Bind med lektioner - Per Karlsen - del 10

Fluer - gamle travere i ny forklædning.

Husets frue, har et spørgsmål omkring mine gamle notater, ja jeg hører til blandt de tossehoveder, der igennem mere end 40 år, har ”bogført” mine fluemønstre, og ikke mindst mine forsøg, oftest sammen med gode venner af huset. Jeg synes jo, at PC’en er, er rigtigt godt redskab, til at holde orden på den slags, og jeg bruger mine oplysninger til mange ting.

Jeg har haft PC lige så længe, der har været mulighed for at købe sådan en fyr, til menneskepenge, og den oplysning husets frue skulle bruge, var det oprindelige mønstre på den serie fluer, der blev brugt til vores fiskeri i Gels Å i slutningen af 70’erne. Helt konkret, var det fluen X9 + Allan SPC og ikke mindst Haderslev Fluen.

Nå, de omtalte mønstre spøgte også hos undertegnede, og snakken gik på, om man kunne konvertere, de spændende løst hængende zonker strips til de gamle mønsters vinger. Jeg var en hurtig tur i gemmerne, og spekulere på om, husets frue havde fat noget rigtigt. Jeg tog et kig på de driftige mønstre, vi har brugt siden slutningen af 70’erne, og jeg begyndte at ligge, især vingerne om, på vores brugs fluer.

Hvad ville jeg så opnå med det? I princippet ikke andet, end at, jeg måske kunne få nogle alternative fluer, på en godt gennemtestet stamme af brugs fluer, som havde tjent os i mere end 30 år, med rigtig mange fine havørreder, og enkelt laks på fangst tavlen.

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom, at sådan et tiltag, ikke automatisk giver en bedre fangst, det er ikke til at vide, men håbet er der, og især Zonker vinger, synes jeg er spændende. Ikke fordi det er nyt, tværtimod, er det nogen typer fluer, der i mange år, har været storfanger med Zonker / Matuka vinger. Det nye er vel, den løsthængende strips, som jeg personlig er meget begejstret for, både til kyst, å og elv.

Jeg har leget med tanken om, at lave zonker vinger på flere af de gamle typer fluer, og har brugt hele 2009, til at få sat lidt skik på mine favoritter. Jeg vil godt dele den viden, med andre, og har i den forbindelse, sat nogle mønstre op med billeder, mere for at få sat lidt gang i fantasien.

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg har nogle ganske bestemte meninger om, hvordan man markedsfører brugs-fluer, og jeg har stadig i dag, den opfattelse, at der ikke er nogen af os fluebindere, som finder guldægget. Det kan ikke lade sig gøre, at finde det ultimative mønster, der konstant fanger, så i min verden er det fusk og spektakel, at benævne fluer til salg, med ” dræber fluer” og andet salgs gøgl. Jeg så hellere, at man afleverede et godt fluebindings håndværk, med mønstre, der kan holde, og med holde, der mener jeg også, at de kan holde så længe, at de kunne blive klassikere. Klassikere har det kendetegn, at de er blevet brugt, sandsynligvis igennem mange sæsoner, og har påfølgende naturligt, også fanget mange fisk.

De mønstre, som er rene døgnfluer, fylder kun i min verden, hvis de eventuelt fremtryller nye bindemetoder, eller at der bruges nye materialer, som er til at komme til, for den almindelige fluefisker, både økonomisk og binde teknisk. De fluer, som bliver ”råbt” frem i medierne, og kun har fanget en eller to fisk, de har ikke megen plads i min hverdag, men til gengæld, så er min faglige respekt stor, når et gennemtestet produkt viser sit værd, så er jeg med på vognen, og så skal produktet nok fange de fisk, der nu hører til.

Zonker strips fås jo i dag i alverdens udførsler, og jeg er personlig imponeret over, at man er nået frem til en meget høj kvalitet i skindene, og mangfoldigheden i farver - typer og især skindenes bagside, har i de senere år, opnået en kvalitet og blødhed, der gør at vingerne har den livlighed, der skal til. Jeg tænker med gru, på de første rigtige zonker strips, der kom til landet i midten af 70’erne, imprægneret med nogle meget tvivlsomme stoffer, som gjorde undertegnede rigtig godt syg, idet imprægneringsstofferne satte sig på åndedrættet. Jeg havde i en periode beskyttet mig med handsker og halvmaske, men sådan kan man jo ikke arbejde ved fluestikket, klædt ud, som en rummand, så jeg valgte, især kanin skind fra.

Senere blev det meget bedre, og jeg brugte skind til mange typer fluer, både, som hale - hackle og vinge, og de ting er i dag fuld integreret i min normale fluebindings hverdag.

Hvornår opstår begrebet løs zonker, som vinge på vores fluer? Ja, jeg lavede i slutningen af 70’erne nogle geddefluer, hvor metoden blev brugt, og havde også lidt prototyper med på kyst og i åen, men jeg synes, at de skindtyper, der kunne købes, var for tykke på skindsiden, og slet ikke levende nok, Bevares! Der blev da fanget fisk, men jeg tabte egentlig interessen for skind, som vinge, og kastede mig i stedet over rævehårene, som jeg fandt meget mere fleksible og interessante.

Jeg får dog mulighed for at bruge kanin strips i løs udgave, da jeg i 1990, skulle binde nogle Bunny Fly til fiskeriet efter Kongelaks i Alaska, og kunne godt se, at der var noget over den type vinge, vis man ellers ville bruge fluerne!

I midten af 90erne, begyndte vel egentlig de første velfangne mønstre, med vinger af skind, at træde rigtigt op. Det var blandt meget andet kystfluer, fra især Klaus Eriksens kreds, såsom Gokhoved Minky - Goby - Vinter Zonker - Fyn Fly med flere.

Op gennem 90’erne og frem til 2005, laves der masser af forsøg med skind Matuka, og i 2005 laver jeg en variant at mønsteret Saddam, som giver nogle helt utrolige flotte tilbud i Karup Å og Gels Å. Siden er skind matukaen, som vinge blomstret vældigt op, og bruges af mange, især på rørfluer til det danske havørred- og laksefiskeri.

Man kan sige, at metoden med skind Matuka vinger, er vel integreret i det moderne fiskeri, også på kysten, og en moderne Flash nr. 9, er i dag også med zonker vinge, både til kyst og å, men i udlandet, såsom New Zealand, ja der har det været brugt i rigtig mange år, både med fjer og skind Matuka.

Ud over de fluer, som jeg har valgt, så er jeg ikke sikker på andet end, at Karup Å mønstrene kunne laves ”bedre”. Her tænker jeg på Mogens Styhrs Black September, og Nieren, som gode gamle Sunray Shadow, kunne vel alle tænkes, at have vinge af en eller form for skind Matuka.

De mønstre jeg har valgt at lave lidt om på, er jo velkendte mønstre til det danske havørred fiskeri, og der er i grund og bund ikke tilført mønstrene meget andet, end en lille opdatering i form, af moderne materialer på krop - hale og vinge. Til gengæld tror jeg, at zonker vinger, vil give nogle tilbud fra fisk, som i åen gemmer sig lidt. Jeg vil i de kommende sæsoner afprøve de mønstre, som er brugt til illustration i denne artikel, og så håber jeg, at der eventuelt er lidt inspiration til at prøve, om ens egne favoritter, kunne peppes op med ”nyt tøj”.

 

                


Navn: X9

Krogstørrelser: Alle typer kroge + rør.

Hale: Hvide fibre fra hane hackle.
Krop: Påfuglhearl.
Rib: Gul flossilke.
Vinge: Mørkebrun ged eller ræv.
Fronthackle: Badger, tydelig sort stribe!
Muddlerhoved: Råbuk klippes kuglerundt!
Bindetråd: Sort.


Navn: X9 Matuka.

Krogstørrelser: Alle typer kroge + rør.

Hale: Hvide rævehår.
Krop: Påfuglhearl.
Rib: DFM Gul Antrongarn.
Vinge: Mørkebrun Kanin, eller Ræve Zonker.
Fronthackle: Badger hane, hvid med tydelig sort stribe!
Muddlerhoved: Blue Dun farvet chenille.
Bindetråd: Sort.


Navn: Allans SPC.

Krogstørrelser: Alle typer kroge.

Hale: Rød guldfasan bryst fibre.
Krop: Krop: Påfuglhearl To sektioner + Gul isolerbånd, i to sektioner.
Vinge: Hvidtippet egernhale.
Fronthackle: Brune agerhøne hackler - så store som muligt.
Bindetråd: Sort.


Navn: Allans SPC. - Matuka.

Krogstørrelser: Alle typer kroge.

Hale: Røde rævehår + Rød guldfasan, vundet som hackle.
Krop: Påfuglhesrl To sektioner + Gul isolerbånd, i to sektioner.
Vinge: Naturel Chinchilla Kanin Strips.
Fronthackle: Harefarvet kanin - twistet, så mørk som mulig.
Bindetråd: Sort.

Navn: GP. P.K. Variant.

Hale: Rød guldfasanfjer + røde isbjørne- eller gedehår + rød flash.
Krop: Orangerød langhåret dubbing,
Rib: Oval guldwire,
Palmerhackle: Orange hanehackle i spray eller hane.
Vinge : Tre sektioner af tippet fjer i rød eller natura, klippes, så det sidste segment virker som øjne! Over rød guldfasan brystfjer.
Fronthackle: Stort orange hanehackle, eventuelt. twistet hot orange rævehår!
Bindetråd: Rød.
Hoved: Rødt.


Navn: GP. P.K. Matuka.

Hale: Rød guldfasanfjer + røde isbjørne- eller gedehår + rød flash.
Krop: Orangerød langhåret rævedubbing med SLF Fluo. Orange dubbing iblandet,
Rib: Oval guldwire,
Palmerhackle: Orange hanehackle i spray eller hane.
Vinge.: Matuka Barred Rabbit Red / Black + 4 strå rød flash.
Fronthackle: Stort orange hanehackle, eventuelt. twistet hot orange rævehår!
Bindetråd: UTC Fluo. orange.
Hoved: Klar Loon Hard Head.


Navn: Haderslev Fluen (X1).

Krogstørrelser: Alle typer kroge.

Hale: Cremefarvet hackle fibre.
Rib: Oval guldwire.
Krop: Blanding af mørk oliven sæluld og lys hareuld.
Vinge: To cremefarvet hackle spidser.
Fronthackle: Badger hønehackle.
Bindetråd: Sort.
Hoved Sort.


Navn: Haderslev Fluen Matuka.

Krogstørrelser: Alle typer kroge.

Hale: Hvid kanin hår.
Rib: Oval guldwire.
Krop: Blanding af mørk oliven sæluld og lys hareuld.
Vinge: Zonker vinge - råhvid + fire strå hvid Flashabou Glow in Dark.
Fronthackle: Badger hanehackle.
Bindetråd: Sort.
Hoved Sort.

Er selve bindingen med zonker vinger besværlig? Nej det er netop en vingetype, som ikke øvede bindere, sagtens kan være med til. Personlig klipper jeg vingen til i en spids vimpel, tuner spidsen af hårene, så de danner en helhed, men jeg fortager mig så noget helt andet, når vingen skal bindes på. Jeg klipper i den brede ende et lille hak, så skindstykket, kan dele sig lidt, når bindetråden trækkes til. Herved opnår jeg det, at vingen kan centreres nøjagtig, men får yderligere den fordel, at en lille bitte klat sekundlim på vingeroden, sikre vingen, så den ikke slås af, under de første kast. Længden af zonker strippen laver jeg ca. en cm. længere end halen, så klasker enden ikke ind under krogen (Hægter op!)

Skulle man have lyst til at lave en fast vinge, så kan man låse zonker strippen med et stykke 0,20 mm. klar nylonsnøre, så har man et traditionelt skind Matuka. Ved den metode, er spidsen af Zonkeren hale, men der er en mere elegant måde, at lave en zonker på, det kan gøres sådan her:

Man indbinder en ca. 1,5 mm. bred zonker strip lige over krogbøjningen, så hårene vender ned, og skindsiden opad. Her er der vigtigt at få tøjret ca. 3 mm. af skindstykket, jeg tager ikke hårene af, men binder dem med ned, da de skal virke som hale. Så indbinder jeg et stk. 0,20 mm. nylonsnøre, på ca. 25 cm. længde. Husk at lave en lille knude på snøren, så kan man lade bindetråden låse snøren, så knuden virker, som et stop, da kan snøren trækkes rigtig godt til, og man har en meget stærk rib.

Nu skal kroppen dannes, og materialet, som man vælger, som krop, kan være alt mulig. Når kroppen er færdig tages skindstrimlen og vendes fremad, så hårene vender opad, der låses helt fremme ved krogøjet, og overskydende skind og hår, klippes af.

Der ribbes nu med nylonsnøren, gør noget ud af, at der kommer så få hår i klemme, som mulig. Fluen får på denne måde både hale og ”hanekam”, af samme stykke skind, men halen bliver så af rene hår. Fluetypen her kan helt undvære fronthackle, og et par 3 mm. kugleøjne gør, at man hår en fremragende flue type, som blandt andet har stor fangst succes i de grønlandske elve, når talen er på fisken rødding.

Skulle man, som med mit eksempel på en Peter Ross, være meget ked af, at undvære den originale hale, så er der jo ingen der forbyder, at sætte den originale hale på, og så ligge sit skindmateriale oven på! Min begrundelse for at vælge Peter Ross, er først og fremmest at det er en fremragende flue til alle typer ørred, men med Matuka vinge, kommer der i min verden, en dimission mere på, og så er det op til en selv at vurdere, hvor meget man ønsker medtage af det oprindelige mønster.

Peter Ross har jeg valgt i følgende variant, her på enkelt laksekrog:

       

Navn: Peter Ross Matuka.

Krog: Alle typer.
Rør: Alle typer.

Hale: Tippet + hår fra valgt skindfarve, ovenpå tippet!
Rib: 0,20 mm., klar nylon snøre, eventuelt. sølvrib.
Krop: ¾ flad sølvtinsel + ¼ rødorange rævedubbing med flash indlæg.
Matuka: Gråmeleret kanin skind skåret i ca. 2-3 mm. strimmel.
Sides: Krikand bryst fjer (Sidder under krikandens vinge, er tydelig sort/hvid i striber!)
Fronthackle: Twistet sort ræv.
Bindetråd: Sort.

Disse link her giver nogle gode informationer om teknik og ideer omkring binding og brug af Matuka typer:

http://www.123nu.dk/lystfiskeri/artikler2.asp?placering=artikler&menu=Laesestof&Id=9482&kategori=Fluebinding

http://www.fiskogfri.dk/Forside/Artikler/Diverse/FLUEBINDING--MERE-LIV-I-LAKSEFLUERNE-

http://www.danishflydesign.com/index.php/da/fluer/8-rorfluer/618-sort-zonker-tubefly

http://globalflyfisher.com/find/index.php

Skulle man have en god ide’, eller et helt usædvanligt godt fangende mønster med zonker vinge, så lad os hører, jeg tror, at der i fremtiden, vil blive eksperimenteret meget med zonker vinger, dels er den nem at bruge, ses usædvanlig godt, er livlig, og fiskene er med på melodien.

God fornøjelse ved fluestikket.
Mvh
P.K.

Bind med lektioner - Per Karlsen - del 9

Den Simple - en simpel løsning.

Ja, overskriften er måske lidt for simpel, men der hører en lille glad historie til. Vi er tilbage til tiden omkring 1975/76, hvor jeg som ung glad amatør fluebinder, for første gang skal sætte mig op til at binde proffessonelt, og dog, så alligevel ikke.

Jeg havde igennem en lokal forretningsmand, fået kontakter til en tysk lystfisker, som havde nogle sjove ideer til sit fiskeri. Han arbejdede i det toldfrie område på havnen i Hamborg, og fiskede over det meste af Europa. Han var ægte "hamburger", en sej og hyggelig fyr, der havde et hårdt liv på havnen, med at losse og laste alverdens skibe.

At han også var sej, når talen var på fiskeriet efter havørred her i Danmark, fik jeg rigeligt at føle i de 15 år, hvor vi lange perioder hjemsøgte vores kyster, og ikke mindst nat fiskede i de lokale åer.

Heinz, som min tyske ven hed, fiskede alt mulig, han var dygtig, og ændrede mit syn på tyske lystfiskere totalt, seriøs og meget vidende om især havørreden, både i havet og i åen, men en ting var han en klovn til, at binde fluer, det kunne han godt nok ikke, men var til gengæld fuld af gode ideer omkring fluer, og jeg blev hans sparringspartner på dette område.

Selv om Heinz ikke var nogen ørn til det med fluebinding, så kløede han på ved fluestikket, og han var i den grad ligeglad med, hvad folk mente om hans ”håndværk”, og ja, han fangede altså fisk på uldtotterne, så noget var der ved det, han fik lavet!

Min første opgave ud i fluer til Heinz var tørfluen Rat Faced Macdougal, en noget irriterende hårflue, som dengang var meget svært at binde, og ikke nok med det, der skulle bindes til hele den lokale forenings tørfluefiskere.

Ja sådan 200 stk. gjorde at tiden nok skulle gå med det ene mønster, og selvfølgelig i str. 16, ja begejstringen var til at overse, men afregningen foregik med grej, som han havde adgang til i det toldfrie område, så jeg fik pludselig adgang til det nyeste, og så til ordentlige priser, så jeg gik på med krum hals, men det tog godt nok lang tid. Senere var mønsteret Rat Faced Macdougal et fast mønster i vores æsker til Stalling fiskeriet, det er en super flue til formålet.

Efter en nat tur i Gels å i efteråret 1977, var vi endt hjemme i mit beskedne hjem, til en gang natmad og lidt godt til ganen, og Heinz var fremme i skoene med et fluemønster, han havde haft i tankerne et stykke tid. Han var efter at få havørred fluer, så simple i sin opbygning, at han med sine beskedne evner, kunne binde et alsidigt program. Der blev tegnet og fortalt, og grund ideerne til mønsteret Den Simple var undervejs, og skulle i de næste 35 år, være en del af vores redskaber til, at fange havørred med flue, både i salt og ferskvand.

Den Simple har i sit grundmønster følgende opbygning:

Krop: Sølvmylarrør - hvor det er mulig indbindes rører, så det kan vendes, så nedbindingen er inde i røret.
Hale: Midt på kroppen: Hovedsagelig stift hår, som eksempelvis egern / grævling eller mår haler.
Forkrop / Thorax: Dubbing eller Chenille evt. med et stor fyldigt palmerhackle henover.
Rib: Til forstærkning kan bindetråd, eller andet rib materiale bruges!
Vinge: Egernhale eller mår haler i assorterede farver.
Fronthacke: Gerne bløde hackler, i høne hackler i assorterede farver.

Den Simple var i starten en sort model, men vi fandt ud af, at konceptet var glimrende til hele spektret af havørredfluer, også til fiskeri i saltvand, altså kystflue fiskeri.

Hvad var så den egentlige filosofi omkring Den Simple?:

Først og fremmest var kendetegnet, at halen var bundet på midt på kroppen, med stift hår materiale, og grunden er, at halen løfter vingen op fra kroppen, og placeringen gør, at halen ikke hægter op, altså to grunde til at have halen midt på kroppen.

Grunden til at bagkroppen er en eller anden form for mylar rør er rent tilfældig, dels er den let at binde ind, og den giver fluen et godt glimt.

I starten var det almindeligt mylarrør, der blev brugt i sølv og guld, men jeg havde adgang til noget blødere mylarrør, der blev brugt til at lave uniformsdele med, og det var en anelse blødere, og fandtes i hvidsølv - hvidguld og ikke mindst i kobber. Senere kom der en masse brugbar farver, og ikke mindst, da mylar røret, fik en fætter i form af flashabourør, ja da var farven Pearl, med det samme et kæmpe hit.

Den Simple - fik hurtig, mange varianter, hvor navnet blev tilføjet en farve eller nummer, men grund mønsteret er i sin helhed, det samme tema, med vinger sat op, så der er mulighed for en tydelig silhuet, og forholdsvis stor volume, ikke mindst vis der bruges en løst hængende kanin strimmel (Zonker).

Forkroppen, er blevet lavet med al mulig fra dubbing over chenille, og sluttelig her i år 2009, Kaktus chenille. Fluetyperne er fuld integreret i form af krogfluer på alle typer kroge, også alle kendte rør typer er brugt, og vi må virkelig konstatere, at mønsteret, er meget allround, og ikke mindst yderst velfangende.

Det oprindelige grundmønster var bundet på nogle bruneret dobbelt kroge fra WMC, de hedder 9410 BZ, og de kroge erhvervede jeg i Mørrum Shoppen. De er lidt vanskelige at skaffe i dag, men det er en god billig krog, som har godt tag i fisken, når den skralder til Den Simple.

Her er de tre første mønstre i Den Simple, de har mange havørreder på samvittigheden, og kan sagtens bindes op til det moderne fiskeri, som det udføres i åerne i dag, måske en dansk laks kan lokkes, hvem ved!

Navn: Den Simple - Hvidguld.

Krog: WMC 9410BZ str. 6 - 2.
Rib: Brun Bindetråd.
Krop: Mylartube i hvidguld.
Hale: Midt på kroppen - ovenpå mylartuben - Brunsort egernhale.
Thorax: Brun egern dubbing.
Vinge: Brunsort egernhale.
Fronthackle: Brun hanehackle.
Bindetråd: Brun.


Navn: Den Simple - Kobber.

Krog: WMC 9410BZ str. 6 - 2.
Rib: Sort Bindetråd.
Krop: Mylartube i kobber.
Hale: Midt på kroppen - ovenpå mylartuben - Brunsort Mårhale.
Thorax: Brunsort Mårhale dubbing.
Vinge: Brunsort Mårhale.
Fronthackle: Optrævlet kobber Mylar.
Bindetråd: Sort.


Navn: Den Simple - Silvertippet.

Krog: WMC 9410BZ str. 6 - 2.
Rib: Sort Bindetråd.
Krop: Mylartube i hvidsølv.
Hale: Midt på kroppen - ovenpå mylartuben - Hvidtippet egernhale.
Thorax: Hare dubbing.
Vinge: Hvidtippet egernhale.
Fronthackle: Grizzle hønehackle.
Bindetråd: Sort.

                 

På billedet ses, Den Simple i flere varianter, og man må vel konstatere, at mulighederne for at kombineret materialer og farver er uendelige. Vi har valgt at bevare grundmønsteret, og har så bygget de nye moderne materialer, såsom rævehaler og Schlappen ind i serien også, men den kreative fluebinder, kan sikkert finde på mange interessante tiltag, især forkroppen har muligheder, blandt andet, har vi leget lidt med spay hackler, som krops hackel.

Selv om det er mere end 30 år siden, vi satte Den Simple på tegnebrættet, så er typen stadig aktuel. Som kystflue har mønsteret vist sit værd i helt sorte udgaver til natfiskeri, og i lette udførsler med lidt øjne og andet halløj, ja da har temaet være rejer, og det meste af det har virket perfekt.

Jeg håber, at mønsteret / typen Den Simple, vil give læseren inspiration til at udvikle sine egne typer / mønstre, eller bygge videre på Den Simple, som egentlig er et eksempel på, at man sagtens kan lave sine egne fluer, uden det skal være alt for krævende, at være fluebinder.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.


Bind med lektioner - Per Karlsen - del 7


Kystfluer - mønstre og ???

Denne bind-med-lektion nr. 7, vil tage et os smut omkring. simple kystfluer, og binding af disse.

Jeg har haft den store fornøjelse, at være med på kystfluebølgen, i nu mere end 40 år, og jeg fiskede reelt kun med flue på kysten i en næsten 15 årig periode, og var så heldig, at kunne være med til at skabe og forme, især fluerne, til dette, i dag meget populære fiskeri.

Jeg har igennem årene været hele møllen igennem, dels på grejsiden - dels på fluebindingssiden - hvor især materialer og kroge har udviklet sig kolossalt, til en stor industri med mange penge på spil, i en fremragende hobby, som dyrkes af høj og lav, ung og gammel.

Mit forhold til fluer, har i det væsentlige ændret sig, da jeg startede var der ikke noget, at købe, reelt kun å-fluer, og jeg var oppe på hesten ud over stepperne, nyt - nyt, ja en evig ændring i opsætninger af mønstre og materialer, som blev bedre og bedre med årene, og som gav nogle flotte fangster, af alle typer kystnære fiskearter.

Hvor langt er vi så nået? Ja, jeg mener personligt, at alle rammer er sprængt, både på grejsiden, og ikke mindst på fluebindings området, er det hele i fuldstændig i frit fald, hvilket medfører mønstre, som reelt ikke har nogen værdi, andet ved fluestikket.
Er det så negativt, nej slet ikke, for er der ikke nogen, som er kreativ, med de nye fluebindingsmaterialer og bindeteknikker, så sker der ikke nogen udvikling, og reelt er fluebindingen en hobby i sig selv, som virkelig fanger rigtig mange mennesker, en rigtig god ting - nemlig at have en hobby.

Det jeg vil pille lidt ved i den store sammenhæng omkring fluer til kystfiskeri er, at jeg har den formening, at fluerne skal tilpasses til det vi vil fange, og vis vi ser på fangst af ørred, er recepten ganske enkelt, fiskene skal overleve, og det gør de på den føde der på tiden er til stede, sådan har det været i årtusinder, og det ændrer sig ikke, uanset vores teorier om, hvad fisken tror og gør, i en given situation.

Under mine mange foredrag rundt om i landet, har jeg tit fået det spørgsmål, kan du lave den ultimative kystflue til fangst af havørred, og andre fisk arter, der lever kystnært? Jeg kan heldigvis svarer klart nej, det er der ingen grund til at tro, det er ganske simpelt umuligt, at lave en sådan flue, heldigvis - så ville det da være for nemt, og tænk på al den kloge snak, der vil forstumme, vis man virkelig fandt fluen!

Hvad kan vi så, ja i dag er der mulighed for at lave noget, som reelt er skabt til at fange fisk, og det er vel det, som det hele drejer sig om - ikke fordi, der skal fanges fisk med arme og ben, men mere fordi man reelt ser nogle kystfluefiskere, der har forsimplet deres fluesamling, og det er et folkefærd, der virkelig fanger fisk, trods deres fluesamling ligner noget der er løgn, de er nemlig praktikere, og dem kan almindelige lejligheds fiskere lære en masse af!

Det jeg vil frem til er, at jeg vil godt vise omverdenen, hvordan man kan skabe en lille samling meget simple fluer - som i hele sæsonen kan fange fisk, under de rigtige forhold - og det er så heller ikke med fangst garanti, men det giver fiskeren mulighed for at bruge sin tid til aktivt fiskeri, frem for at spekulere på, hvad flue mønster han skal vælge, og samtidig er mønstrene nemme og hurtige bundet, med andre ord, alle kan være med.

Nu kan fluebinding jo også blive så simpelt, at det næsten er løgn, men vis det fanger fisk, så er målet vel nået. Jeg vil fortælle om et meget simpelt mønster, som senere vakte meget stor opmærksom,, og jubel på mine foredrags aftner.

Jeg var havnet på en kystflueplads uden mine fluer, stor katastrofe, husets frue var futtet hjem, så reelt, så havde jeg seks timer, uden andet end min stang - hjul og forfang og mit fotoapparat, og selvfølgelig ingen mobil telefon. Hele miseren skyldes, at jeg aftenen før havde været på natfiskeri i et voldsom skybrud, så alt mit æske halløj, lå til tørring - ja ud af døren - alt glemt.

Min tanke var - satans - rigtig spild af tid, men jeg så gik på jagt i min rygsæk, og finder en pose med nogle løse kroge + noget Tuttan bandage, som bruges til at lave fingerdutter med, så man ikke slider sine fingre i stykker med fluelinen.

Tuttan er celle gummi, dvs. strukturen gør, at det er selv låsende, når det overlappes , så jeg tar min kniv, skærer en to milimeter tynd strimmel af, og opdager, at man faktisk kan binde ”fluer” med det, som det er, så krogen får en hale + lidt krop + thorax, lige som en nymfe, og da jeg også har et par tusch pinde liggende, så får den lyse Tuttan strimmel et par brune klatter, og min tanke er, dur det her?

Jeg sætter Tuttan fluen på forfanget, går ned til vandkanten, og tester lige fluen. Det ser noget underligt ud, men hale stumpen vibrere under fremdrift, så jeg går i gang med det praktiske fiskeri, og efter ca. halv time, så banker fætter ørred på, og op stryger en flot forårsfisk, hvor fluen sidder dybt i svælget - 51 cm. - 1450 gram, og maven proppet med vandlopper, og bitte små næsten gennemsigtige Gammarus. Jeg må ligge nye bevikling på krogen flere gange den dag, og jeg får i alt seks stk. havørred i forskellige størrelser på Tuttan fluen.
           

Som det ses på billedet, så er der ikke megen flue i det her, men jeg fik gjort opmærksom på den, ved flere lejligheder, blandt andet ved et foredrag i Horsens.
Man kender alle situationen, foredraget er forbi, og man er samlet til kaffe, øl og god eftersnak, og der er altid en, i sådan en flok, der skal kloge sig, ud over alle grænser, og det var også tilfældet her.

Jeg havde placeret mig inden for hørevidde, og den kloge snak gik på fluematerialer i topklasse - ditto fluestik, og hvor hurtigt en erfaren fluebinder kunne vikle en god fangstbar kystflue, og mit indtryk var, at "Kloge Åge" var overbevist om, at det hele skulle være i topkvalitet, til meget dyre penge.

Vedkommende mente, at det med binding af fluen, kunne ordnes på små fire til fem minutter, og jeg tænkte, nu tar jeg røven på ham, og jeg fortalte flokken, at jeg kunne klare sådan en flue på under 30 sekunder! Jeg var godt klar over, at nu, trådte janteloven i kraft, der var meget stille, også da jeg fandt remedierne frem til binding af Tuttan fluen. Krog + Tuttan i strimler, og en tusch, og så blev Tuttan bundet i hånden + malet lynhurtig med tuschen, og hele flokkens øjne stod på stilke, jo jeg hyggede mig, da fluen gik på omgang.

Jeg behøver vel ikke, at gøre opmærksom på, at den lille seance, fik folk op på stolen, og det lokale apotek og sygehus, fik brugt deres Tuttan bandage. Dette her kunne vel være et eksempel på, at man slet ikke behøver, at gå bananas i dyre materialer, og komplicerede flue mønstre, som er talt frem i medierne.

I det følgende vil jeg give mit bud på, hvordan man hurtigt, og nemt kan lave sig et sæt ægte ”fiskefluer”, som også kan bruges i å - sø og p&t, det er kun et spørgsmål om, at tro på det man laver, og så er mønstrene nemme, og ikke mindst hurtige at binde, men der er reelt ikke noget nyt under solen.

Et standard mønster, som Red Tag Palmer, er en klassiker, som det altid vil være et forsøg værd, reelt over hele verden.

          

Det oprindelige mønster ser sådan ud.

Navn: Red Tag Palmer.

Hale: Rødt uldgarn.
Krop: Fire til fem påfuglhearl sammen snoet med bindetråden.
Palmer hackle + Fronthackle: Brun hanehackle - laves ud af en fjer.
Bindetråd sort.
Krog typer: Alle typer!

Efterligner rejer og tanglopper + tanglus.

Man kan vælge flere teknisk ting, med indbinding af palmerhacklet, men jeg synes, at det er sagen, at binde fjeren ind ved øjet, vikle tre omgange til fronthacklet, og så lave et palmerhackle af resten af fjeren, som så låses med bindetråden. Jeg bruger den metode, at bindetråden bliver efterladt ved halen, og så låses palmerhacklet + fronthacklet med den.

Til kystfluerne, kan det godt betale sig, at få låst palmerhacklet med 0,20 mm. nylon line, det holder på påfuglhearlen, og giver et stærk aflåst hackle, og snøren holder samtidig godt på det noget skøre påfuglhearl.

De moderne Red Tag Palmer giver mulighed for, at mønsteret får flere gode imitations tiltag. Her snakkes om palmer hackel og fronthackle, af brun spey hackle, det giver en større flue, og er meget levende. Ud over spey hackel, kan både palmer og fronthackle laves af brun twistet rævehår + ved at mikse alle typer hår, og eventuelt sætte et brunt marabu front hackel på, ja så er der rigtig mange muligheder, ud fra grundmønsteret. Kroppen kan også udskiftes fra påfuglhearl til dubbing eller flash, så har man en helt moderne effektiv flue.

En fluetype, som egentlig stammer fra åen, er Hares Ear, og den består af følgende:

Navn: Hares Ear.

Krop: Uld fra harens ører - dubbes på i en dubbingløkke.
Bindetråd: Gul.

Krogstørrelser 8 - 14 i alle typer.

Efterligner Vandlopper - Gammarus og Mysis.

Hares Ear kan være utrolig effektiv om sommeren, især når fiskene markere sig i overfladen. Kan farvevarieres i det uendelige, laves oftest let belastet!

En anden type fluer er P.K. Mysis, et mønster der så dagens lys i starten af 1980, og som igennem årene har fanget masser af fisk, et simpelt mønster, en rigtig arbejdshest, som man egentlig ikke helt ved, hvad fiskene tager for, men den virker.

Navn: P.K. Mysis.

Krop: Lys hare uld i dubbingløkke.
Palmerhackle: bundes ind ved bagenden af fluen, og vikles fremad, så hacklet er størst bagtil - beskidt Grizzle hackle, i så ringe kvalitet, som det overhovedet kan købes!
Rib: Flashtinsel i farven pearl - ca. 2 mm. bred!
Bindetråd: Lys oliven eller hvid.

Krog: Alle typer - gerne i små størrelser.

Efter ligner i første omgang Mysis, men tages sandsynlig også for Glaskutling og andre helt små fiskearter.

Mysis kan farvevarieres, både på krop og i palmerhacklet, en lysebrun model er super, når der fiskes op af blæretangen, sent om aftenen, da er det ofte brune Gammarus, som fiskene har i maven, dem har fisken pillet ud af blæretangen, og hugger ofte meget voldsomt, når man kaster små 5 -10 cm. fra tang klatterne.

I de senere år har jeg laver mine personlige Mysis varianter, med et meget luftigt Palmerhackle, af hår fra en dansk ræv, især de fine hår fra bugskindet er fremragende, og de skal twistes med let hånd, og ikke være for langhåret!

Et mønster til efterligning af fisk, og især hundestejler, er mønsteret Stickleback, som Steen Ulnits for nu snart mange år siden, bragte på banen, er et meget effektiv mønster.

Det oprindelige mønster til dansk kystfluefiskeri, så sådan ud:

Navn: Stickleback.

Rib: Oval Sølvwire.
Krop: Fald sølvtinsel.
Vinge: Sort egernhale - kraftig!
Øjne: 2,5 mm. kugleøjne - eventuelt bundet under krogen.
Bindetråd: Sort.

Efterligner: Småfisk.

Stickleback kan i dag laves på mange måder, og jeg har normalt mine mønstre lavet med vinge af ræv, eller en sort zonker strips, og så bruger jeg store 3 mm. kugleøjne, så fluen kan gå ned i stærk strøm. Vil man have noget mere vægt i fluen, kan den vægtbelastes, med de noget tungere flaskeøjne, men stadig bundet på under krogen, og kroppen laves af forskelligt farve Flashrør, og Flashtinsel.

Har man messing kugler eller tungstens kugler, så kan alle typer kystfluer sagtens belastes med dem, og jeg vil da prøve en Stickleback med tungstens hoved på et af de rev, jeg nat fisker på, ved given lejlighed, for stedet har i perioder en strøm, som er lige så stærk, som en brusende elv, og kunne godt bære en sådan belastet flue, meen spørgsmålet er vel mere, om man kan kaste sådan en fætter, uden at skulle bruge både styrthjelm og sikkerhedsbriller!

De nævnte mønstre, er i min verden rigelig til at begå sig hele sæsonen på kysten, og er man af den type, der ikke går så højt op i, hvad der skal bruges i å - elv og put & take, ja så kunne mønstre sagtens bruges de steder også, og fange fisk! Nu er jeg selvfølgelig på det rene med, at der i opstillingen af mønstrene her, mangler børste orme - tobis og kutlinger, men jeg er ikke sikker på, at med de mønstre ekstra i kasserne, at der fanges flere fisk.

For at det nu ikke skal stå hen i pjat det hele, har jeg listet nogle link op, som jeg personlig har været meget glad for, at kunne nærlæse, dels er der noget historik og god lærdom på de sider, og så er det al almindelighed nogle meget erfarne praktikere ud kystfiskeriet, der giver gode råd, både i det praktisk kystfluefiskeri, men ikke mindst på fluebindingsområdet.


Bind med lektioner - Per Karlsen - del 8

Tunge rør til sæson start.

I lektionen bind med 8, vil jeg kort give et bud på, hvordan jeg takler nogle situationer med tunge rørfluer, til brug ved en evt. høj vandstand ved sæsonstart.

Forhistorien omkring de tunge rørfluer, var en lille snak med husets frue omkring mønster typen Frances. Jeg havde i tidernes morgen, da vi bandt rigtig mange fulddressed laksefluer, bundet en ganske lille serie af de originale Frances, og jeg kunne huske, at det var en rigtig møg flue at binde. Teknisk ikke mere besværlig, end de fleste typer rørfluer man i dag roder sig ind i, men dengang var jeg ikke begejstret for materialerne, og opbygningen af fluen.

Det mønster jeg husker bedst, var Black Frances, som dengang så sådan ud:

Navn: Black Frances.

Rib: Oval sølvwire
Hale / Antenner: Fire til seks brune hackle stammer
Hale Lille bundt af chokolade brun Polar ræv.
Krop: Sort uldgarn.
Hackle: Brun hane hackle.
Bindetråd: Sort
Hoved: Gul DFM lak.

Den del af mønsteret, som blev brugt til hale, er fjerstammer fra hane hackler, der så er strippet, og jeg kan huske, at det tog en laang tid at lave de dele + indbindingen drillede mere end godt var, og den færdige flue med taperet krop lignede noget der var løgn, især når fisken havde haft fat i hale og krop. Jeg brugte mønsteret et par sæsoner i Gels Å og Konge Å, og havørrederne, og de større bækørreder, var egentlig begejstret nok for fluen, men jeg opgav mønstret, mest fordi tiden med bindingen kunne bruges bedre.

Skæbnen ville så, at jeg i nyere tid, har fået flere henvendelser om binding af Frances mønstre, og jeg lavede en del forsøg, men fik ikke rigtig brugt tingene i praksis, men fik rutine med at binde fluerne, og jeg har i dag, flere varianter af Frances på tegnebrættet, de skal bare bindes, når tiden er til det.

Det skal nu ikke forhindre mig i, at give nogle tricks videre, så mit oplæg til binding af moderne Frances mønstre vil være, som følger:

Tunge rørfluer kan bygges op med mange forskellige typer vægte. En måde at vægte på, er at få langt sine normale belastninger over på et rør, såsom Bottle Tubes og US rør + evt. kugler i relevant størrelse.

Et mønster, som Frances, er lidt vanskelig at bygge op, da forkroppen er en konus, og da er Bottle Tube gode at videre bygge på, da de i forvejen er tapereret.

Arbejdsgangen vil være, at få nogenlunde balance mellem krog og vægtene, men det afhænger af opsætningen af flueline og forfang, samt stangens vægt klasse.

En måde at lave eksempelvis Frances mønstre på kunne være:

Bottle Tuben limes fast på røret ca. 15mm. fra enden - der vikles underbevikling på kroppen med antron garn - herover ligges uldgarnet, som danner en forholdsvis tyk krop. Der startes fremme ved Coneheaden med uldgarnet, som køres henover opbygningen med 2 omgange ude over halen, og der vikles tilbage, så kroppen bliver tyk og taperet.

     

Hacklet til Frances laves på flere måder, jeg vælger at lave et palmerhackle, hvor hacklet låses af ribben. Jeg benytter en tynd guld eller sølv rib, og den tynde udgave er valgt, da den låser hacklet effektivt, og trænger en lille smule ned i ulden, og bliver herved nogenlunde beskyttet mod skarpe fisketænder!

Ved mindre rør længder, må der tages hensyn til balancen, og da er krogen en faktor for, hvordan man vil vægte, dels skal vægten inde på kroppen, og Coneheaden matche krogen, og det er ofte en ukendt faktor, da fiskeren sandsynligvis har sin egen favorit krog.

Valg af især Conehead, må bero på det vand, der skal fiskes i, og hvad grej man vælger, men normale standard Coneheads i 5 mm. + 6 mm., er ikke for voldsomme. Vil man have ekstra vægt er tungsten et middel, men da mener jeg ikke, at der så skal være vægt midt på kroppen, så bliver det nok lige lovligt tungt at kaste med, på almindeligt fluegrej.

De nye tiltag fra Firmaet Eumer (Finland) har færdige Frances kroppe i messing, men de er ikke længere end 25 mm., så til store Frances, virker store rør fortrinlig, på normal vis.

Jeg binder P.K.s Røde Frances på flg. måde:

Forberedelse til ubelastet mønster:

(Rører forberedes til, at der kan vikles en konisk krop

Der limes et tykkere stykke på inderrøret, som fikseres med bindetråden i begge ender. Surringerne limes to gange!

Halen af SpanFlex bindes på ved at duble elastikken, og bindes så på over og undersiden af røret. Der limes efter løkken til hacklet er klar gjort, uldgarnet trækkes godt til!

Kan farvevarieres i det uendelige!)

      

Navn: P.K.s Røde Frances.


Hale: Fire stk. SpanFlex i Tan.
Hale: Twistet mørkebrun ræv.
Krop: DFM rød uldgarn, taperet med front spids!
Rib: Guldwire.
Palmerhackle: Furnace hane - lange!
Bindetråd: Rød.
Hoved: Rødt.

Ud over standard mønstre / farver, så arbejder jeg også med Frances typer, der har palmerhackle af Spey fjer, og farverne variere jeg akkurat, som flueserien Lollipop (Se bind med 1), dog bruger jeg en lidt anden teknik på kroppen, når jeg omsætter Lollipop til Francis, da ribber jeg med en ekstra farve, frem for at kropsdele farverne, så opnår jeg en god effekt, og ribben kan uden besvær følge den koniske krop.

Selve halen / antennerne har jeg i dag udskiftet med materialet Span Flex i tan (Produkt fra Wapsi) eller andre relevante farver i produkter, der er lig Span Flex.
Span Flex er gummi produkt, lig en elastik, men er forberedt til ikke at mørne! og de kan give haler / antenner på små fem til ti cm. længde.

Diskussionen omkring, hvor meget hackle Frances fluer skal have, er i min verden meget kort, jeg mener, at det må binderen selv vurdere. Mit synspunkt er, at er der meget vægt på, så betyder omfanget af hackel ikke alverden, andre vil sige tag hacklet af, så går fluen ned omgående, og det er jo et tiltag, man selv må vurdere!

Når man i dag vægter sine rørfluer, så må man jo i sagens natur foretage sine afprøvninger, der kan virkelig være forskel på måden fluerne ter sig i vandet, så der kun en vej, ud og prøve ved vandet, få tunet sit setup, og noter, hvad for kroge, og vægte, der er sat på røret, og ikke mindst få noteret placeringen af vægten på røret, da har man en god chance for at kunne gentagen en evt. succes.

Halen med Span Flex kræver nogen gange en justering, og vis man bruger 3 krog hele tiden, så kan det betale sig at indbinde fire til seks Span Flex ovenpå røret, så hægter halen ikke op i krogen. Tilsvarende kan den twistede hale trænge til en justering i længden, da kan man forsigtigt brænde spidserne eller rive spidserne ved hjælp af neglene.

Nu er Francis mønsteret jo kun et oplæg, og med de moderne materialer, så kan man jo afprøve flere ting på mønsteret, og halen er jo et kapitel, hvor der kunne ændres meget, ligeså med kroppens materialer og farver. Hacklet kan jo beholdes helt traditionelt med fjer, men kanin og ræv twistet, især på små størrelser, er vel i frit fald og bør vel afprøves?

Jeg håber at opsætningen her vil give fluebindere lyst til at prøve typen Frances.

Her er et par link, som har hjulpet undertegnede med oplysninger omkring mønstertypen Frances:

http://www.eumer.com/
Tilbehør til fluebinding, forhandler i Danmark, blandt andre Go Fishing i Odense.

http://globalflyfisher.com/patterns/showpattern.php?id=47
Mønsteret Black Frances.

http://www.helmsdalecompany.com/index.php?act=viewProd&productId=254
Frances varianter til norske forhold.

http://www.frances.is/english.asp?p=vorur&f=64
Francis varianter.

Knæk og bræk fra
Per Karlsen.


Bind med lektioner - Per Karlsen - del 6

Traditionelle vådfluer, i en moderne tid...

Jeg havde været i gang med at se på ældre fiskebilleder, og mit barnebarn på snar 3½ år, var vældig interesseret i de flotte mange farvet bækørreder, der var på fotos, fra de sønder jyske åer. Hun spørger til fluen, som sad solidt i fiskens kæbe, og jeg holdt et lille foredrag i børnehøjde, om det gamle mønster March Brown, som netop denne fisk havde inhaleret, godt og grundigt.

Ja, dengang i 70erne, da morfar var ung, da var traditionel vådflue fiskeri, en ganske almindelig underholdende disciplin, og der blev fisket med både 1 - 2 - og 3 fluer på forfanget, vådfluer forstås, bundet med ægte fjervinger, og vi fangede rigtig godt på det setup, også flere dubletter.

Jo det var en herlig tid, med Splitcane ala Hardy og Pezon & Michel - glasstænger, og senere de første kulstænger fra Fenwick og Thomas & Thomas.

Mit blik fanger samtidig en fluetavle, fint indrammet, som pryder mit hobbyrum, var de ikke lavet til undervisning i fluebinding i midten af 70erne? jo, gad vide om man overhovedet bruger disse fluer her i 2009?

For mit eget vedkommende, går der længere og længere imellem jeg fisker traditionelt, og enkelte gange hver år, har jeg fornøjelsen af, at binde fjervingede vådfluer, oftest til gamle slidte kollegaer, som skal fange årets laks i Norge, eller blot op i fjeldet efter ørred og Stalling.

Jo de gamle gutter bliver ældre, det kniber med at se til fluebinding, men så har jeg da fornøjelsen af, at komme til eksamen i binding af fjervingede vådfluer, de ved nok hvad de vil have, men sjovt nok, så ligger den teknik stadig på rygraden, og fluerne bindes lige så lystigt, som for snart 40 år siden.

Under en snak med en meget erfaren herre ud i vådfluer, han er i dag 81 år stadig så aktiv, som bentøjet nu tillader, går snakken på, hvordan jeg ville pynte gamle vådfluer op. Han er af den type, der sagtens kan finde på at afprøve nye mønstre, selv om han sværger til det konservative valg, indenfor vådfluer, så fisker han havørred med flere af de moderne typer, som han grinende kalder, over pyntede juletræer.

Nu er det i min verden ikke nyt at lave om på gamle kendte fluemønstre, dels har jeg den indfaldsvinkel, at binding ikke behøver at være al for besværlig, og fluen skal kunne holde, og fange mange fisk, så jeg har da et par forslag til, hvordan traditionelle mønstre kunne laves om til moderne fluer, uden at miste den magi, som storfangere oftest har.

De fleste mønstre med fjervinger, har desværre den skavank, at de ikke holder til alverden, slet ikke med den kvalitet, vi i dag får sving fjerene i, men som erstatning, er hårvinger jo oplagt, og hår typen kan jo varieres i det uendelige. Jeg foretrækker til de små størrelser, både enkelt - dobbelt og trible kroge, at bruge kanin hår, dels er det dejligt levende, og dels er der ingen begrænsninger i farverne.

Mange af de traditionelle vådfluer, har hale og hackle af enten hane eller høne fjer, men her vælger jeg også kanin hår, mest fordi det holder længere, og er mere levende.
I de senere år, er det blevet moderne at give sine fluer en form for Zonker vinge, dog ikke bundet ned to steder, men en løst hængende hår strimmel, oftest klippet i en trekant på spidsen, det giver en meget levende og aktiv flue, som fanger rigtig godt + det er rigtig nemt at binde en vinge ordentlig på.

Længden af kanin strimlen skal man lige tune, for lang, ja så hægter vingen op - forkort, ikke meget liv. Jeg bruger en gammel tandbørste til at rede vingen ud med, når den er tør efter brug, så har man altid en rigtig god nystrøget vinge, på sine vådfluer.

På større fluer, er det vel et temperament spørgsmål, hvad man bruger til vinger, jeg bruger det hele, især Jans Mørrums Flue, mener jeg skal have fjervinge, men der er jo laksefiskere, der længe har lavet den vinge om til hår, det fanger det hele, vis man tror på det!

Den før omtalte March Brown, er jo et kultur mønster, meget gammelt og brugt i mange år, og har jo nok fanget det den skal, i sin oprindelige udførsel.

Jeg lavede for nu snart mange år siden mine March Brown om til især mit havørred fiskeri i små vandløb. Det var mønstre, som var ualmindelig velfangne i spritklart vand, især til sommerens natfiskeri, var disse varianter brugbare.

Ændringerne lå i at lave vingen med kanin hår + lidt glimmer, og så erstatte kroppene med moderne dubbing, såsom Light Brite i kobber - pearl - sølv og guld. Samtidig blev hackler og hale også erstattet med kaninhår, eller andet hår med samme struktur. Hår haler + hackler holder noget længere, og giver fluen et andet liv og silhuet.

De anviste mønstre, er et forslag til at lave sine vådfluer til moderne udgaver. Materialevalget kunne være alt mulig andet, men de her mønstre har givet resultater i det nordiske fiskeri, både laks, og de mere traditionelle fiskearter, som stalling - bækørred og regnbueørred.

Skulle man have lysten, så kunne store krogstørrelser jo omformes til det danske havørredfiskeri, og skulle der ryge en laks på i stedet, ja så er der vil heller ingen protester over det.

                    

Navn: March Brown Spec.


Tag: Ambulancefarvet bindetråd.
Hale: Agerhønefarvet kaninhår.
Rib: Gul flossilke.
Krop: Lys Hareuld.
Falsk hackle: Brun meleret agerhøne.
Vinge: Agerhønefarvet kaninhår + fire strå mørk kobberfarvet flash.
Bindetråd: Ambulancefarvet.
Hoved: Ambulancefarvet.


Navn: March Brown Guld Spec.

Tag: Guld tråd 0,6 mm.
Hale: Agerhønefarvet kaninhår.
Rib: Guldtråd 0,6 mm.
Krop: Light Brite guld.
Falsk hackle: Lys meleret agerhøne.
Vinge: Agerhønefarvet kaninhår + fire strå guld tinsel.
Bindetråd: Sort.
Hoved: Sort.


Navn: March Brown Silver Spec.

Tag: Wire tynd Pearl Flash.
Hale: Agerhønefarvet kaninhår.
Rib: Pearl Flash.
Krop: Light Brite Polar Pearl.
Falsk hackle: Mørk meleret agerhøne.
Vinge: Agerhønefarvet kaninhår + 4 strå Krystal Flash i Pearl.
Bindetråd: Sort.
Hoved: Sort.


Navn: March Brown Kobber Spec.

Tag: Kobbertråd 0,6 mm.
Hale: Agerhønefarvet kaninhår.
Rib: Kobbertråd 0,6 mm.
Krop: Light Brite Kobber.
Falsk hackle: Mørk meleret agerhøne.
Vinge: Agerhønefarvet kaninhår + fire strå Kobber Flash.
Bindetråd: Sort.
Hoved: Sort.


Navn: March Brown Standard.

Hale: Agerhøne brunmeleret hackle fibre eller brunmeleret kaninhår.
Rib: Gul flossilke.
Krop: Lys Hareuld.
Hackle: Brun meleret agerhøne eller twistet brunmeleret kanin hår
Vinge: Brunmeleret egernhale.
Bindetråd: Sort.
Hoved: Sort.


Navn: March Brown Zonker.

Hale: Agerhøne brunmeleret hackle fibre eller brunmeleret kaninhår.
Rib: Gul flossilke.
Krop: Lys Hareuld.
Hackle: Brun meleret agerhøne eller twistet brunmeleret kanin hår
Zonker Vinge: Brunmeleret kanin strip i. 2 mm. bredde.
Bindetråd: Sort.
Hoved: Sort.


Navn: March Brown Kanin.

Hale: Mixet fibre fra brunmeleret agerhøne brystfjer + mørk grå brun kaninhår.
Rib: Gul flossilke.
Krop: Twistet lys hare uld eller rævedubbing.
Vinge: Mørk grå brun kaninhår.
Fronthackle: Twistet fibre fra brunmeleret agerhøne brystfjer + mørk grå brun kaninhår.
Bindetråd: Rød.


Bindeteknisk, kan man vælge at lave sine fluer både tyndt og meget dressed, mest for at få fluer med forskellig synlighed. Jeg bruger forholdsvis tynde flash typer til at blande i vingerne, og grunden til at de skal være tynde, er at jeg synes, der er meget liv med de helt tynde typer, og jeg over dresser ikke vingen, ca. fire strå i gennemsnit er rigelig, og så ikke alt for lange, ellers hægter vingen op!

Mit krog valg, er altid kvalitets kroge, både i laksekroge og brunerede kroge, men jeg ser også på wire tykkelsen i mit valg af kroge. Sommer fiskeriet foregår med tynde lette udførsler, og de tunger typer til forår og efterår. Jeg bruger både enkelt kroget - dobbeltkroget og i nogle tilfælde treble kroge, og jeg variere med standard udførsler i sorte laksekroge, og de blanke og brune standard dobbeltkroge, som jeg lader overlappe hinanden i størrelserne.

Jeg håber med oplægget her, at man evt. kunne fristes til at gå en tur med en omgang ægte traditionel vådflue fiskeri, nedstrøms på jagt efter bækørred og Stalling, eventuel også med lidt ældre grej og 2 -3 fluer på forfanget, det er i min verden ægte hygge, og ens børn og børnebørn kunne sagtens kobles på, der kræves ikke så meget plads ved den type fiskeri.

Ønsker man lidt inspiration, omkring de originale vådfluer, så er der her et par link, som er værd at besøge:

http://globalflyfisher.com/patterns/bergman/index.php

http://www.karupaa.dk/dk/default.asp?id=90&gruppe=Vådfluer

http://www.fluepapiret.dk/

De typer, som har Zonker vinger, er for det meste inspireret, af de noget større havørred og lakse fluer, men har man adgang til strips i 1 - 2 mm. bred, så kan man sagtens, skalerer sine fluer helt ned til str. 14. De link her kan give en ide’ om, hvordan man arbejder med Zonkers materialer generelt:
JSN Dome is designed by JoomlaShine.com