Pinkie Pain
(Henrik Leth)
Bundet af Finn Nielsen - Foto: Finn Nielsen
Krog: | Climax eller TMC str. 6 |
Bindetråd: | Sort |
Hale: | Fibre af pearl flash |
Rib: | Oval sølvtinsel, medium |
Krop: | Flad sølvtinsel |
Falsk hackle: | Fibre af pearl flash |
Vinge: | Purple polarrævt |
Hoved: | Sort bindetråd og lak |
Bindevejledning:
Start fluen med at binde seks til otte fibre af pearl flash ind, skal gå en cm bagud. Bind ribben fast og tørn bindetråden frem til hovedet. Bind den flade sølvtinsel ind og tørn den bagud og frem igen, så den dækker hele kroppen. Tørn ribben fem gange frem over kroppen.
Bind et falsk hackle på undersiden af krogen ved hovedet, ca. otte til ti fibre af pearl flash. Ovenpå krogen bindes et bundt purple polarræv ind, må gerne fylde noget. Skal gå tilbage til slutningen af krogen.
Dan til slut et hoved af bindetråden og laker.
Kommentar:
Pinkie Pain er et mønster, der hører Henrik Leth til. Henrik Leth som fisker meget i Mariager Fjord, Randers Fjord og kysterne ved Helgenæs. Fluen er specielt godt fiskende i Mariager Fjord, det kan jeg selv tale med om, da den efterhånden har overlistet en del havørreder for mig der.
Fluen er en provokationsflue, som i øvrigt fisker bedst i den kolde tid. Men fra efteråret og til foråret gør den sig godt uanset om vandet er meget koldt eller ikke, så den bør altid være i flueæsken efter min mening.
Finn Nielsen
KYSTFISKEREN