Momenter i den moderne danske lakseflue

Når man i dag tager et kig hen over de rigtige dygtige fluebindere, der findes her i Danmark, så er der jo nogle navne der popper op, og nogle af dem er jo selvfølgelig grundet deres færdigheder ud i praktisk fiskeri, kendt igennem artikler og bøger. Men der er også en lille flok, som er usandsynlige dygtige håndværkere, og disse er jo fremme i skoene, når der afvikles danske mesterskaber, men ikke mindst sørger de for, at være på plads på diverse messer, hvor de delagtiggøre os andre dødelige i fagets finurligheder, og de fleste af dem er jo i hvert fald i første division indenfor bindingen af lakse fluer.

Hvad er der så bidraget med, jo det jeg vil sætte lidt op, er udviklingen over tid, hvor man går fra fulddressed laksefluer - til hår fluer, med en mellemstation, der hed Stackwings.

Jeg har været heldig at kunne følge hele udviklingen, og bandt i mange år fulddressed laksefluer i større mængder, både til praktisk fiskeri, og til pyntefluer, altså ramme fluer. Det var en lang proces, med meget brug af tid på materiale kendskab, og at finde ordentlige materialer. Det var kostbart, både i tid og økonomi, især i midten af firserne, blev det simpelthen for dyrt, at ofre pengene på fulddressed materialer, og vi fik også mulighed for omkring 1987, at overgå til hår fluer.

Det var lykken, meget nemmere, og med helt nye muligheder, og indfaldsvinkler til nytænkning, kom hurtigt i gang, og man gik meget hurtig fra fiskeriet med fulddressed til hår fluer, og i den skrevne del at informationerne, var der ingen tvivl om, at Jan Grünwald, absolut bidragede med nye ideer, ikke mindst i hans fremragende bøger.

De mennesker, der fastholdt de fulddressed lakse fluer, var absolut specialister, som Svend Christensen fra Odense, og han blev en legende, som oplærte mange ud i faget, og senere kom der nogle af hans elever på banen, rigtig dygtige bindere, som blev danske mestre, og her tænker jeg specielt på Michael Andersen (Den Fynske Gartner).

I de senere år, hvor man regner FFFDs fluemesser for samlingsstedet for eliten indenfor fluebindere, har man jo set en del seriøse bud på folk, der virkelig mestre den fulddressed lakseflue, det gælder; Henrik Strandgård, Kim Rasmussen fra Salmo Fly, og ikke mindst Tommy Olinsson fra Danish Fly Design, men mange af de nye fluebindere har vel egentlig denne hobby mere som et prestige og konkurrencemoment, end egentlig hensigt, at bruge fluerne til praktisk fiskeri.

I 1993, blev der mulighed for at omgå fulddressed laksefluer på ny og lidt anderledes, men meget spændende måde. Manden der bragte metoden frem i Danmark, var dansk amerikaneren Poul Jørgensen, en meget dygtig formidler af fluebinding, hans metode hed Stackwings, "stablet vinger".

Ideen er kortfattet, at man klipper et segment ud af forskellige fugles vinge fjer, det kan være det oprindelige materiale schlappen, eller der bruges fjer fra gås eller kalkun. En vinges sektioner, kan bestå af for eksempel farverne, rød/gul/ blå/grøn og med en stribe brunsort kalkun halefjer øverst, så har man en traditionel farvesammensætning, som også bruges i de klassiske fulddressed.

Forskellen på traditionel og Stackwings er, at den traditionelle laksevinge er strøget sammen, så hver farve ligger ovenpå hinanden, ganske tydelig afgrænset, af hver enkelt farve. Stackwings laves på en lidt anden måde, idet man ligger farverne ovenpå hinanden, og reder fibrene ud, så farverne blandes, dog således, at når vingen bindes på krogen er den mørke del, altid øverst i vingen.

For at understøtte og adskille de to sider i stackwingen, bruger man, at der bindes en blød hårvinge, gerne i sort, som støtte for fjervingen, (husk at hårvingen ikke skal være meget længere end 3/4 af fjervingens længde!).

Til fluer i mindre størrelser, kan det betale sig at lave stackwingen af schlappen, det er fjer fra kokkens halefjer, eller andrikkens, og disse fjer giver en fin silhuet i vingen. Til fluer over størrelse to, kan det være svært, at få schlappen fjer, der er lange nok, så her bruges de traditionelle gåsefjer.

Da Stackwings giver rig mulighed for at eksperimentere med materialerne, så er der ikke noget ondt i, at prøve fjer fra andre fugle, som hejre, svane og ikke mindst de nye kunstige vinge materialer, kan bruges til Stackwings. Det oprindelige materiale til Stackwings - Schlappen, kan i øvrigt bruges til en masse ting på laksefluen. Som hackler, haler, palmerhackle med mere.

Hvad der kan laves af ting og sager, er det kun fantasien, som sætter grænser for, og der er virkelig muligheder for selv at skabe sine egne mønstre, og ikke mindst at prøve at tilpasse de nye ting, såsom hår og flash, så det hele går op i en højere enhed.

Kroppene på traditionelle fulddressed lakse fluer kan bibeholdes både, når talen er på Stackwings og hår fluer, men mange vælger, at lave kroppene, så de passer ind i et eventuelt nyt system.

I dag er der ikke mange, som bruger Stackwings, det er lidt ærgerligt, for de fanger godt, og man kan så sige, selvfølgelig gør det, det ville være underligt andet, mest set ud fra at fulddressed mønstre, har været brugt i mange generation, men stor succes, så light udgaverne skal nok slå til også!

Jeg underviste en del i binding af Stackwings i begyndelsen af 90’erne, og så, at det var en nemmere måde, at få lokket de helt unge i gang med laksefluerne, men hår fluen slog hurtigt til, det var trods alt noget nemmere, og efter en fire til fem år, så røg man på hår fluerne i undervisningen, og Stackwings blev næsten glemt.

Det mærkelige var, at der med det samme var krig på kniven med de bindere, der mestrede fulddressed fluer, og så de bindere der tog Stackwings til sig, man mente simpelthen, det var snyd at kalde Stackwings fulddressed fluer, jeg tog nu ikke den store notits af den snak, jeg brugt mine Stackwings i praksis, og især havørrederne i Karup Å, var på dupperne, når de blev brugt.

Jeg vil da opfordre de kreative fluebindere til at stikke snuden i Stackwings, det er et område, som kan være spændende og meget vidende, og så er det fluer, som sagtens kan bruges i det moderne fiskeri. Teknisk, er der ingen tvivl om, at behersker man teknikken med binding af fulddressed fluer og Stackwings, ja bliver man en bedre fluebinder generelt.

Tavlen med forslagene til Stackwings er blot vejledende, og mønstrene er reelt kun forslag til en serie fluer, som kan bindes på en relevant krogstørrelse, og så tages i brug, fangst garanti giver jeg aldrig, men det glæde mig usigeligt, når nogen fanger fisk på respektive forlag.
 
           

Om de nævnte personer i artiklen, er der kun at sige, at det kunne være så mange andre, men at jeg personlig fremhæver netop dem, grunder i en faglig respekt, og det faktum, at de er utrolig dygtige håndværkere.

Følgende mønstre har været hittet, når talen er på binding af Stackwings, og de er jo traditionelle og meget kendte, 

Navn: Green Highlander.

Tag: Oval Sølvtinsel/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsherl.
Krop:1/3 gul flos + 2/3 Green Highlander sæluld.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Green Highlander.
Falsk Hackle: Gul.
Vinge: Under egernhale med orange spidser. Mellem gul/orange/grøn gås. Over Brown Mallard og Topping.
Bindetråd: Sort.
 

Navn: Jock Scott.

Tag: Oval sølvwire/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsehearl.
Krop: 1/2 gul flos og 1/2 sort floss.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Sort.
Falsk Hackle: Ufarvet perlehøne.
Vinge: Under: Brun ræv - Mellem: Gul/blå/rød gås - Over: Sort gås eller Bronze Mallard.
Bindetråd: Sort.
 

Navn: Silver Doctor.

Tag: Oval sølvwire/ gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Rød strudsehearl.
Krop: Flad sølvtinsel.
Rib: Oval sølvwire.
Falsk Hackle: Et: Teal Blue - To: Ufarvet perlehøne.
Vinge: Under: Hvidtippet egern hale - Mellem: Gul/rød/blå gås - Over: Påfugl vingefjer og topping.
Bindetråd: Rød.
 

Navn: Black Doctor.

Tag: Oval sølvwire/ gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Rød strudsehearl.
Krop: Sort flossilke.
Rib: Oval sølv wire.
Palmer: Sort hane.
Falsk Hackle: Blå perlehøne.
Vinge: Under: Brunmeleret egernhale - Mellem: Blå/gul/rød gås.
Over Bronze Mallard og topping.
Bindetråd: Rød.
 

Navn: Silver Grey.

Tag: Oval Sølvwire/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsehearl.
Krop: Flad sølvtinsel.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Badger.
Falsk Hackle: Ufarvet perlehøne.
Vinge: Under: Hvidtippet egernhale - Mellem: Gul/blå/grøn gås.
Over Grey Mallard og Brown Mallard og topping.
Bindetråd: Sort.
 

Navn: Kate.

Tag: Oval sølvwire/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsehearl.
Krop: To tørn rød flossilke og rød anseal.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Rød.
Falsk Hackle: Gul.
Vinge: Under: Orange/hvidtippet egernhale - Mellem: Gul/rød/blå gås.
Over Bronze Mallard og topping.
Bindetråd: Sort.

Krogene til binding af fulddressed og Stackwings vil jeg anbefale ikke bliver for små, men generelt, så bruger jeg samme typer kroge, til hår fluerne også.

Skulle man finde på at lave en flot flue til indramning, så ville jeg ofre en rigtig flot krog også, det koster, men det er nu lækkert, at have en indrammet flue i hobbyrummet, man selv har bundet, eventuelt også opfundet, om ikke andet for at blære sig lidt!

Mvh
Per Karlsen.

 

Pink Magnussen - tidlig lakseflue

Sammen med Lollipop mønstrene har jeg i en halv snes år, hvert år bundet nogle meget store fluer op, til sæson start i de nordiske elve.

Jeg har nogen gange synes, at det er lige lovligt voldsomt med de helt store rørfluer, men ok, har man vand - grej og omstændighederne til det, så et det jo ok, især set ud fra, at man tidligt på sæsonen godt kan have ret voldsomt vand, med høj vandstand osv., og man har sandsynligvis også betalt for en ren flue zone, så der er kun en vej, vis man vil forsøge at fange laks, på med nogle store klumper, og da er de store rørfluer jo effektive nok.

I den serie af store rørfluer, jeg normalt binder, er det farverne, sammen med størrelsen, der dominere. Fluen er oftest 50 mm. - 80 mm. lange, det svarer fra 2’ - 6’, og så er mønsteret godt klædt på, med fluoriserende farver, som hoved dele, og så et godt stor conehead, som godt kan tåle at være af tungsten.

De mønstre der er tale om, kunne se sådan ud her, med især mønsteret Pink Magnusson, som favoritten:

                      

Navn: Pink Magnussen.

Rør alle typer.

Tag: Oval sølvwire
Hale: Pink rævehår.
Rib: Oval sølvwire.
Krop: Light Brite pearl.
Palmerhackle: Orange Whiting Spey hackle.
Vinge: Under Pink ræv + seks strå grøn flashtinsel.
Over: Mørkebrun ræv + seks strå mørkt kobber tinsel
Sides: Junglecock.
Fronthackle: Pink Twistet rævehår - langt!
Conehead: Ambulancefarvet.
Bindetråd: Hvid.

Navn: GRC 21 Grøn.

Rør: FFTS DFM Lime.
Vinge 1: DFM Lys grøn ræv + seks strå Flashabou pearl/olive.
Vinge 2: DFM Lys grøn ræv + seks strå Pink Krystal Flash.
Vinge 3: Natur sort Sølvræv lang + Angelhair i Peacock.
Underbevikling: DFM lys grøn ræv.
Fronthackle: Twister mix gul + lyse grøn ræv.
Conehead: Sort.
Bindetråd: Hvid.

Navn: Snehvide Variant.

Rør: FFTS DFM Lime.
Vinge 1: Hvid ræv + seks strå Pearl Flash tinsel.
Vinge 2: Hvid ræv + seks strå Glissen Glov i hvid.
Vinge 3: Gråhvid polarræv + seks strå Creme Crepe strå + fem strå påfuglehearl.
Sides: Junglecock.
Underdubbing: Gule ræve.
Fronthackle: Twistet gul ræv.
Coneheads: Silver seks mm.
Bindetråd: Hvid.

Et af de stærkt farvede mønstre har en særlig historie. Jeg opdagede for en del år siden, at Rema butikkerne havde nogle meget farvestrålende badebolde i flerfarvet fluoriserende, mest rød - orange og meget gul, og materialet mindede lidt om de badehætter vi brugte til den sagnomspundne Fluewobler. Det vil sige, at materialet kunne klippes i meget fine strimler og strækkes ganske lidt.

De stærke farver kræver, at der er noget hvidt underbevikling, så er det ellers noget, der kan ses, og det viste sig, at plasten sagtens kunne holde, vis man gav dem en rib af sølvtråd eller andet. Vi forsøgte os, med en del farvevarianter, såsom farver, der kom i nærheden af Mickey Finn og Gerry Dog, men da mønsteret Badebold nr. 1 var færdig efter test ved forårets fiskeri i Byske elven, ja så beholdt vi mønsteret, til opbinding på snart alle typer kroge og rør.
 

Navn: Badebold 1. (Rør - 60 mm. langt)

Alle typer krog og rør.

Tag: Oval sølvwire.
Hackle: Stort orange indfarvet guldfasan hackle, vindes som hackle.
Rib: Oval sølvwire.
Krop: Underbevikling hvid flossilke, gerne fluoriserende!
Over: ambulancefarvet fluoriserende plast fra en badebold, klippes i strimler på ca. fire mm. og vindes på i et lag.
Palmerhackle: Over hele kroppen langt Whiting Spey hackle hot orange.
Vinge: Rævehår - Mørrum farvet med sorte spidser - over seks strå pearl flashtinsel + et stk. orange guldfasanfejer - så langt som mulig.
Fronthackle: Twistet hot orange rævehår - så langt som mulig!
Vingesektionen, kan laves på Ulf Sill maner evt. med tre sæt vinger + hackler.
Conehead: seks mm. ambulancefarvet.
Bindetråd: Hvid.

Hele det setup man kan lave på Lollipop og typer som mønsteret Badebold 1, skriger jo på at en kreativ fluebinder går i gang og finder de vise sten, der er muligheder nok.

Knæk og bræk.
En lystfisker hilsen fra
P.K.

Sæson start - laksefiskeri

Optakten til den her artikel, om ekstra belastede fluer, og stærke farver udspiller sig i foråret 2008. Jeg får en telefonopringning, hvor jeg bliver bedt om at lave et sæt fluer på helt specielle betingelser, til brug ved premierefiskeriet i Namsen - Alta og andre større elve i Norge.

Min opfattelse var, at der var lidt panik hos de fluefiskere, der skulle bruge fluerne i praksis, dels var alle erfarne fluefiskere, som i mange år havde været tilmeldt premieren i de nævnte elve, men at tiden var løbet fra vinterens forberedelser, især omkring fluebindingen.

Kravene var ganske klare, farver a la GP, i røde og orange farver, gerne fluoriserende, med hovedvægten lagt på typer, der skulle være ganske tunge, så de hurtigt kunne komme ned i en eventuelt stor flom. Samtidig var ønskerne, at få lange fluer i rør typer, på almindelige rør, og Us- og Bottle tubes, i meget korte versioner, med hoveder af tungstens coneheads

Jeg må indrømme, at jeg var lidt urolig over de her sammensætninger, mest vægten af fluerne, der skulle godt nok nogle gode kastere, til at få de her fluer smidt i vandet, men ok, det var folk, som kendte forholdene, og deres oplæg var helt præcist teamet til en bestemt situation i bestemte elve. Jeg var ikke i tvivl om, at fluerne var redskaberne til succes, så jeg kløede på, og bandt en serie fluer, som er vist her.

                               

Kommentarerne til hvert mønster, skal ses ud fra, at jeg personlig nok ville spinne-fiske i en sådan situation, hvor der virkelig er meget vand i elven, men sådan spiller klaveret jo ikke i praksis, for er det et flue vald, så er der ikke så meget at rafle om, så skal der fiskes med flue uanset vandstand, og vejret i øvrigt.

Fluemønstrene her, er jo ikke noget særligt for folk, som normalt binder fluer, men jeg har sammensat typerne i en lidt anden sammenhæng, end man normalt vælger, mest for at få fluerne ned så hurtigt, som mulig, og her er benyttet Us tuber og Bottle tubes, med coneheads i forskellige størrelser og vægte. Bindestilen og farver er kun et forslag, men de her fluer har virket i praksis, og fanget fisk, så det virker.

Et tiltag i forlængelse af mønstrene her, er at binde en kort udgave af en rørflue med conehead, hvor der ikke er krop, men kun en forholdsvis stor vinge, akkurat som Ulf Sills. Den type rørfluer laves på tynde rør, der passer i eksempelvis fits typerne, så kan man lave en serie hoveder med vinge med coneheads, og så løse kroppe i forskellige opsætninger, så kan man sætte fluedele sammen, og fået et varieret system, med forskellige vægte.

                                

Ønsker man en let type fluer, der hurtigt kan komme ned, så benytter man bare en sektion, hvor der kun er vinge, og så fiskes den lille rørflue med en løsthængende trekrog. Skal man bruge et hoved til isætning i en rør krop, så er det sagen, at røret er ca. 30 mm. langt, uden opkravning!

Er man imidlertid i en nødsituation, hvor fluen ikke har vægt nok, så er der steder, hvor man bruger, at sætte en - to - eller tre standard coneheads løs på røret imellem vingedelen og rør kroppen.

Jeg mener personligt, at vi her har med ydergrænserne at gøre, når vi snakker praktisk fluefiskeri, men der jo ikke noget i dag, som ikke er muligt, så jeg synes, at man skal have indsigt i, hvad der evt. kunne være, en brugbar løsning.

Systemet med de korte tunge udgaver af rørfluer, kun med vinge, har jeg brugt i mange år i vores hjemlige havørred åer, og fortiden gjorde, at vi brugte kugle bly i stedet for coneheads, men da var det mere spinflue, og det havde mere sin logik, end at fluefiske med så tunge fluer.
 

En lystfisker hilsen fra
Per Karlsen