Sunrise
Bundet af Susanne Worm - Foto: Finn Nielsen
Krog: | Partridge Sea Streamer CS11/1 size 8 |
Bindetråd: | Monofil ultrafine |
Hale: | Orange Marabou |
Krop: |
Speckled Chenille Pearl/Fl. Red |
Fronthackle: |
Pink Hane |
Hoved: |
Messingperle - Cyclops øje 3,8mm |
Bindevejledning:
Træk messingperlen ind over krogspidsen og før den op til krogøjet. Her holdes den på plads med nogle tørn af bindetråden. Tag et rimelig kraftigt bundt marabou til halen og bind det ind over hele krogskaftet. Halen skal ca. være 2 cm i længden fra krogspidsen. Tilpas halen ved simpelthen at rykke de overskydende fjer af. Det synes jeg giver et pænere resultat, end hvis det er klippet lige over med en saks.
Fjern de yderste fibre fra chenillen og bind det ind over krogspidsen. Tørn chenillen op mod krogøjet, men husk at gemme plads til fronthacklet - så stop et par mm inden messingperlen. Her indbindes den pinkfarvede fjer i spidsen og tørnes 4 - 5 gange rundt. Afslut med at låse hacklet fast tæt på perlen - husk at lakere!
Kommentar:
En flue med en kombination af pink og orange kan næsten ikke være andet end en ren provokation. Med det tunge hoved er det en flue, der synker øjeblikkelig i det den rammer vandet. Den kan derfor fiskes dybt og alligevel langsomt. Har givet fisk på dage med overskyet vejr. I både klart og let grumset vand. Første gang ved Tusbjerg den 26. december 2003.
Susanne Worm
KYSTFISKEREN