under alle omstændigheder - vi var meget i tvivl. Men fisken var fortsat frisk, øjeblikkelig den mærkede vand, stak den af igen.

                       

Sådan fik jeg døbt mit nye Bauer-hjul, som jeg fik af fiskekammeraterne i 2008 - det kunne simpelthen ikke være bedre!

Jeg kalder det selv en halv springer. Jeg ved det ikke. Men jeg fik det allervigtigste for mig. En fin laks og en kanon god fight i selveste River Spey - det vil ingen nogen sinde kunne tage fra mig. Laksen blev vurderet til omkring 12 - 13 pund. Fluen var slugt - Archies: Willie Gun flue, en klassiker ved Spey. Anders klippede krogen, så fisken kunne komme hurtigt  ud igen uden at lide skade. Et hurtigt billede af fisken. Der er lidt sand på fisken, men jeg kunne ikke skylle det af, så stak den af.

Vi gik tilbage til de andre og jeg var lykkelig for at Anders havde været så uselvisk og tage mig med op på The Pouch til denne oplevelse. Det skylder jeg ham stor tak for. De to andre havde ikke mærket mere og vi var efterhånden nået så langt hen på aftenen, at vi skulle hjem, hvis vi lige skulle nå og komme i bad inden det første måltid, pinte, whisky med mere på Highlander Inn (dette sted beskriver jeg senere).

Vi var mætte - ikke kun af mad og drikke - men så sandelig også af den første dags oplevelser ved Spey, hvor foråret havde sat sit præg på fiskeriet, og hvor vi havde landet 11 fisk, mistet fisk og havde haft hug. Det var ikke svært at falde i søvn og drømme om næste dag ved Lower Pitchroy.

Finn Nielsen
KYSTFISKEREN

• Forrige
• Næste