"Flammen"



Bundet af Finn Nielsen - Foto: Finn Nielsen

Krog: Climax eller TMC str. 6
Bindetråd: Rød
Hale: Pink fluo. mylarrør i medium
Krop: Rød uld som underbygning for pink fluo. mylarrør i m.
Fronthackle: Pink fluo. mylarrør i medium
Hoved: Rød bindetråd og lak


Bindevejledning:

Fluen består kun af tre ting: bindetråd, rød uld og pink fluo. mylarrør. Fæst bindetråden over krogspidsen og bind en rød uldtråd fast. Tørn uldtråden frem og tilbage nogle gange, så der dannes en "pølse" af garnet som underlag for mylarrøret. Lad bindetråden krydse frem og tilbage gennem garnet, (så skrider det ikke så let under mylarrøret).

Klip et stykke mylarrør af, ca. tre gange krogens længde. Pil indmaden ud, flos det lidt i enden og skub det henover krogen med uldkroppen. Lad ca. tre til fire cm stikke bagud som hale og bind mylarrøret fast på krogen lige inden ulden starter. Lav en whipfinish eller halvstik - husk at lakere!!!

Fæst bindetråden lige efter ulden på kroppen ved hovedet, bind mylarrøret fast, flos det yderste fremadrettede stykke og træk det bagud, så det danner en krave (collar - fronthackle) og bind det fast.

Dan til slut et stort rødt hoved af bindetråden og laker.


Kommentar:

"Flammen" er for sig blot et videreudvikling af det velkendte "Juletræ" af Steen Ulnits, blot i en mere voldsom farve. Men tag endelig ikke forkert at den pink fluo. farve, som ophavsmanden: fluebinder, forfatter og fotograf Martin Hedegaard er kreatør af.

"Flammen" kan godt bruges som helårsflue. Må dog især betragtes som en god efterårs- og vinterflue, samt i det tidlige og kølige forår. Men prøv også fluen om morgenen hele året rundt, faktisk har den givet ikke så få havørreder i dette tidsrum blandt andet i Mariager Fjord.

Finn Nielsen
KYSTFISKEREN